In den Quellentexten genannte Personen
Personenübersichten (2)
Lokale PDF-Lesefassung
Durchsuchbarer Dokumenttext
Der Text wurde maschinell erkannt und kann Erkennungsfehler enthalten. Prüfen Sie Formulierungen und Seitenansicht anhand der PDF-Lesefassung.
Durchsuchbarer Dokumenttext
AcadreOrganisationUnit
Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg
T: 88 72 64 00
E: thau@sonderborg.dk
W: sonderborgkommune.dk
15.12.2022
Sagsnr. 22/77276
Kære Jacob Fabritius de Tengnagel,
Som opfølgning på dine henvendelse af henholdsvis 4. november, 15.
november og den 28. november, skal jeg herved komme med vores samlede
svar.
Indledningsvis skal jeg beklage den lange sagsbehandlingstid. Vores
behandling af dine henvendelser har været vanskeliggjort af mængden,
frekvensen og arten af de opfyldende spørgsmål, da disse involverer mange
forskellige afdelinger og personer, hvorfor koordineringen har været udfordret.
Anmodning om aktindsigt af 4. november
Ved din henvendelse den 4. november anmodede du om aktindsigt ”i
udbuddet og salget af Nørre Havnegade 44, samt vedrørende opfyldelse af
parkering på ejendommen for ejerlejlighederne i ”Kongebrohuset””.
Angående udbuddet og salget af Nørre Havnegade 44 fik du fuld aktindsigt
den 24. november.
Angående ”opfyldelse af parkering på ejendommen for ejerlejlighederne i
”Kongebrohuset” har du endnu ikke fået svar. Dette skal jeg beklage.
Jeg skal dog bede dig konkretisere, hvad du ønsker aktindsigt i.
Det følger af offentlighedsloven § 9, at en anmodning om aktindsigt skal
indeholde de oplysninger, som er nødvendige, for at den sag eller de
dokumenter, der ønskes aktindsigt i, kan identificeres. På baggrund af din
formulering, er det ikke klart for os, hvad du mener.
Anmodning om aktindsigt af 15. november
Nørre Havnegade 21-25
Ved denne henvendelse anmodede du om aktindsigt ”i de dokumenter, der
måtte vedrøre parkeringsforholdene for ejendommen Nørre Havnegade 21-
25, herunder dokumenter vedrørende dispensationen fra lokalplanens §
5.2…”
Focus Advokater P/S
Att.: Jacob Fabritius de Tengnagel
Cortex Park Vest 3
5230 Odense M
00
Sønderborg
Udsigt
i verdensklasse
Side 2
Parkeringsforholdene for ejendommen Nørre Havnegade 21-25 fremgår af de
for området gældende lokalplaner. Sønderborg Kommune har ikke andre
dokumenter omfattet af din anmodning. Sønderborg Kommune har ikke givet
dispensation fra lokalplanen § 5.2.
Lokalplanerne kan du finde på lokalplaner.sonderborg.dk. Her er der både et
kort, hvor du kan vælge område, samt felter, hvor du kan søge på adresse.
Henvisning hertil sker i overensstemmelse med offentlighedsloven § 40, stk.
1, nr. 2.
Såfremt der menes andet, end det, der findes i lokalplanernes redegørelse og
bestemmelser, skal jeg bede dig præcisere, hvad I mener med
parkeringsforhold.
Nørre Havnegade 42
I samme henvendelse anmodede du tillige om aktindsigt i ”regnskabet for de
samlede opførelsesomkostninger inkl. Grundkøb, tilslutning mv. vedrørende
kommunens opførelse af p-huset, herunder oplyse, hvorvidt der til disse
udgifter et sket anvendelse af parkeringsfondsmidler, ligesom jeg skal bede
om aktindsigt i udbuddet og salget af Nørre Havnegade 42 (sag 19/24510)…”
Der er tre dokumenter i sag nr. 19/24510. Disse er vedlagt.
Angående regnskab over de samlede opførelsesomkostninger er dette
vedlagt. Køb af grunden er dog ikke inkluderet i dette regnskab, da
Sønderborg Kommune, som almindelig kendt, købte Kasernen i 2014, og køb
af grunden er derfor ikke en opførelsesomkostning. Det samme gør sig
gældende for udgifter til tilslutning, som kan være betalt på et andet tidspunkt
end ved opførelse af p-huset.
Angående parkeringsfondsmidler, kan jeg oplyse, at der ikke er anvendt
parkeringsfondsmidler, hvorfor vi ikke har dokumenter, vi kan udlevere, der
viser anvendelsen af parkeringsfondsmidler.
For så vidt angående din anmodning om aktindsigt i udbuddet og salget af
Nørre Havnegade 42, giver Sønderborg Kommune dig delvist afslag på din
anmodning.
Ud over det udleverede er der 19 dokumenter, som vi har vurderet er undtaget
for retten til aktindsigt, jf. offentlighedsloven § 23, stk. 1.
Det fremgår af offentlighedslovens § 23, stk. 1, at retten til aktindsigt ikke
omfatter interne dokumenter. Som interne dokumenter anses
1. dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående,
2. dokumenter, der efter § 24, stk. 1, udveksles på et tidspunkt, hvor der
er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for
embedsværkets rådgivning og bistand, og
3. dokumenter, der efter § 25 udveksles i forbindelse med økonomiske
eller politiske forhandlinger eller i forbindelse med drøftelser om fælles
kommunale og regionale politiske initiativer
Side 3
Det er vores vurdering, at de 19 undtagne dokumenter udgør interne
arbejdsdokumenter som nævnt i lovens § 23, stk. 1, nr. 1, og er derfor ikke
omfattet af retten til aktindsigt.
De nævnte dokumenter er ikke omfattet af offentlighedslovens § 26, stk. 1,
hvor retten til aktindsigt uanset § 23, stk. 1, omfatter visse interne dokumenter,
som foreligger i endelig form. Endvidere er der ikke blandt de undtagne
dokumenter oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne eller
interne faglige vurderinger, der skal udleveres i medfør af offentlighedslovens
§§ 28-29.
Vi har overvejet, om de undtagne dokumenter burde udleveres til jer efter
princippet om meroffentlighed i offentlighedsloven § 14, stk. 1. Vi har i den
forbindelse foretaget en afvejning af på den ene side de hensyn, der ligger til
grund for bestemmelsen i offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, og på den
anden side den berettigede interesse, I må antages at have i, at anmodningen
om aktindsigt imødekommes. Vi har på den baggrund ikke fundet grundlag for
at udlevere de pågældende dokumenter.
Der er tale om et stort antal dokumenter, hvorfor disse sendes med almindelig
post på et usb-stik.
Nørre Havnegade 15
I dette afsnit anmodede du om aktindsigt ”i de dokumenter, der måtte vedrøre
parkeringsforholdene for ejendommen Nørre Havnegade 15…”
Som tidligere beskrevet fremgår parkeringsforhold i de respektive lokalplaner,
hvilke kan tilgås på lokalplaner.sonderborg.dk.
Gerlachsgade 10 (og Nørre Havnegade 42)
Under dette punkt anmodede du om aktindsigt som følger: ”Som anført i mail
af 4.11.2022 skal jeg fortsat bede om aktindsigt i udbuddet og salget af Nørre
Havnegade 42, der ses at være målrettet ift. projektudvikling af boligbyggeri
på Nørre Havnegade 29A og 29B.”
Aktindsigtsanmodningen af 4. november angik Nørre Havnegade 44, og
denne blev besvaret med fuld imødekommelse den 24. november.
Anmodning af 15. november angik bl.a. Nørre Havnegade 42 og denne
besvares ved nærværende afgørelse. Se afsnittet herfor.
Nørre Havnegade 29A og 29B
Under dette punkt anmodede du om aktindsigt ”i de dokumenter, der måtte
vedrører parkeringsforholdene for Nørre Havnegade 29A og 29B, herunder
om der er givet eventuelle dispensationer vedrørende parkeringsforholdene…”
Side 4
Som tidligere beskrevet fremgår parkeringsforhold i de respektive lokalplaner,
hvilke kan tilgås på lokalplaner.sonderborg.dk.
Det oplyses, at der ikke findes konkrete dispensationssager for parkering,
foruden Gerlachsgade 10, Sønderborg, hvilket er sendt i en tidligere
aktindsigtsafgørelse.
Anmodning om aktindsigt af 28. november
I denne anmodning påstår du, at der er flere dokumenter end det udleverede i
afgørelsen om din anmodning af 4. november. Denne anmodning angik Nørre
Havnegade 44. Der er ikke yderligere dokumenter omfattet af din anmodning
af 4. november.
Du anmoder i den sammenhæng om udlevering af aktliste af sagsnr.
17/31270. Denne er vedlagt, idet jeg bemærker, at denne sag vedrører salg af
hele kasernen og altså ikke Nørre Havnegade 44.
Yderligere aktindsigt
Under dette punkt i din henvendelse beder du om aktindsigt i sag om
kommunens udlejning af det areal beliggende i skrænten op mod sygehuset
som ses på et vedlagt foto.
Sønderborg Kommune har én sag (sag 21/15240) om udlejning af det nævnte
areal.
Dokumenterne herfra er vedlagt.
Jeg har dog undtaget ét enkelt dokument, da der er tale om et internt
arbejdsdokument, jf. offentlighedsloven § 23, stk. 1, som ikke er omfattet af
offentlighedsloven §§ 26, 28, og 29. Jeg har overvejet
meroffentlighedsprincippet i offentlighedsloven § 14, men denne giver ikke
anledning til anden vurdering.
Klagevejledning
Denne afgørelse kan ikke påklages til højere administrativ klageinstans. Du har dog mulighed for at indbringe sagen for Det kommunale tilsyn hos
Ankestyrelsen. Hvis du ønsker at indbringe sagen for Ankestyrelsen, skal du
indledningsvist sende din klage til Sønderborg Kommune.
Hvis din klage ikke
giver Sønderborg Kommune anledning til at ændre afgørelsen, sender vi din
klage samt sagens dokumenter til Ankestyrelsen snarest og som
udgangspunkt senest syv arbejdsdage efter modtagelsen af klagen ved
Sønderborg Kommune, jf. offentlighedslovens § 38, jf. § 37, stk. 2.
Dine øvrige spørgsmål i dine henvendelser
Dine henvendelser indeholder alle flere spørgsmål og anmodninger om
redegørelser fra kommunen. Som tidligere kan jeg oplyse, at retten til
aktindsigt er en ret til at få udleveret eksisterende dokumenter, som en
myndighed er i besiddelse af, jf. offentlighedsloven § 7. Det fremgår yderligere
af offentlighedsloven § 9, stk. 1, at en anmodning om aktindsigt skal indeholde
Side 5
de oplysninger, som er nødvendige for at den sag eller de dokumenter, der
ønskes aktindsigt i kan identificeres. Retten til aktindsigt indebærer ikke en
pligt for myndigheden til at svare på forskellige spørgsmål eller foretage
undersøgelser for anmoder.
Venlig Hilsen
Sønderborg Kommune
Byrådssekretariatet og Jura
Thea Augustenborg
Juridisk konsulent
Mobil: 51 44 54 08
thau@sonderborg.dk
www.sonderborgkommune.dk
Zugehörige Beiträge
Quellen und ursprüngliche Verweise
Ursprünglicher historischer Verweis · 514642-22 Afgørelse om aktindsigt.pdf