Kildens titel: ---------- Forwarded message --------- Fra: ejeren Date: ons. 12. maj 2021 kl. 18.00 Subject: Re: Erhvervsklubben - ordinær generalfo

Registrerede opslagdatoer:

Sådan læses materialet

Navne omtalt i kildeteksten

Personoversigter (4)

Kildens oprindelige tekst

---------- Forwarded message --------- Fra: ejeren Date: ons. 12. maj 2021 kl. 18.00 Subject: Re: Erhvervsklubben - ordinær generalforsamling udsættes til 31. maj 2021 To: Allan Schøne Cc: Sønderborg Erhvervsklub medlemmer. , Kære medlemmer af Sønderborg Erhvervsklub I nær fremtid skal vi mødes og tage stilling til et forslag om en vedtægtsændring i vores klub. Forslaget er fremsat af en initiativgruppe, der består af Claus Ewers, Torben Lindvang og Erik Damsgaard. Vedtægtsændringen skal gøre det muligt at ekskludere et medlem af klubben hvis: ”Et medlem begår strafbart lovbrud eller hvis et medlem efter bestyrelsens opfattelse på anden vis udviser upassende adfærd i det offentlige rum.” Det er svært at gætte på, hvad der har fået forslagsstillerne til at føle, at der er et behov for disse radikale stramninger.

I forbindelse med den forestående debat og afstemning om ovenstående, vil jeg derfor stille bestyrelsen følgende spørgsmål (som vi alle i øvrigt også kan reflektere over): Spørgsmål til bestyrelsen - Hvem er den dømte person, som åbenbart har været anstødsstenen til, at alt dette arbejde er blevet sat i gang? Initiativtagerne må jo have en aktuel sag eller person, der er vigtig for dem at forfølge? - Hvad har den formodentlig dømte person, der er medlem af erhvervsklubben, selv forklaret? Det må jo med al rimelighed kunne forventes, at bestyrelsen har talt med medlemmet for at afklare, om der overhovedet er en sag eller ej.

Har de det? - Hvis der ikke er tale om nogen form for dom, hvad handler det så om? Upassende adfærd i det offentlige rum? Taler vi værtshusuorden eller almindelig kommunikation?

Hvis det er det sidste, kunne forslaget tolkes som et værktøj, der kun tjener det formål, at begrænse ytringsfriheden. Måske for at fremme forslagsstillernes egne politiske eller økonomiske interesser? Er erhvervsklubben et demokratisk forum, eller er det blot facade? - 20 medlemmer vil næppe bakke op omkring forslaget, hvis ikke de har en god grund til at mene, at det er nødvendigt.

Hvad er deres incitament? Et reelt ønske om at dæmme op for lovløshed? I bekræftende fald, må de jo have set bevis for lovovertrædelser.

Er de udsat for pression? Eller… har de blot økonomiske interesser i denne sag – og bruger de erhvervsklubben som brækstang for egen vinding? Har bestyrelsen en holdning til disse problemstillinger? - Er Sønderborg Erhvervsklub ved at blive omdannet til en politisk klub?

Ønsker om hemmelige afstemninger og hemmeligholdelse af hvem, der står bag forslaget om en vedtægtsændring – skal det være en del af Sønderborg Erhvervsklub fremadrettet? Om ytringsfriheden Der er en del Venstre-medlemmer i klubben, og da det faktisk er Venstre, der er kan tage en del af æren for, at vi har ytringsfrihed i Danmark, formoder jeg, at dette burde være en mærkesag for netop disse medlemmer. På det vedhæftede filmklip kan I (omkring tidskode 17.45) se et lokalt byrådsmedlem fortælle flot om ytringsfriheden i Danmark – og om hans partis kamp for at opnå den: https://vimeo.com/229703924 Spørgsmålene er mange.

Måske får vi svar på nogle af dem den 31. maj. Jeg håber under alle omstændigheder, at rigtig mange af jer møder op og bidrager til en konstruktiv debat. Med venlig hilsen ejeren _____________ Nogle politikere siger en ting men gør det modsatte:

Kilder og oprindelige henvisninger