Ejendomme og bygninger

Et landskab, hvor mennesker også har boet

Dybbøl er ikke kun en række militære anlæg. Gårde, marker, kirke og huse viser et sted, hvor mennesker har boet, arbejdet og genopbygget deres liv. Ejendomshistorien forbinder krigens store begivenheder med en bestemt familie eller bygning.

Hotel Dybbøl Banke, som ikke længere findes

Hotel Düppel Höhe blev opført i 1885. Det senere Hotel Dybbøl Banke lå ved skanse IV, nær det område, hvor historiecenteret findes i dag. Museum Sønderjyllands arkiv beskriver hotellets værelser, restaurant og selskabslokaler samt nedrivningen i 1989-1990. Det skal omtales som et historisk hotel, ikke som et sted, man kan booke i dag. [S18]

Historien om hotellet fortæller også om turismen: gæster, udflugter, mindeceremonier og måden, man besøgte slagmarken på, før det nuværende center blev opført.

Mølle, møllegård og center

Den selvejende institution Dybbøl Mølle har til formål at bevare møllen, møllegården og den tilhørende jord. Fonden Dybbøl Banke blev stiftet i 1989 med historiecenteret som et centralt formål. Centerets tilknytning til matrikel 173 betyder ikke, at fonden ejer hele banken. [S34] [S21]

Skansegaarden og Langdamsgård

Skansegaarden på Grønnekærvej 1 ligger tæt ved det historiske område. Gårdens historie og den nyere debat om nedrivning og nybyggeri har sin egen side i guiden. Ved Langdamsgård findes mindesten med forbindelse til kampene i 1864. [S37] [S28]

Dybbøl Sned og Jens Jensen

En arkivbaseret lokalhistorisk artikel beskriver Dybbøl Sned på Grønnekærvej 6, gårdens brand i 1864, nedrivningen i 1998 og landskabsarkitekten Jens Jensens fødested. Det er et interessant spor fra et lokalt gårdmiljø til en international livshistorie. Yderligere detaljer bør kontrolleres i originalarkiverne. [S36]

Kirken og kirkegården

Dybbøl Kirke har middelalderlige bygningsdele og en senere indretning, som også bærer spor af krigene. Kirkegården rummer minder fra både 1800-tallets krige og Første Verdenskrig. Kirken er fortsat en kirke; adgang og fotografering skal tilpasses dens brug. [S11] [S29]

Beskyttelse er ikke én ting

En bygning inden for landskabsfredningen er ikke automatisk bygningsfredet. Bevaringsværdi, lokalplan og andre regler kan også spille ind. Slots- og Kulturstyrelsens FBB-register er en indgang til bygningsstatus. En historisk interessant privat ejendom er ikke automatisk åben for besøg. [S33]