Det nye slag ved Dybbøl

Sagen kort fortalt

Skansegården ligger ved Grønnekærvej 1 tæt på Dybbøls skanser. Ejeren ønskede at erstatte det nedslidte stuehus med en ny bolig, der kunne bruges som hjem. Det ønske mødte en debat om bygningens historiske værdi og det fredede landskabs fremtid. Sønderborg Kommune, Fredningsnævnet, politikere og Museum Sønderjylland blev på forskellige måder en del af forløbet. [S37] [S56] [S67]

Sagen rummer mere end en uenighed om et gammelt hus. Den strækker sig fra en teknisk undersøgelse i 2019 over politisk debat og spørgsmål i Folketinget i 2020 til senere afgørelser om garage og have i 2023. Ejeren har undervejs offentliggjort sin oplevelse af forløbet og sine argumenter for projektet. [S59] [S64] [S65] [S69] [S70]

Titlen “Det nye slag ved Dybbøl” beskriver denne nutidige strid om et historisk sted. Allerede i april 2020 brugte et lokalt debatindlæg en krigsmetafor om sagen. Her kan du følge datoerne og selv gå videre til dokumenterne og ejerens fortælling. [S66] [S57]

Et usædvanligt forløb

Fire forhold gør historikken særlig:

• Et hus med to meget forskellige vurderinger. Stuehuset blev beskrevet som bevaringsværdigt, samtidig med at en teknisk undersøgelse beskrev alvorlig nedslidning og sundhedsrisiko ved ophold. [S67]
• Et ja var kun ét skridt. Fredningsnævnet gav dispensation i januar 2020, mens kommunens nedrivningssag fortsatte politisk frem til maj. Senere fulgte detaljerede krav til det nye hus. [S37] [S67] [S68]
• En lokal boligsag nåede Folketinget. Presseomtale af ejendomshandlen blev udgangspunkt for et spørgsmål til skatteministeren. Ministeren svarede generelt og kommenterede ikke den konkrete sag. [S59] [S60]
• Forløbet fortsatte flere år efter nedrivningsbeslutningen. Garage og haveanlæg blev behandlet i nye afgørelser i 2023. [S69] [S70]

Det er disse dokumenterede skift mellem bolig, bevaring, politik og myndighedsbehandling, der gør sagen bemærkelsesværdig. Læseren kan selv vurdere forløbet gennem de originale kilder.

En gård, et hjem og et historisk landskab

Den lokale sognehistorie fortæller, at gården brændte den 16. marts 1864 efter beskydning fra Gammelmark på Broagerland. Gårdens historie omfatter også senere ejerskifter og forbindelsen til skansearealerne. Den minder om, at Dybbøl både er et mindelandskab og et sted, hvor mennesker har boet og arbejdet. [S55]

Det nyere forløb handlede for ejeren om muligheden for at skabe et beboeligt hjem. I Fredningsnævnets afgørelse gengives en undersøgelse, som ansøgeren havde bestilt hos Dansk Miljørådgivning. Erklæringen af 26. juni 2019 vurderede bygningen som stærkt nedslidt og beskadiget, med nærliggende sundhedsfare ved ophold. Renovering blev beskrevet som teknisk vanskelig og økonomisk urentabel. Det er myndighedens gengivelse af undersøgelsen, der er læst her. [S67]

Kommunens udtalelse fra september 2019, også gengivet i afgørelsen, beskrev samtidig stuehuset med SAVE-værdi 3 og dermed høj bevaringsværdi. En vurdering af husets historiske betydning og en vurdering af, om det kunne fungere som bolig, pegede derfor i forskellige retninger. Begge forhold er nødvendige for at forstå ejerens situation og debatten om bevaring. [S67]

Hvem havde hvilken rolle?

Tabellen beskriver roller på de angivne tidspunkter i sagen.

Tidslinje: fra bygning til offentlig strid

Tidslinjen følger dokumenter og offentlige udtalelser. Tilladelsesdatoer er ikke datoer for, hvornår byggearbejder blev udført.

Peter Hansen og bevaringsdebatten

Peter Hansen fra Venstre var en offentlig modstander af nedrivningen og argumenterede for bevaring. SønderborgNYT interviewede ham omkring byrådets behandling i maj 2020. Optagelserne og de daterede indlæg gør det muligt at undersøge de forskellige politiske synspunkter. [S56] [S66]

Udvalgsformanden oplyste 5. maj 2020, at Tage Petersen fra Venstre og Stefan Lydal fra Dansk Folkeparti ønskede et § 14-forbud. Udvalgets uenighed betød, at sagen gik videre til byrådet, hvor et flertal den 27. maj sagde ja til nedrivning. [S61] [S62] [S63]

Ejerens perspektiv

For at forstå sagen må ejerens ønske om et brugbart hjem også have plads. Den tekniske undersøgelse, som gengives i nævnets afgørelse, giver en konkret baggrund for ønsket om at erstatte det gamle stuehus. [S67]

I et læserindlæg den 20. marts 2020 forklarede ejeren, hvorfor han var uenig i kommunens præsentation af nedrivningsanmeldelsen. Han tog blandt andet bygningens tilstand og oplysninger i salgsmaterialet op. Indlægget giver indblik i de forhold, som ejeren mente skulle indgå tydeligere i behandlingen. [S64]

I maj 2020 fortalte ejeren til SønderborgNYT, at han oplevede begrænset mulighed for at komme til orde i JV og Facebook-gruppen Politik i Sønderborg. Det er en del af hans offentliggjorte oplevelse af forløbet. Via kilderne kan du læse hans argumenter i deres sammenhæng. [S73]

Ejerens fortælling fortsætter på Facebook-siden Dybbøl Banke Skansegården. Her kan du selv undersøge opslag, billeder og den historik, han ønsker at dele. [S57]

Hvorfor blev andre huse og garager sammenlignet?

Ejeren argumenterede i februar 2020 for, at den planlagte garage på 145 m² skulle ses i forhold til andre ejendomme i fredningsområdet. Hans indlæg rejste spørgsmålet om, hvilke sammenligninger der var rimelige, når et nyt projekt skulle vurderes. [S65]

Fredningsnævnet lagde på sin side vægt på Skansegårdens placering tæt på fredningens historiske centrum. Derfor fandt nævnet, at bygninger på mindre centralt placerede ejendomme ikke kunne være afgørende for vurderingen. Her mødes ejerens ønske om sammenlignelige rammer og myndighedens vurdering af netop dette sted. [S68]

Flere tilladelser og nye tilpasninger

I januar 2020 vurderede Fredningsnævnet, at nedrivning og erstatningsbyggeri på de beskrevne vilkår kunne forenes med fredningens formål. Nævnet fremhævede, at bygningsmassen efter fjernelse af eksisterende bygninger ville blive mere samlet og fremstå mere harmonisk. Dispensationens endelige projekt skulle dog tilpasses, og andre nødvendige tilladelser skulle behandles særskilt. [S67] [S68]

Kommunens nedrivningstilladelse kom i maj 2020. I september fulgte Fredningsnævnets detaljerede vilkår om blandt andet antallet af kviste, ændring af en altankvist på garagen og reduktion af terrassedøre. Tilladelse til nedrivning og krav om ændringer i nybyggeriet var dermed forskellige dele af samme forløb. [S37] [S68]

Landzonetilladelsen af 18. oktober 2022 beskriver et stuehus på 500 m², garage på 145 m² og orangeri på 24 m². I maj 2023 blev et underjordisk garageanlæg tilladt med vilkår, mens haveprojektet skulle revideres. I juli fulgte dispensation til det reviderede haveprojekt med udformning i samråd med Museum Sønderjylland. [S37] [S69] [S70]

Et spørgsmål i Folketinget

Den 29. maj 2020 stillede Anne Honoré Østergaard fra Venstre spørgsmål 451 til skatteministeren med henvisning til to JV-artikler fra 26. maj om ejendomshandlen. Spørgsmålet handlede om reglerne for handel mellem et selskab og dets ejer og om værdiansættelse. At sagen blev nævnt i et folketingsspørgsmål er en del af historikken; spørgsmålet er ikke en afgørelse om ejeren. [S59]

Skatteministerens svar af 10. juni 2020 redegjorde for de generelle regler og sagde udtrykkeligt, at ministeren ikke kunne kommentere den konkrete sag. Svaret afgør derfor ikke ejerens konkrete forhold. Her er det parlamentariske forløb medtaget, fordi det viser, hvor langt den lokale debat nåede. [S60]

Læs ejerens fortælling og de originale dokumenter

Linket øverst på siden fører direkte til Facebook-siden Dybbøl Banke Skansegården. Læs ejerens fortælling, se billederne, og vælg selv, hvilke dele af historien du vil undersøge nærmere. [S57]

Kildehenvisningerne fører også til Fredningsnævnets afgørelser, kommunens landzonetilladelse, de offentliggjorte indlæg og optagelsen af byrådets debat. Denne gennemgang samler centrale dokumenter og datoer; den omfatter ikke alle Facebook-opslag eller samtlige akter i sagen. [S37] [S63] [S67] [S68] [S69] [S70]

For familier, skoler og besøgende

For børn kan historien begynde med to enkle spørgsmål: Hvordan var det at bo tæt på skanserne i 1864, og hvad har man brug for i et hjem i dag? For unge og voksne viser forløbet, hvordan historie, hverdagsliv og politiske beslutninger mødes.

Skoleklasser kan sammenligne et læserindlæg, en politisk udtalelse og en myndighedsafgørelse. Hvem fortæller, hvornår blev teksten skrevet, og hvad besvarer den? De forskellige kilder giver hver deres indgang til historien.

Skansegården er privat ejendom. Oplev landskabet fra offentlige stier og tilladte udsigtspunkter.