Kildens titel: Sønderborg Kommune giver lov til nedrivning af hus fra 1853. Helgolandsgade 41, 6400 Sønderborg. Bygningen er opført i 1853 og har en bevaringsvæ
Registrerede opslagdatoer:
Sådan læses materialet
Kildens oprindelige tekst
Tekstversion fra 18 maj 2020
Sønderborg Kommune giver lov til nedrivning af hus fra 1853. Helgolandsgade 41, 6400 Sønderborg. Bygningen er opført i 1853 og har en bevaringsværdi ifølge SAVE-skalaen.
Den er beliggende på hjørnet af Helgolandsgade og Nørre Havnegade, og har tidligere haft funktion som beværtning og senest som restauration. Ejendommen består af en ældre sydligt beliggende bygning, som byggestilsmæssigt fremstår meget sammensat i sit udtryk. Den er formentlig opført som et klassisk længehus, men er igennem tiden blevet til- og ombygget af flere omgange, hvilket har medført en meget sammensat arkitektur.
Husets dominerende stilmæssige træk er i dag historicisme med præg af tysk stil. Bygningen fremstår delvis i bindingsværk stående på et fundament af nedgravede syldsten. Bindingsværket er flere steder påmalet, særligt i vestfacaden og sydgavlen, for at opretholde den visuelle symmetri.
Vinduerne er alle af nyere dato og udført i træ med opsprossning. Taget er belagt med vingetegl, og mod vest ses fem kviste med træk fra tysk stil. Mod nord har man i nyere tid opført en større tilbygning, som markerer sig tæt langs Helgolandsgades forløb.
Bygningen fremstår i grundmur med karakteristiske, buede vinduespartier, og byggestilen bærer tydeligt præg af inspiration fra sydlandske strømninger. Læs mere her:
