Bilag: Partshøringsbrev.pdf

På vegne af ejer af ovennævnte ejendom skal jeg hermed komme med be-
mærkninger til kommunens varsling af et eventuelt § 14-forbud ved brev af 27.
april 2020.

Skansegården med dens bygninger, der er opført i 1872 altså under tysk herre-
dømme og 8 år efter slaget i 1864, blev som de fleste nok ved købt af den dan-
ske stat tilbage i 1962. I de sidste mange år i statens ejerskab var bygningerne
– hvor alene stuehuset i dag er tilbage – ”udlejet” til Historiecenter Dybbøl Ban-
ke. ”Lejen” bestod i, at Historiecenteret skulle vedligeholde bygningerne.

I 2015, hvor Historiecenterets brug af bygningerne var ophørt, overvejede sta-
ten ved Naturstyrelsen, hvad der skulle ske med ejendommen, da måtte man
erkende, at vedligeholdelsen igennem årende havde stået noget tilbage. Valget
stod mellem nedrivning eller et salg. Museum Sønderjylland blev taget med på
råd, som blandt andet udtalte:

Er bevaringsværdien intakt for bygningen? Hovedformen, et murede længehus,
opført i gule flensborgsten, med det stejlt halvvalmede tag står endnu. Stråtaget
er forlængst væk og termovinduer har sneget sig ind i vindueshullerne. Bygnings
tilstand er under middel, gårdmiljøet noget amputeret.

For at overleve skal bygningen have et fremtidigt formål og en engageret ejer,
sonderinger omkring anvendelse i formidlingsøjemed har været i gang i adskilli-
ge år i forbindelse med visionen for Dybbøl-området, dog uden resultat.

Naturstyrelsen spurgte også Fonden Dybbøl Banke til råds om enten en nedriv-
ning eller et salg, hvilket Claus Klaris (V) bør kunne bekræfte, som deltog på
bestyrelsesmødet med dette punkt på dagsordenen. Formentlig var man mest
tilbøjelig til at anbefale en nedrivning, men man drøftede, at det ikke ville være
Vedr. varsling og partshøring af § 14 forbud på ejendommen Grønne-
kærvej 1, Sønderrborg
Andersen Partners
Advokatpartnerselskab

Jernbanegade 31
6000 Kolding

Telefon
76 22 22 22
Fax
76 22 22 23

mail@andersen-partners.dk
www.andersen-partners.dk

CVR-nr.
34 71 78 50
Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg

1. maj 2020
Journalnr. 319775-MBE

Jacob Fabritius de Tengnagel
Advokat (H)
Direkte
76 22 22 26
jft@andersen-partners.dk

Majbrit Berg/JFT
Sekretær
Direkte
76 22 22 08
mbe@andersen-partners.dk

Kolding København Hamborg Flensborg
ANDERSEN | PARTNERS
ADVOKATFIRMA

Side
2

passende, at en offentlig institution, som ejer, i samarbejde med Museum Søn-
derjylland rev en bevaringsværdig bygning ned. Derfor var den eneste mulighed
tilbage, at man fra fondens side indstillede til et salg.

På baggrund af indstillingerne og en vurdering tilbage i februar 2016, at det ville
koste et sted mellem 4 og 7 mio. kr. at modernisere og renovere bygningen til
et nutidigt stade, så besluttede man fra statens side, at man ville udbyde ejen-
dommen til salg, da man forventede, at dette kunne ske uden klager – fremfor
en nedrivning, der muligvis kunne medføre klager.

Denne forhistorie var ejeren ikke bekendt med da han i august
2018 bød på ejendommen, og blev højestbydende ved statens udbud.

ejeren var den engagerede ejer som Museum Sønderjylland næsten
4 år tidligere havde anført det krævede. Ønsket og ambitionen var således at
vække bygningen til live efter mange års forsømmelse i statsligt ejerskab, her-
under med ”udlån” til Historiecenteret. Men realiteterne viste sig at være en
anden, da forfaldet af bygningen var accelereret henover årene.

Med dette in mente blev mulighederne for at bygge nyt undersøgt. Som bekendt
er bygningen beliggende indenfor Dybbøl-fredningen, der grundlæggende
stammer helt tilbage fra 1924 og har til formål at bevare områdets enestående
nationale værdier dvs. skanserne i området og historien om slaget i 1864 og i
øvrigt at bevare de betydelige landskabelige værdier, der er knyttet til området,
dvs. altså en landskabsfredning i modsætning til en bygningsfredning.

En landskabsfredning er ensbetydende med, at alt i udgangspunktet skal være
status quo. Enhver ændring der har betydning for de landskabelige værdier skal
der dispenseres fra. Den 29. august 2019 var Fredningsnævnet på besigtigelse
på ejendommen, hvor også Danmarks Naturfredningsforening og Sønderborg
Kommune var repræsenteret.

På selve besigtigelsen trådte Fredningsnævnet
tilbage og voterede og traf uden videre den umiddelbare beslutning, at man
kunne ”… tiltræde, at den nuværende bygning nedrives, og at der opføres en ny
bygning på samme sokkel”. Den nærmere udformning af bygningen skulle der
fremsendes tegninger over. Ved besigtigelsen udtalte Danmarks Naturfrednings-
forenings repræsentant også, at man var enig i Fredningsnævnets beslutning.

Ved afgørelse af 17. januar 2020 har Fredningsnævnet givet dispensation til
opførsel af nybyggeri, let glasbygning og garagebygning på 145 m2, da opførel-
sen heraf ”… ikke vil være i strid med fredningens formål, eller virke skæmmen-
de for det fredede område. Fredningsnævnet lægger vægt på, at bygningsmas-
ANDERSEN | PARTNERS
ADVOKATFIRMA

Side
3

sen efter nedrivningen af eksisterende bygninger bliver mere samlet og vil frem-
træde mere harmonisk”.

Afgørelsen fra Fredningsnævnet blev ikke påklaget heller ikke af Sønderborg
Kommune, og næste skridt var derfor en nedrivningstilladelse, som med den
forudgående grundige sagsbehandling hos Fredningsnævnet, burde være en
formssag, men som jeg kan forstå nu giver anledning til eventuelle overvejelser
om et §14-forbud. Dette er stik imod tidligere praksis fra kommunens side, hvor
man tidligere har godkendt nedrivning og væsentlige ombygninger indenfor
Dybbøl-fredningen. Det gælder blandt andet Dybbøl Banke 33, Grønnekærvej 6
og senest Dybbølgade 47, der kommer til at blive set af mange mennesker, der
benytter Dybbølgade, alle ejendomme inden for område A i Dybbøl-fredningen.

Dybbøl Banke 33

Grønnekærvej 6
ANDERSEN | PARTNERS
ADVOKATFIRMA
ad. -_
Fa
pi
pr
SEM
BELT
Mun
Pr
Ao
SUUGL2BE ;=Thare
ee
hoy
ME
#
ez =
y
-
¥
2
-
igi ik HH i
|
k

Side
4

Dybbølgade 47

-------

Man kan spørge sig selv lidt, hvad det er kommunen vil opnå med et eventuelt §
14-forbud? Jo, man har givetvis et ønske om at bevare bygningen opført i tysk
tid i 1872, som over årene har været undergivet en række ændringer, og som
ikke mindst har et uoverstigeligt vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, som Fred-
ningsnævnet ved besigtigelsen umiddelbart kunne se. Det næste spørgsmål, der
rejser sig, er derfor, om kommunen er klar til at gå hele vejen?

Kommunen må
stille sig selv det spørgsmål om, man som kommune er den engagerede ejer,
som Museum Sønderjylland eftersøgte tilbage i 2015, og hvor man fra flere sider
i flere år forud herfor forgæves havde afsøgt mulighederne for at finde en an-
vendelse af bygningen?

Konsekvensen af et §14-forbud og en efterfølgende lokalplan vil være en pligt
for kommunen til at overtage ejendommen. Det følger af planlovens § 49: Næg-
tes tilladelse til nedrivning ”kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kom-
munen mod erstatning”. På nuværende tidspunkt behøver man naturligvis ikke
nødvendigvis at tage stilling til erstatningens størrelse.

Men det er klart, at en
ejendom med den pågældende placering med udsigt over vandet, og vigtigst af
alt, en upåklaget dispensation fra Fredningsnævnet til opførelse af ny bygning
med tilhørende garage løfter værdien ganske væsentlig. Den erstatning skal
kommunen selvfølgelig betale. Men et er erstatningens størrelse, noget andet er
det efterfølgende ejerskab fra kommunens side.

Er man villig til og har man i
budgettet afsat midlerne til at bevare og bringe bygningen tilbage i nutidig
ANDERSEN | PARTNERS
ADVOKATFIRMA
i
==
ES
b
YÆ
,
i
=
2ÆS
:
=
3

Side
5

stand? Altså har man gjort sig de bevillingsmæssige konsekvenser klart ved et
afslag? I februar 2016 vurderede Naturstyrelsen, at det ville koste et sted mel-
lem 4 og 7 mio. kr. Nu 4 år senere har det beløb nok ikke ændret sig, tværti-
mod.

I 2012 stod Aabenraa Kommune i en tilsvarende situation vedrørende ejendom-
men Bjerggade 1, Aabenraa – som mange nok har hørt om – og hvor en af de
efterfølgende retslige afgørelse kan ses i vedhæftet MAD 2015.561 OTK og hvor
man i Jydske Vestkysten blandt kunne læse, at det tog 5 år at finde en forligs-
mæssigløsning, hvorefter kommunen overtog ejendommen:

https://www.jv.dk/aabenraa/Efter-fem-lange-aar-Ejer-af-historisk-ejendom-
indgaar-forlig-med-kommunen/artikel/2521361

Senere kunne man samme sted læse, at Aabenraa Kommune havde lært af den
forudgående sag, og ikke længere nægtede at give nedrivningstilladelse:

https://www.jv.dk/aabenraa/Belaert-af-erfaring-Politikere-siger-ja-til-at-rive-
gendarmens-gamle-hus-ned/artikel/2681655

--------

Spørgsmålet der står tilbage, er det ejeren, der skal være den en-
gagerede ejer af ejendommen og have tilladelse til at nedrive den nedslidte
bygning og opføre nye bygninger som Fredningsnævnet har givet lov til med
henvisning til, at de ikke vil ”virke skæmmende for det fredede område” og ”vil
fremtræde mere harmonisk”? Eller er det Sønderborg Kommune, der skal være
den engagerede ejer og betale erstatning til ejeren og herefter stå
for og bekoste bevaringen af bygningen?

Med venlig hilsen

Jacob Fabritius de Tengnagel

ANDERSEN | PARTNERS
ADVOKATFIRMA