Lokal PDF-læsekopi

Læs bilaget (PDF)

Søgbar tekst fra bilaget

Denne tekst er maskinlæst og kan indeholde genkendelsesfejl. Brug PDF-læsekopien til at kontrollere formuleringer og sidernes udseende.

Søgbar tekst fra bilaget

Nedrivningsanmodningen er begrundet i at ejer ønsker at opføre et nyt stuehus på grunden. Endvidere vurderer
ejers konsulenter, at bygningen er i meget dårlig stand og påpeger blandt andet fugt, forvitring, sætningsskader,
pudsafskalning samt uoriginale vinduer og tag som udfordringer i forbindelse med en eventuel renovering. Ejers
konsulenter vurderer, at bygningen ikke indgår i en større sammenhæng i området – se vedlagte tilstandsbeskrivelse.

Forvaltningen har været på besigtigelse ved Skansegården den 5. april 2019. Grundlaget for besigtigelsen var at
vurdere tilstanden med grundlag i notatet fra Oesten Ingeniører og Arkitekter ApS. Forvaltningen vurderer, at alle bygningsdele er nedslidte og der kan måles opstigende fugtighed i alle indervægge
i op til én meters højde.

Der er skimmelvækst på væggene og på undersiden af loftbeklædningen. Trægulvene er
fugtige og svækket af træødelæggende svampe. Sætningsskaderne på ydervæggene tyder på bevægelser i
fundamentet – se vedlagte besigtigelsesnotat.

Konklusionen er, at bygningens tilstand i dag er meget dårlig, hvilket blandt andet skyldes fugt samt bygningens
mange år uden opvarmning og beboere. Den opstigende fugt og svampevækst vurderes at være af graverende
karakter. Såfremt bygningen skal saneres igen, vil det betyde indgreb i alle bygningens mure indvendigt og udvendigt.

Endvidere skal samtlige af bygningens vinduer, tag og tekniske installationer udskiftes. Det vil derfor være meget
omkostningstungt at sanere bygningen så den igen bliver beboelig. Bygningens tilstand
Kilde: Teknik- og Miljøudvalget.

Dagsorden - 07-05-2019 - Sønderborg
sonderborgkommune.dk/udvalg/teknik-og-miljoeudvalget

Kilder og oprindelige henvisninger

Oprindelig historisk henvisning · Bygningens tilstand - Teknik- og miljøudvalget.pdf