Navne omtalt i kildeteksten

Personoversigter (3)

Lokal PDF-læsekopi

Læs bilaget (PDF)

Søgbar tekst fra bilaget

Denne tekst er maskinlæst og kan indeholde genkendelsesfejl. Brug PDF-læsekopien til at kontrollere formuleringer og sidernes udseende.

Søgbar tekst fra bilaget

Kære medlemmer af Sønderborg Erhvervsklub

I nær fremtid skal vi mødes og tage stilling til et forslag om en vedtægtsændring i vores klub. Forslaget er
fremsat af en initiativgruppe, der består af Claus Ewers, Torben Lindvang og Erik Damsgaard.
Vedtægtsændringen skal gøre det muligt at ekskludere et medlem af klubben hvis:
”et medlem begår strafbart lovbrud eller hvis et medlem efter bestyrelsens opfattelse på anden vis udviser
upassende adfærd i det offentlige rum.”

Det er svært at gætte på, hvad der har fået forslagsstillerne til at føle, at der er et behov for disse radikale
stramninger. I forbindelse med den forestående debat og afstemning om ovenstående, vil jeg derfor stille
bestyrelsen følgende spørgsmål (som vi alle i øvrigt også kan reflektere over):

Spørgsmål til bestyrelsen
- Hvem er den dømte person, som åbenbart har været anstødsstenen til, at alt dette arbejde er blevet sat i
gang? Initiativtagerne må jo have et aktuel sag eller person, der er vigtig for dem at forfølge.

- Hvad har den formodentlig dømte person, der er medlem af erhvervsklubben, selv forklaret? Det må jo
med al rimelighed kunne forventes, at bestyrelsen har talt med medlemmet for at afklare, om der
overhovedet er en sag eller ej. Har de det?

-Hvis der ikke tale om nogen form for dom, hvad handler det så om. Upassende adfærd i det offentlige
rum? Taler vi værtshusuorden eller almindelig kommunikation? Hvis det er det sidste, kunne forslaget
tolkes som et værktøj, der kun tjener det formål, at begrænse ytringsfriheden. Måske for at fremme
forslagsstillernes egne politiske eller økonomiske interesser. Er erhvervsklubben et demokratisk forum,
eller er det blot facade?

- 20 medlemmer vil næppe bakke op omkring forslaget, hvis ikke de har en god grund til at mene, at det er
nødvendigt. Hvad er deres incitament? Et reelt ønske om at dæmme op for lovløshed? I bekræftende fald,
må de jo have set bevis for lovovertrædelser. Er de udsat for pression? Eller… har de blot økonomiske
interesser i denne sag - og bruger erhvervsklubben som brækstang for egen vinding? Har bestyrelsen en
holdning til disse problemstillinger?

- Er Sønderborg Erhvervsklub ved at blive omdannet til en politisk klub? Ønsker om hemmelige
afstemninger og hemmeligholdelse af hvem, der står bag forslaget om en vedtægtsændring - skal det være
en del af Sønderborg Erhvervsklub fremadrettet?

Om ytringsfriheden
Der er en del Venstre medlemmer i klubben, og da det faktisk er Venstre, der er kan tage en del af æren
for, at vi har ytringsfrihed i Danmark, formoder jeg, at dette burde være en mærkesag for netop disse
medlemmer. På det vedhæftede filmklip kan I (omkring tidskode 17.45) se et lokalt byrådsmedlem fortælle
flot om ytringsfriheden i Danmark - og om hans partis kamp for at opnå den:
https://vimeo.com/229703924

Spørgsmålene er mange. Måske får vi svar på nogle af dem den 31. maj. Jeg håber under alle
omstændigheder, at rigtig mange af jer møder op og bidrager til en konstruktiv debat.

Med venlig hilsen
ejeren

Kilder og oprindelige henvisninger

Oprindelig historisk henvisning · Bilag1 - ES4.Mail 6.CG.pdf