Bilag: Bilag til ejendomsdatarapport – Skansegården

Rapport-ID: 6347fb66-7823-4708-8a54-ac92cfca9321
Appendiks
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Læsevejledning
Om appendiks
Appendiks for ejendomsdatarapporten indeholder generelle, uddybende informationer om
de oplysninger, der indgår i ejendomsdatarapporten. Informationerne stammer
hovedsageligt fra de myndigheder, som er ansvarlige for den bagvedliggende lovgivning. Hvis informationerne i appendiks giver anledning til spørgsmål, henvises der til den
administrative myndighed for den pågældende oplysning, som nævnes under
”Kontaktoplysninger”.

Der kan gives følgende uddybninger om de enkelte oplysninger:
Resumé
Generelle og vigtige informationer om oplysningen. Formål
Formålet med oplysningen. Baggrund
Baggrunden for oplysningen.

Lovgivningsmyndighed
Navnet på den myndighed, der er ansvarlig for den bagvedliggende lovgivning. Oftest er det
ikke denne myndighed, der administrerer oplysningen i forhold til borgere og virksomheder. Se ”Kontaktoplysninger”.

Lovgrundlag
Den lov eller lovparagraf, hvor oplysningen er beskrevet. Datakilde
Navnet på den kilde, hvor oplysningen er registreret og hentes fra. Link til mere info
Et link til Internettet, hvor der kan findes uddybende information.

Kontaktoplysninger
Her oplyses navnet på den administrative myndighed, dvs. den myndighed, der skal
kontaktes ved eventuelle spørgsmål til det konkrete indhold af oplysningen. Ved spørgsmål
angående ejendomsdatarapporten generelt henvises til ejendomsdatarapportens support. Side 2 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
—
RAPPORT

Appendiks
Aktuel vandforsyning
Resumé
Oplysningen viser hvilken form for vandforsyning en ejendom er tilkoblet, fx alment eller privat alment
vandforsyningsanlæg, brønd, vandindvindingsanlæg (egen boring), ikke alment vandforsyningsanlæg eller
blandet vandforsyning. Formål
Kommunerne fører generelt tilsyn med alle vandforsyningsanlæg af hensyn til kontrol af vandkvaliteten. Registreringen af vandforsyningsforhold i Bygnings- og Boligregistret har til formål at understøtte dette arbejde.

Lovgivningsmyndighed:
Naturstyrelsen
Lovgrundlag:
''BBR-loven,'' LBK nr. 1080 af 05/09/2013
Datakilde:
Bygnings- og Boligregistret (BBR)
Link til mere info:
https://www.borger.dk/Sider/Drikkevand-og-vandforbrug.aspx
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Aktuelle afløbsforhold
Resumé
For alle bebyggede ejendomme skal det oplyses, hvordan spildevand og regnvand bortledes. Der skelnes
overordnet mellem om ejendommen er beliggende i eller udenfor et kloakeret område. Bebyggede
ejendomme, der er beliggende i et kloakeret område kan inddeles efter om ejendommen ligger i et område,
hvor regnvand (overfladevandet fra tage og befæstede arealer) og spildevand (køkken, toilet og bad mv.) ledes
til to separate rørsystemer eller om alt bortledes i ét og samme rørsystem.

Bebyggede ejendomme, der er
beliggende udenfor et kloakeret område eller er udtrådt af kloakfællesskab, kan inddeles efter den måde
spildevandet behandles. Du kan læse mere om registrering af afløbsforhold i BBR på https://ki.bbr.dk/bbr-
vejledning. Formål
Registreringen af afløbsforhold anvendes bl.a. i forbindelse med spildevands- og miljøplanlægning.

Lovgivningsmyndighed:
Miljøstyrelsen
Lovgrundlag:
''BBR-loven,'' LBK nr. 1080 af 05/09/2013
Datakilde:
Bygnings- og Boligregistret (BBR)
Link til mere info:
https://www.borger.dk/Sider/Spildevand-og-kloakering.aspx
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Side 3 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
—
RAPPORT

Arbejderbolig
Resumé
Arbejderboliger er ejendomme, hvor der er ydet statslån til køb af parcellen og opførsel af beboelsen. Lånet
forfalder til ubetinget indfrielse ved ejerskifte, dog kan en efterlevende ægtefælle ansøge om gældsovertagelse. Der er bopælspligt for ejeren på ejendommen.

Baggrund
Lånet til arbejderboliger blev ydet til personer, der var beskæftiget ved landbruget.-. Der var endvidere en
mulighed for at en landmand kunne opføre boliger, der skulle anvendes til udlejning til ansatte på gården. Fra
1. april 1971 blev reglerne for landarbejderboliger ændret til, at ejendommene fremover skulle prioriteres med
realkreditlån.

Staten udbetalte herefter halvårlige ydelsestilskud til betaling af ejendommens realkreditbelåning. Lovgivningsmyndighed:
NaturErhvervstyrelsen
Lovgrundlag:
"Bekendtgørelse af lov om arbejderbolig på landet", LBK nr. 344 af 16/05/1997 og "Lov om ændring af
arbejderbolig på landet", LOV nr. 111 af 26/02/2008. Datakilde:
Matrikelregisteret
Link til mere info:
http://www.statens-adm.dk/Laan-tilskud-og-stotte/Jordbrug-og-fiskeri/Jordbrugsstotte/Ovrige-laan-og-
garantier/Statslaan
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Statens Administration
Tlf: 3392 9800
Email: statens-adm@statens-adm.dk
www: http://www.statens-adm.dk/
BBR-meddelelsen
Resumé
BBR-meddelelsen viser de oplysninger, kommunen har registreret om en ejendom i Bygnings- og
Boligregistret (BBR).

Oplysningerne på BBR-meddelelsen er et udtryk for de faktiske forhold på ejendommen -
også selvom de ikke nødvendigvis er lovlige. Ansvaret for oplysningernes rigtighed på BBR-meddelelsen ligger
hos ejeren af ejendommen. Formål
Formålet med BBR-meddelelsen er at fremstille de oplysninger, det offentlige har registreret om en ejendom i
Bygnings- og Boligregistret (BBR) på en let og overskuelig måde.

Oplysningerne på BBR-meddelelsen ligger
bl.a. til grund for ejendomsvurderingen ligesom oplysningerne anvendes i forbindelse med en ejendomshandel. Lovgivningsmyndighed:
SKAT
Lovgrundlag:
"BBR-loven", LBK nr. 1080 af 05/09/2013, § 5, stk. 5 og "OIS-Bekendtgørelsen", BEK nr. 195 af 07/03/2008,
§ 14
Datakilde:
Bygnings- og Boligregistret (BBR)
Link til mere info:
http://boligejer.dk/bbr-meddelelse
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Side 4 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Beskyttede naturtyper
Resumé
Naturtyper som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Tilstandsændring af beskyttet natur kræver
tilladelse (dispensation). Et beskyttet areal kan i årenes løb ændre sig så meget, at det ikke længere er
beskyttet.

Omvendt kan et areal som i dag ikke er beskyttet, ændre sig, så det bliver det. Det er de faktiske
forhold på arealet (størrelse, botanik, omlægningshyppighed m. m.) der afgør, om det er beskyttet eller ej. Registreringen er derfor vejledende.

Hvorvidt et areal er beskyttet eller ej, vil i tvivlstilfælde blive afgjort ved en
besigtigelse og vurdering af arealet. Lovgivningsmyndighed:
Miljøstyrelsen
Lovgrundlag:
"Naturbeskyttelsesloven", LBK. nr. 121 af 26/01/2017, §3. Datakilde:
Danmarks ArealInformation (DAI)
Link til mere info:
http://svana.dk/natur/national-naturbeskyttelse/beskyttede-naturtyper-3
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Beskyttede sten- og jorddiger
Resumé
Oplysningen omfatter sten- og jorddiger, som er beskyttet mod tilstandsændringer, jf. museumsloven.

Oplysningen er vejledende og må derfor ikke anvendes til at afgøre, om der er beskyttede diger i et område. Baggrund
Datasættet er tilvejebragt gennem Danmarks Miljøportals samling og harmonisering af digetemaet fra de
danske amter. Datasættet vedligeholdes i dag af Slots- og Kulturstyrelsen.

Lovgivningsmyndighed:
Slots- og Kulturstyrelsen
Lovgrundlag:
"Museumsloven", Lov nr. 473 af 07/06/2001 §29a med senere ændringer, senest Lov nr. 454 af 08/04/2014.
"Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende", Bek. nr. 1190 af 26/09/2013. Datakilde:
Danmarks ArealInformation (DAI)
Link til mere info:
http://slks.dk/fortidsminder-diger/sten-og-jorddiger/
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Beskyttede vandløb
Resumé
Oplysningen indeholder registreringer af de vandløb, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Et
vandløb er kun beskyttet, hvis det er udpeget som beskyttet.

Tilstandsændring af beskyttet natur kræver
kommunens dispensation. Lovgivningsmyndighed:
Miljøstyrelsen
Side 5 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Lovgrundlag:
"Naturbeskyttelsesloven", LBK. nr. 121 af 26/01/2017, §3. Datakilde:
Danmarks ArealInformation (DAI)
Link til mere info:
http://svana.dk/natur/national-naturbeskyttelse/beskyttede-naturtyper-3/beskyttelse-af-3-naturtyper/vandloeb/
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Byggesag
Resumé
En byggesag vedrører byggeri, herunder tilbygninger, væsentlige ombygninger, væsentlige
anvendelsesændringer, lovliggørelse eller nedrivning (hel eller delvis). Et byggearbejde må ikke påbegyndes
uden byggetilladelse fra kommunen.

Ved mindre byggesager er det dog tilstrækkeligt at anmelde byggeriet til
kommunen, mens byggearbejder af meget begrænset omfang og kompleksitet kan udføres uden orientering til
kommunen. I Bygnings- og Boligregistret (BBR) registrerer kommunen oplysninger, der vedrører byggesagen,
fx oplysninger om byggeriets omfang, tilladelser, påbegyndelsesdato og fuldførelse. Man skal dog være
opmærksom på, at visse byggesagstyper ikke registreres i BBR.

Det kan f.eks. gælde byggesager vedr.
tekniske anlæg (master, gylletanke m.v.) eller byggesager vedr. konstruktionsændringer i etageejendomme
(gennembrydning af bærende vægge, udvendige altaner m.v.). Man skal også være opmærksom på, at
byggesager, der ikke kræver ibrugtagningstilladelse, godt kan være afsluttet i BBR, selvom der stadig udestår
nogle afsluttende dokumenter i sagen. Sådanne forhold vil ikke blive vist som verserende byggesag, men vil
ofte være noteret på BBR-meddelelsen.

Formål
Registrering af byggesager i BBR sker bl.a. af hensyn til den løbende statistik over byggeaktiviteten. Oplysningen kan f.eks. også bruges til at orientere eventuelle købere eller långivere om, at der verserer
uafsluttede byggesager på ejendommen. Lovgivningsmyndighed:
Trafik-, bygge-, og boligstyrelsen
Lovgrundlag:
”Byggeloven", LBK nr. 1178 af 23/09/2016
Datakilde:
Bygnings- og Boligregistret (BBR)
Link til mere info:
https://www.borger.dk/Sider/Byggeriets-regler.aspx
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Byggeskadeforsikring BBR
Resumé
Her kan der ses detaljerede oplysninger vedr. en eventuel byggeskadeforsikring.

Hvis der er
byggeskadeforsikring for en bygning, vil eventuelle eftersynsrapporter kunne ses under "Byggeskadeforsikring
BSFS". Byggeskadeforsikringsordningen gælder for alle private helårsboliger, hvor byggeansøgningen er
indleveret til kommunen efter 1. april 2008. Formål
Byggeskadeforsikringsordningen blev indført i 2008 og har til formål at sikre boligejere mod alvorlige
byggeskader på en nyopført bolig (fx sætningsskader, skimmelsvamp eller utætte tage), som har betydning for
boligens levetid og funktionalitet.

Side 6 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Baggrund
Det er lovpligtigt for en professionel bygherre at tegne en byggeskadeforsikring, hvis der er tale om nybyggeri
der hovedsageligt skal anvendes til helårsbeboelse (dvs. sommerhuse m.v. er ikke omfattet) med henblik på
salg, udlejning mv. (dvs. selvbyggere ikke er forpligtede til at tegne forsikringen). Forsikringspligten gælder fra
1. juli 2012 også, når der etableres nye boligenheder i eksisterende byggeri, der ikke hidtil har været anvendt til
beboelse, og hvor ombygningens karakter og værdi er væsentlig efter byggelovens § 2. I forbindelse med
byggesagens afslutning registrerer kommunen i Bygnings- og Boligregistret (BBR), om bygningen er omfattet
af byggeskadeforsikringsordningen, og i givet fald hvilket forsikringsselskab der er tale om.

Forsikringen er
gældende i 10 år fra udstedelsesdatoen. Lovgivningsmyndighed:
Trafik-, bygge-, og boligstyrelsen
Lovgrundlag:
”Byggeloven", LBK nr. 1178 af 23/09/2016, "Almenboligloven", LBK nr. 1103 af 15/08/2016, og "BBR-loven",
LBK nr. 1080 af 05/09/2013
Datakilde:
Bygnings- og Boligregistret (BBR)
Link til mere info:
http://www.boligejer.dk/obligatorisk_byggeskadeforsikring
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Byggeskadeforsikring BSFS
Resumé
Her kan der ses eventuelle eftersynsrapporter for eftersyn, som er udført efter hhv. 1 år og 5 år, hvis der er
byggeskadeforsikring for ejendommen. Eftersynsrapporterne vises dog kun for ejer eller fuldmagtshaver.

Under
"Byggeskadeforsikring BBR" kan der ses yderligere oplysninger vedr. forsikringen. Formål
Formålet med 1-års eftersynet er at give bygningsejeren og forsikringsselskabet oplysninger om byggetekniske
svigt, således at ejeren og forsikringsselskabet har et veldokumenteret grundlag for at få byggeriets parter til at
udbedre fejl og mangler. Formålet med 5-års eftersynet er dels at finde ud af, om der er bygningsdele der har
udviklet skade, dels at undersøge om de svigt, der blev registreret ved 1- års eftersynet, er blevet udbedret.

Baggrund
Loven om obligatorisk byggeskadeforsikring trådte i kraft 1. april 2008. Efter denne dato skal der foreligge et
tilbud på en byggeskadeforsikring i forbindelse med den ansøgning om byggetilladelse, der indgives til
kommunen. I forsikringens løbetid på 10 år skal forsikringsselskabet gennemføre to eftersyn af din bolig eller af
en bolig, der er magen til - hvis du f.eks. bor i et nybygget lejlighedskompleks.

Forsikringsselskabet kan nemlig
lave stikprøve-eftersyn, hvis to eller flere boliger er meget ens. Lovgivningsmyndighed:
Trafik-, bygge-, og boligstyrelsen
Lovgrundlag:
”Byggeloven", LBK nr. 1178 af 23/09/2016, §25A - §25F samt "Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring",
BEK nr. 1292 af 24/10/2007. Datakilde:
ByggeSkadeForsikring Service (BSFS)
Link til mere info:
http://boligejer.dk/byggeskadeforsikring-eftersyn
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Side 7 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Eftersynsrapporter
Resumé
Her kan du se eventuelle eftersynsrapporter fra Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB). BvB's eftersyn foretages for privatejede udlejningsejendomme, der har fået offentligt byfornyelsestilskud efter 1.
juli 1990. Forudsætningen for BvB's dækning er, at byfornyelsesprojektet gennemføres efter reglerne om
kvalitetssikring, og at den samlede ombygningsudgift i hovedreglen overstiger 600.000-700.000 kr. ekskl.
moms.

Byggeskader kan anmeldes til BvB indtil 20 år efter den dato, hvor byggeriet er afleveret. Men BvB
dækker ikke automatisk alle byggeskader. Formål
Formålet med BvB eftersyn er at reducere antallet af svigt og skader ved offentligt støttede
byfornyelsesprojekter.

Lovgivningsmyndighed:
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Lovgrundlag:
Byfornyelseslovens kapitel 7, LBK nr 1228 af 03/10/2016 Skadedækningsbekendtgørelsen BEK nr 741 af
27/06/2011
Datakilde:
BVB
Link til mere info:
http://bvb.dk/ejere/bvbs-eftersyn
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB)
Ny Kongensgade 15, 1472 København K
Tlf: 82 32 24 00
Email: bvb@bvb.dk
www: http://bvb.dk/
Ejendoms- og grundværdi
Resumé
Ejendomsvurderingen er et skøn, hvor SKAT fastsætter ejendomsværdi, grundværdi og evt. fradrag for
forbedringer. Ejendomsvurderingen har betydning for ejendomsskatter(ejendomsværdiskat og kommunal
ejendomsskat). Vurdering er hidtil sket hvert andet år, men ejendomsvurderingssystemet er under omlægning.

Indtil der kommer nyt ejendomsvurderingssystem, bruger SKAT 2011-vurderingen nedsat med 2½ procent for
private ejendomme. For erhvervsejendomme bruges vurderingen fra 2014. Lovgivningsmyndighed:
SKAT
Lovgrundlag:
"Vurderingsloven", LBK nr. 1067 af 30/08/2013
Datakilde:
Vurderingsregisteret (VUR)
Link til mere info:
https://www.borger.dk/Sider/Ejendomsvurdering-og-ejendomsskat.aspx
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Det lokale skattecenter
www: http://www.skat.dk/
Side 8 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Ejendomsskat (grundskyld)
Resumé
Ejendomsskat opkræves af kommunen. Grundskylden beregnes som en promillesats af den laveste af de to
seneste grundværdiansættelser. Promillesatsen varierer afhængig af kommunen.

Derudover kan der i den
samlede ejendomsskat indgå grundskyld vedr. stuehuse og landbrug samt forskellige dækningsbidrag. BEMÆRK: Hvis vurderingsejendommen består af arealer beliggende i flere kommuner, skal der for at få et
fuldstændigt overblik også bestilles ejendomsdatarapporter for opkrævningsejendommene i de øvrige
kommuner. Baggrund
I 1903 gennemførtes lov om ejendomsskyld, hvorved de af matriklerne betingede skatter samt
bygningsafgiften og tienden bortfaldt.

Ved lovens ikrafttrædelse indførtes et nyt beskatningsgrundlag, nemlig
de enkelte ejendommes værdi i handel og vandel - ejendomsskyldsværdien. Ved periodiske vurderinger
foretaget af særlige vurderingsmyndigheder blev hver enkelt ejendoms værdi ansat til værdien i handel og
vandel uden besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel. Af denne værdi svares 1,1 promille i skat.

Fra 1918 1,5 promille og fra 1920 2,0 promille. Ved ændring af ejendomsskyldsloven i 1915 blev det besluttet,
at der ved siden ejendomsskyldsværdien skulle ansættes en grundværdi. Denne ansættelse skulle foretages
ud fra, hvad jorden var værd i ubebygget stand uden hensyn til dens beliggenhed og beskaffenhed og til en
økonomisk henseende god anvendelse.

I forbindelse med vedtagelsen af lov om beskatning til staten af faste
ejendomme i 1922 ophævedes ejendomsskyldsloven. Samtidig indførtes grundskyldsbegrebet, hvorefter
jorden beskattes selvstændigt ved siden af ejendomsskylden. Princippet om at der betales grundskyld - en
skat af grundens værdi - har under forskellige former overlevet frem til i dag, hvor grundskylden er et vigtigt
element i kommunernes finansiering.

Lovgivningsmyndighed:
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Lovgrundlag:
"Lov om kommunal ejendomsskat", LBK nr. 1104 af 22/08/2013. Datakilde:
Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR)
Link til mere info:
https://www.borger.dk/Sider/Ejendomsvurdering-og-ejendomsskat.aspx
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Ejendomsskattebillet
Resumé
Ejendomsskattebilletten indeholder oplysninger om opkrævning af grundskyld (ejendomsskat) til kommunen. Ejendomsskattebilletten kan også indeholde andre afgifter, der opkræves af kommunen.

Det er dog forskelligt
fra kommune til kommune, hvilke afgifter der opkræves via ejendomsskattebilletten. BEMÆRK: Hvis
vurderingsejendommen består af arealer beliggende i flere kommuner, skal der for at få et fuldstændigt overblik
også bestilles ejendomsdatarapporter for opkrævningsejendommene i de øvrige kommuner. Formål
Grundskyld opkræves af kommunen for ejendomme, for hvilke der er foretaget en ansættelse af grundværdien
jf. vurderingsloven.

Grundskyld pålignes de afgiftspligtige grunde med en bestemt promille af den afgiftspligtige
grundværdi. Promillen kan variere afhængig af kommunen. Skatteårets afgiftspligtige grundværdi findes ved at
sammenligne den aktuelle grundværdi med sidste års afgiftspligtige grundværdi.

Den laveste af disse udgør
den afgiftspligtige grundværdi. Baggrund
I 1903 gennemførtes lov om ejendomsskyld, hvorved de af matriklerne betingede skatter samt
bygningsafgiften og tienden bortfaldt. Ved lovens ikrafttrædelse indførtes et nyt beskatningsgrundlag, nemlig
de enkelte ejendommes værdi i handel og vandel - ejendomsskyldsværdien.

Ved periodiske vurderinger
foretaget af særlige vurderingsmyndigheder blev hver enkelt ejendoms værdi ansat til værdien i handel og
Side 9 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

vandel uden besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel. Af denne værdi svares 1,1 promille i skat. Fra 1918 1,5 promille og fra 1920 2,0 promille.

Ved ændring af ejendomsskyldsloven i 1915 blev det besluttet,
at der ved siden ejendomsskyldsværdien skulle ansættes en grundværdi. Denne ansættelse skulle foretages
ud fra, hvad jorden var værd i ubebygget stand uden hensyn til dens beliggenhed og beskaffenhed og til en
økonomisk henseende god anvendelse. I forbindelse med vedtagelsen af lov om beskatning til staten af faste
ejendomme i 1922 ophævedes ejendomsskyldsloven.

Samtidig indførtes grundskyldsbegrebet, hvorefter
jorden beskattes selvstændigt ved siden af ejendomsskylden. Princippet om at der betales grundskyld - en
skat af grundens værdi - har under forskellige former overlevet frem til i dag, hvor grundskylden er et vigtigt
element i kommunernes finansiering. Lovgivningsmyndighed:
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Lovgrundlag:
"Lov om kommunal ejendomsskat", LBK nr. 1104 af 22/08/2013.

Datakilde:
Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR)
Link til mere info:
https://www.borger.dk/Sider/Ejendomsvurdering-og-ejendomsskat.aspx
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Elinstallationsrapport
Resumé
En elinstallationsrapport indeholder resultatet af gennemgangen af bygningens el-installationer. Ved
gennemgangen vurderes elinstallationernes funktionsdygtighed og hvorvidt de opfylder de krav, som var
gældende, da de blev udført eller ændret. Udover elinstallationsrapporten skal sælger for at anvende
huseftersynsordningen have en bygningssagkyndig til at udarbejde en tilstandsrapport med resultatet af en
gennemgang af bygningernes synlige skader og tegn på skader.

Se Tilstandsrapport. Huseftersynsordningen
er frivillig, men er en forudsætning for at sælger kan undgå at hæfte for skjulte skader ved boligen, og for at
køber kan tegne en ejerskifteforsikring. Formål
Fremlægger sælger en tilstandsrapport, en elinstallationsrapport og oplysning om ejerskifteforsikring forud for
indgåelse af en aftale om salg af fast ejendom, frigøres denne for sit almindelige ansvar for bygningsmæssige
fejl og mangler.

Endvidere kan køber tegne en ejerskifteforsikring. Lovgivningsmyndighed:
Sikkerhedsstyrelsen
Lovgrundlag:
''Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.", LBK nr. 1123 af 22/09/2015 og
"Bekendtgørelse om elinstallationsrapporter som led i huseftersynsordningen", BEK nr 626 af 02/06/2017
Datakilde:
Indberetningssystem for elinstallationssrapporter (EeWeb)
Link til mere info:
http://boligejer.dk/elinstallationsrapport
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Sikkerhedsstyrelsen
www: http://www.sik.dk
Side 10 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Energimærkning
Resumé
Et energimærke er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand. En bolig, der sælges, skal have et
gyldigt energimærke udarbejdet af en energikonsulent jf. bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Formål
Energimærkningen har to formål: 1.

At vise hvor store energiudgifterne, der er for boligen - for eksempel til olie,
gas, fjernvarme og vand. 2. Give overblik over de energimæssige forbedringer, det kan betale sig at
gennemføre, hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, og hvor stor besparelse der kan opnås på el-
og varmeregninger. Lovgivningsmyndighed:
Energistyrelsen
Lovgrundlag:
"Lov om fremme af energibesparelser i bygninger" LBK nr 636 af 19/06/2012 og "Bekendtgørelse om
energimærkning af bygninger", BEK nr 1392 af 22/11/2016
Datakilde:
Energistyrelsens system til energimærker
Link til mere info:
http://boligejer.dk/energimaerkning-boliger
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Energistyrelsen, EMO-sekretariatet
Tlf: 88737310
Email: emo-info@ens.dk
www: https://ens.dk/ansvarsomraader/energimaerkning-af-bygninger
Forfalden gæld på ejendommen fra før 2017
Datakilde:
Manuelt svar fra kommunen
Kontaktoplysninger
Tlf: 43591000
Email: kommune@htk.dk
Forfalden gæld til kommunen på ejendommen
Resumé
Her fremgår evt. forfalden fortrinsberettiget gæld til kommunen, dvs. gæld der hæfter på ejendommen, og
derfor overtages af evt. køber.

NB: Hvis vurderingsejendommen har arealer i flere kommuner, skal der også
bestilles ejendomsdatarapporter for opkrævningsejendommene i de andre kommuner. Ved JA til forfalden
gæld Hvis der er registreret fortrinsberettiget forfalden gæld på ejendommen, kan kommunen have påbegyndt
at inddrive gælden. I den forbindelse kan der påløbe yderligere omkostninger i forbindelse med
inddrivelsesforretningen.

Størrelsen af disse omkostninger er ikke indeholdt i Ejendomsdatarapporten, men kan
fås ved henvendelse til kommunen. Ved tvangsauktion Der tages forbehold for yderligere fortrinsberettigede
restancer samt omkostninger, der tilskrives i kommunens debitorsystem frem til auktionsdagen (fx
ejendomsskat, rykkergebyrer mv.) Ved tvangsauktion i næste kalenderår bør rapporten fornys efter nytår. Hvis
fornyelsen ikke indeholder gældsposter fra den nye ejendomsskattebillet, bør kommunen kontaktes.

Vedr.
beløb sendt til inddrivelse hos SKAT Der tages forbehold for evt. inddrivelsesomkostninger, der hæfter på
ejendommen. Oplysning fås ved kontakt til SKAT Inddrivelse. EJENDOMSSKAT 1 og 2 halvår I starten af 1. og
2. halvår kan det fremgå af ejendomsdatarapporten, at der forfalden gæld på ejendommen, selvom den
rettidige indb.dag for ejendomsskat o.lign.

IKKE er overskredet. Problemet opstår, hvis forfaldsdatoen ligger
FØR sidste rettidige indb.dag. Side 11 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Baggrund
Der oplyses alene om den gæld, hvor det er kommunen, der er kreditor. Der oplyses endvidere kun om gæld,
der hæfter på ejendommen. Er kreditor fx grundejerforening, en privat virksomhed, oplyses der ikke herom.

Der oplyses heller ikke om forhold, der er eller burde være tinglyst på ejendommen. Lovgrundlag:
Diverse sektorlovgivning, der hjemler kommuner mulighed for at tillægge fordringer fortrinsret. Datakilde:
Kommunalt økonomisystem
Kontaktoplysninger
Forfalden gæld til kommunen på moderejendom
Lovgrundlag:
Diverse sektorlovgivning, der hjemler kommuner mulighed for at tillægge fordringer fortrinsret.

Datakilde:
Kommunalt økonomisystem
Kontaktoplysninger
Forfalden gæld til kommunen vedr. renovation
Lovgrundlag:
"Miljøbeskyttelsesloven", LBK nr 1189 af 27/09/2016, § 48 stk 6
Datakilde:
Kommunalt økonomisystem
Kontaktoplysninger
Forsyningsområde, vedtaget
Resumé
Et forsyningsområde er et område, som af kommunalbestyrelsen er godkendt til kollektiv varmeforsyning, dvs.
fjernvarme eller individuel naturgasforsyning (også kaldt: forsyningsform). Oplysningen angiver, hvilken
forsyningsform, der er til rådighed for området. Hvis området ikke er udlagt til kollektiv varmeforsyning, har
bygninger i området typisk individuelle opvarmningsformer, såsom oliefyr eller varmepumpe.

Formål
Kommunerne har i henhold til varmeforsyningsloven ansvaret for varmeplanlægningen i kommunen. Planlægningen skal ske i samarbejde med forsyningsselskaberne og i øvrigt inden for rammerne udstukket i
varmeforsyningslovgivningen. Varmeplanlægningen indeholder såvel udarbejdelse af overordnede kommunale
varmeplaner som godkendelse af konkrete projekter, f.eks. til udlægning af områder til kollektiv
varmeforsyning, pålæg af tilslutningspligt eller forbud af visse opvarmningssystemer.

Lovgivningsmyndighed:
Energistyrelsen
Lovgrundlag:
Varmeforsyningslovens §§ 3-5 samt projektbekendtgørelsens § 7 og bilag nr. 3.1. Datakilde:
PlansystemDK
Link til mere info:
http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/el-naturgas-varmeforsyning/forsyning-varme
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Side 12 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Forsyningsområde, vedtaget. Resumé
Et forsyningsområde er et område, som af kommunalbestyrelsen er godkendt til kollektiv varmeforsyning, dvs.
fjernvarme eller individuel naturgasforsyning (også kaldt: forsyningsform). Oplysningen angiver, hvilken
forsyningsform, der er til rådighed for området.

Hvis området ikke er udlagt til kollektiv varmeforsyning, har
bygninger i området typisk individuelle opvarmningsformer, såsom oliefyr eller varmepumpe. Formål
Kommunerne har i henhold til varmeforsyningsloven ansvaret for varmeplanlægningen i kommunen. Planlægningen skal ske i samarbejde med forsyningsselskaberne og i øvrigt inden for rammerne udstukket i
varmeforsyningslovgivningen.

Varmeplanlægningen indeholder såvel udarbejdelse af overordnede kommunale
varmeplaner som godkendelse af konkrete projekter, f.eks. til udlægning af områder til kollektiv
varmeforsyning, pålæg af tilslutningspligt eller forbud af visse opvarmningssystemer. Lovgivningsmyndighed:
Energistyrelsen
Lovgrundlag:
Varmeforsyningslovens §§ 3-5 samt projektbekendtgørelsens § 7 og bilag nr. 3.1. Datakilde:
Kontakt kommunen
Link til mere info:
http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/el-naturgas-varmeforsyning/forsyning-varme
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Fredede bygninger
Resumé
Der er ca. 9.000 fredede bygninger i Danmark.

Størstedelen af dem er privatejede. Ejeren af en fredede
ejendom har pligt til at holde bygningen i forsvarlig stand. Det betyder, at fredningsværdierne skal opretholdes,
og at taget, ydervæggene, dørene og vinduerne som minimum skal være tætte og i orden.

Alle fredede
bygninger er fredet både ind- og udvendigt. Når en bygning er fredet skal der søges om tilladelse til alle
ændringer, der går ud over almindelig vedligeholdelse. Både små og store ændringer kræver tilladelse.

Lige fra
en tagomlægning eller flytning af en skillevæg, til opsætning af et skilt på facaden. Der ydes ikke erstatning i
forbindelse med bygningsfredning, men fredede bygninger er omfattet af en række direkte og indirekte
støtteordninger. Registreringen af de fredede bygninger er Kulturstyrelsens ansvar, og den finder sted i
henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger.

Formål
Formålet fredning af bygninger er, at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller
miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds- og produktionsvilkår og andre væsentlige
træk af den samfundsmæssige udvikling. Lovgivningsmyndighed:
Kulturministeriet
Lovgrundlag:
”Bygningsfredningsloven”. LBK nr. 970 af 09/08/2014.

Datakilde:
FBB
Link til mere info:
http://kum.dk/kulturpolitik/kulturarv/bygninger/
Side 13 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Slots- og kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V
Tlf: 33954200
Email: post@slks.dk
www: http://slks.dk
Fredskov
Resumé
Når en skov er fredskovspligtig, betyder det, at den, der ejer skovarealet, til enhver tid har pligt til at anvende
det til skovbrugsformål. Med fredskovspligten følger desuden en række regler, der tilsammen sikrer den
langsigtede skovdyrkning.

Baggrund
Fredskove er skove, der er noteret med fredskovpligt i Matrikelregisteret, jf Skovloven. Langt den største del af
de danske skove er fredskovspligtige. Fredskovspligten blev indført for over 200 år siden for at sikre Danmarks
forsyning med træ, efter at næsten al skov i Danmark var blevet ryddet.

De fredskovspligtige arealer kaldes
fredskove. En fredskov skal bestå af træer, som enten danner eller er i færd med at vokse op til sluttet skov af
højstammede træer. Det betyder dog ikke, at der ikke kan være ubevoksede arealer i en fredskov.

Som
udgangspunkt er fredskovspligtige arealer ifølge Skovloven: 1. Arealer, som miljøministeren har besluttet skal
være fredskovspligtige. 2. Arealer, der i matriklen eller tingbogen er noteret som majoratsskov. 3.

Arealer med
skov, der ejes eller erhverves af stat, kommuner eller folkekirke, arealer, der ejes af disse, og hvor skov
etableres eller indfinder sig, samt tilhørende arealer uden træbevoksning. Lovgivningsmyndighed:
Miljøstyrelsen
Lovgrundlag:
"Skovloven", LBK nr. 122 af 26/01/2017 §3
Datakilde:
Matrikelregisteret
Link til mere info:
http://svana.dk/natur/skovbrug/lovgivning/fredskovspligten-og-tilsyn/
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Miljøstyrelsen
Tlf: 72 54 40 00
Email: mst@mst.dk
www: http://mst.dk/
Fuglebeskyttelsesområder
Resumé
Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. Fuglebeskyttelsesområder er med til at
opretholde og sikre levestederne.

I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Hvis ejendommen
er beliggende indenfor et fuglebeskyttelsesområde, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne
på ejendommen. Formål
Fuglebeskyttelsesområder er med til at opretholde og sikre levestederne for fugle.

Baggrund
Danmark har udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder, hvoraf mange findes på havet, ofte tæt på kysten, hvor
de også medtager strandenge eller andre naturarealer. Hvert område er udpeget for at beskytte bestemte
fuglearter. Fuglebeskyttelsesområderne har et samlet areal på ca. 14.700 km², fordelt med ca. 12.100 km²
som marine områder og ca. 2.600 km² på land, svarende til ca. 82 % hav og 18 % land.

Arealet på land svarer
til ca. 6 % af Danmarks landareal og arealet på hav udgør ca. 11 % af Danmarks havareal. Ca. 9.200 km² af
Side 14 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

fuglebeskyttelsesområderne er samtidig udpeget som habitatområde. Grundlaget for områderne er
fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979, der har som formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter
i EU. Det sker bl.a. ved, at medlemslandene opretter fuglebeskyttelsesområder.

Direktivet indeholder også
bestemmelser om, hvilke fuglearter der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges. Lovgivningsmyndighed:
Miljøstyrelsen
Lovgrundlag:
Udpegningen er implementeret i dansk lovgivning ved Miljøministeriets BEK, nr.926 af 27/06/2016
Datakilde:
Danmarks ArealInformation (DAI)
Link til mere info:
http://svana.dk/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Miljøstyrelsen og kommunen
Grundvand - Drikkevandsinteresser
Resumé
Oplysningen viser drikkevandsområder i kategorierne ''Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og
''Områder med Drikkevandsinteresser (OD). OSD-områderne er oprindeligt udpeget ud fra følgende 4 kriterier:
1.

Det fremtidige drikkevandsbehov skal kunne dækkes af områderne. 2. Kvaliteten af grundvandet skal være
den bedst mulige. 3. Den naturlige beskyttelse skal være den bedst mulige. 4.

Den eksisterende
indvindingsstruktur skal kunne bevares, samt byområder med et stort antal forureningskilder skal kunne
udelades. Områder med drikkevandsinteresser (OD) er områder, hvor der findes grundvand af god kvalitet, der
kan udnyttes til drikkevandsformål men som overvejende har lokal betydning for mindre vandværker og
erhverv. Der har tidligere været en afgrænsning af Områder med Begrænsede Drikkevandsinteresser (OBD),
men disse udpeges ikke længere.

Formål
Drikkevandsområderne blev første gang udpeget i forbindelse med de amtslige regionplaner i 1997. Siden er
områderne blevet revideret i forbindelse med den nationale afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Grundvandskortlægningen skal være afsluttet i 2015.

Baggrund
Drikkevandsområderne blev første gang udpeget i forbindelse med de amtslige regionplaner i 1997. Siden er
områderne blevet revideret i forbindelse med den nationale afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Lovgivningsmyndighed:
Naturstyrelsen
Lovgrundlag:
''Miljømålsloven,' LBK nr. 932 af 24/06/2009, § 8a, ''Vandforsyningsloven,'' LBK nr. 1199 af 30/09/2013.

Datakilde:
Danmarks geologiske & hydrologiske database (Jupiter)
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Grundvand - Følsomme indvindingsområder
Resumé
Følsomme indvindingsområder udpeges inden for Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og i
indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Der udpeges to typer af følsomme
indvindingsområder; Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder
(SFI). Side 15 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Formål
Udpegningen af følsomme indvindingsområder foretages i forbindelse med grundvandskortlægningen, og har
til formål at sikre drikkevandsinteresserne. Udpegningen er etableret for at kunne gøre en særlig indsats for at
beskytte drikkevandet mod forurening, herunder især nitrat og sprøjtemidler. Udpegningerne har betydning for
arealanvendelsen og kan medføre rådighedsindskrænkninger.

Baggrund
Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) udpeges i grundvandsdannende områder, hvor grundvandet allerede
er nitratbelastet, eller hvor der er ringe geologisk beskyttelse overfor nitrat. Sprøjtemiddelfølsomme
indvindingsområder (SFI) er identificeret ud fra jordens følsomhed over for sprøjtemidler. SFI er udpeget for
sandjorde, som er, eller vil kunne komme, i omdrift dyrkningsmæssigt, og hvor der kan være en særlig risiko
for udvaskning af sprøjtemidler til grundvandet, selv om sprøjtemidlerne er godkendt og anvendes regelret.

Lovgivningsmyndighed:
Naturstyrelsen
Lovgrundlag:
'Lov om vandforsyning,'' LBK nr. 1584 af 26/01/2017 §11a. Datakilde:
Danmarks geologiske & hydrologiske database (Jupiter)
Link til mere info:
http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vand-i-hverdagen/Grundvand/
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Habitatområder
Resumé
Danmark har 261 habitatområder. Hvert område er udpeget dels for at beskytte dels for at genoprette en
gunstig bevaringsstatus for bestemte naturtyper og arter af dyr og planter.

Hvis ejendommen er beliggende
indenfor et habitatområde, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. Formål
Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af
betydning for EU. I habitatområderne skal der ske forskellige bevaringsforanstaltninger, og der kan udarbejdes
forvaltningsplaner for de enkelte områder.

Baggrund
De naturtyper, der skal beskyttes i habitatområder, er dem: - Der er i fare for at forsvinde i deres naturlige
udbredelsesområde. - Der har et begrænset naturligt udbredelsesområde, fordi de er gået tilbage, eller fordi de
fra naturens hånd er begrænsede. - Der er karakteristiske for forskellige områder af Europa. De dyre- og
plantearter, der skal bevares i habitatområder, er dem: - Der er truede, sårbare eller sjældne. - Der kun findes
på et mindre afgrænset område (er endemiske) og kræver særlig opmærksomhed på grund af deres særlige
levested og/eller de mulige følger, som en udnyttelse af dem kan have for deres bevaringsstatus. Lovgivningsmyndighed:
Miljøstyrelsen
Lovgrundlag:
Grundlaget for habitatområderne er habitatdirektivet fra 1992, der har som formål at beskytte og forbedre
vilkårene for naturtyper, dyr og planter i EU.

Udpegningen er implementeret i dansk lovgivning ved
Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 926 af 27/06/2016 om udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Datakilde:
Danmarks ArealInformation (DAI)
Link til mere info:
http://svana.dk/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Side 16 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Miljøstyrelsen og kommunen
Hovedstadsområdets transportkorridorer
Resumé
Transportkorridorerne i hovedstadsområdet er arealreservationer, der skal sikre, at fremtidige motorveje og
baner m.m. kan placeres i mindst mulig konflikt med bymæssig bebyggelse. Transportkorridorerne betjener
hele fingerbystrukturen trafikalt og energimæssigt, da de ligger strategisk nord-syd og øst-vest midt gennem
hovedstadsområdet. Hovedstadsområdet omfatter i denne forbindelse kommunerne i Region Hovedstaden,
bortset fra Bornholms Regionskommune, samt Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns
kommuner.

Arealreservationerne er først og fremmest tænkt som reservationer til fremtidige strækningsanlæg,
som ikke er kendt eller besluttet detaljeret endnu. Arealreservationerne rummer imidlertid også eksisterende
motorvejsstrækninger, hvor de fungerer som en støjdæmpende afstandszone til støjfølsom bebyggelse, samt
naturgas- og højspændingsledninger med sikkerhedszone omkring. Transportkorridorerne er en del af den
overordnede fysiske planlægning og har hjemmel i planloven.

Det betyder, at de respektive grundejere ikke får
erstatning for de begrænsninger, de får pålagt i denne sammenhæng. Kommunerne er forpligtet til at lade
transportkorridorerne indgå som en landsplanmæssig interesse i kommune- og lokalplanlægning samt
landzoneadministration. Formål
Formålet med Fingerplanens transportkorridorer er at sikre passagemulighed for fremtidige trafik- og
forsyningsanlæg på steder, hvor ny bymæssig bebyggelse ellers kan blive en barriere.

Derved minimerer man
de samfundsmæssige omkostninger til ekspropriation af nyopførte huse samt indgreb i bymiljøer og
landskaber. Lovgivningsmyndighed:
Erhvervsstyrelsen
Lovgrundlag:
''Planloven,'' LBK nr. 1529 af 23/11/2015, kapitel 2c. Samt og ''Vejledning om administration af
transportkorridorerne i hovedstadsområdet,'' VEJL nr. 50 af 24/06/2011.

Datakilde:
PlansystemDK
Link til mere info:
https://erhvervsstyrelsen.dk/transportkorridorer
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Erhvervsstyrelsen
Langelinie Alle 17, 2100 København Ø
Tlf: 3529 1000
Email: erst@erst.dk
www: https://erhvervsstyrelsen.dk/
Huslejenævnssager
Resumé
I alle kommuner findes et huslejenævn, som afgør de tvister, der opstår imellem lejere og udlejere i private
lejeboliger. Nævnet skal indberette sager til Nævnsdatabasen. Indberetningen omfatter sager, som modtages i
nævnet den 1. september 2012 og senere.

Der kan være tale om verserende og/eller afgjorte sager om fx
huslejens størrelse. Lovgivningsmyndighed:
Transport-, bygnings- og boligministeriet
Lovgrundlag:
''Lejeloven,'' LBK nr. 227 af 09/03/2016, § 106 samt ''Boligreguleringsloven,'' LBK nr. 810 af 01/07/2015
Side 17 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
e
RAPPORT

Datakilde:
Nævnsdatabasen
Link til mere info:
https://www.borger.dk/Sider/Huslejenaevn.aspx
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Huslejenævnet i kommunen. Jordforureningsattest
Resumé
Danmarks Miljøportals jordforureningsattest viser oplysninger om jordforurening for matriklen. Attesterne
dannes ud fra regionernes og kommunernes data om forureningskortlagte ejendomme og arealer omfattet af
områdeklassificering.

Formål
Formålet med jordforeningsattesten er at præsentere registrerede oplysninger om eventuel jordforurening. Der
er i Danmark kortlagt mere end 25.000 lokaliteter, som er potentielt eller faktisk forurenede. Mange af
lokaliteterne er kun berørt i let grad, mens det på andre arealer kan være sundhedsskadeligt at anvende jorden
til fx leg eller dyrkning af grøntsager.

Årsagerne kan være, at der tidligere har ligget et autoværksted, et renseri
eller en anden forurenende virksomhed på grunden. Baggrund
Jordforureningsattesten er dannet med følgende indhold: - data om forureningskortlagte ejendomme
indberettet af de 5 regioner og Bornholms Regionskommune til Miljøstyrelsen og KMS via DKjord - data om
områdeklassificering indberettet af de 98 kommuner til Danmarks Miljøportal via Danmarks Arealinformation
Jordforureningsattesten indeholder således data fra flere myndighedsniveauer. Lovgivningsmyndighed:
For jordforurening: Miljøstyrelsen.

Ansvarlig for jordforureningsattesten: Danmarks MiljøPortal
Lovgrundlag:
''Jordforureningsloven,'' LBK nr. 1190 af 27/09/2016. Datakilde:
Den fællesoffentlige jordforureningsdatabase (DKjord)
Link til mere info:
https://www.borger.dk/Sider/Forurenet-jord.aspx
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen og regionen
Jordrente
Resumé
Ejere af ejendomme, der påhviler jordrenteforpligtelse, skal betale en halvårlig afgift på 2% af ejendommens
kontante grundværdi til staten. Jordrenteforpligtelsen kan overtages af en køber af ejendommen.

Jordrenteforpligtelsen kan endvidere fjernes ved indbetaling af en såkaldt afløsningssum. Baggrund
Staten opkøbte i begyndelsen af forrige århundrede store landarealer, der blev udstykket i mindre parceller. Disse parceller blev vederlagsfrit tilskødet til ansøgere, der ville etablere en landarbejderbolig eller et
husmandsbrug.

Staten betingede sig, at der blev tinglyst en jordrentedeklaration på disse ejendomme, hvor
ejeren samt fremtidige ejere forpligtede sig til at betale en halvårlig afgift på 2% af ejendommens kontante
grundværdi til staten. Lovgivningsmyndighed:
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Side 18 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Lovgrundlag:
Lovbekendtgørelse nr. 344 af 16/05/1997 samt nr. 662 af 14/08/1997. Datakilde:
Matrikelregisteret
Link til mere info:
http://www.statens-adm.dk/Laan-tilskud-og-stotte/Jordbrug-og-fiskeri/Jordbrugsstotte/Ovrige-laan-og-
garantier/Statslaan
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Statens Administration
Tlf: 3392 9800
Email: statens-adm@statens-adm.dk
www: http://www.statens-adm.dk/
Kirkebyggelinjer
Resumé
Kirkebyggelinjen er en 300 m beskyttelseszone målt fra kirkebygningen. Linjen skal sikre, at der ikke opføres
bebyggelse over 8,5 m, som virker skæmmende på kirken.

Lovgivningsmyndighed:
Miljøstyrelsen
Lovgrundlag:
''Naturbeskyttelsesloven,'' LBK nr 121 af 26/01/2017, §19
Datakilde:
Danmarks ArealInformation (DAI)
Link til mere info:
http://svana.dk/natur/national-naturbeskyttelse/bygge-og-beskyttelseslinjer/kirkebyggelinjen/
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Klitfredningslinje
Resumé
Klitfredningslinjen er en 300 meter beskyttelseszone langs den jyske vestkyst imod Skagerrak og Vesterhavet. Det er ikke tilladt at ændre tilstanden af klitfredede arealer eller at udøve aktiviteter, der kan føre til øget risiko
for sandflugt. Formål
Formålet med klitfredningslinjen er at sikre en generel friholdelse af kystområderne imod indgreb, der ændrer
den nuværende tilstand og anvendelse, samt at bekæmpe og forebygge sandflugt.

Baggrund
Klitfredningslinjens omfang er fastsat af Strandbeskyttelseskommissionen og Miljøministeren efter høring hos
lodsejere, kommuner og amt. Klitfredningslinjen er noteret i Matrikelregisteret og Tingbogen på de ejendomme,
som er helt eller delvist omfattet af bestemmelsen. Klitfredningslinjen vises ikke på umatrikulerede arealer, men
de kan være omfattet af bestemmelsen.

Lovgivningsmyndighed:
Miljøstyrelsen
Lovgrundlag:
''Naturbeskyttelsesloven.'' LBK nr. 121 af 16/01/2017 § 8 og §9. Datakilde:
Matrikelregisteret
Side 19 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Link til mere info:
http://kysterne.kyst.dk/klitfredningslinjen.html
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Miljøstyrelsen
www: http://mst.dk/
Kloakopland, forslag
Lovgivningsmyndighed:
Miljøstyrelsen
Lovgrundlag:
Miljøbeskyttelsesloven § 32 samt Spildevandsbekendtgørelsen. Datakilde:
PlansystemDK
Kontaktoplysninger
Kloakopland, vedtaget
Resumé
Kloakoplande indeholder oplysninger om nuværende kloakering samt eventuelt planlagt ændring heraf. Kloakoplande må ikke være i strid med kommuneplaner og vandplaner.

Vær opmærksom på at kloaktyper
omtalt i planer ikke nødvendigvis er den samme som på ejendommen. Formål
Et kloakopland angiver, hvilken kloakeringsstatus ejendomme iht. kommunens planer burde have og hvilken
kloakeringsstatus de planlægges at få i fremtiden. Kloakoplande følger typisk matrikelskel, men ikke altid, så et
matrikelnummer delvist kan være beliggende i/udenfor et kloakopland.

Baggrund
Kloakoplande er geografiske data med tilknyttede oplysninger (attributter) for hvert område. Som grundlag for
digitalisering benyttes primært matrikelkortet samt forskellige grundkort som FOT eller andet teknisk grundkort. Lovgivningsmyndighed:
Miljøstyrelsen
Lovgrundlag:
''Miljøbeskyttelsesloven,'' LBK nr. 1189 27/09/2016, § 32.

Samt ''Spildevandsbekendtgørelsen,'' BEK nr. 726
01/06/2016. Datakilde:
PlansystemDK
Link til mere info:
https://www.borger.dk/Sider/Spildevand-og-kloakering.aspx
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Kommuneplaner, forslag
Datakilde:
PlansystemDK
Side 20 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Kontaktoplysninger
Kommuneplaner, vedtagne
Resumé
Kommunerne skal efter planloven opretholde og vedligeholde kommuneplanen. Kommuneplanen omfatter en
periode på 12 år og fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling,
både i byerne og i det åbne land. Kommunalbestyrelsen skal løbende revidere
kommuneplanen.

Kommuneplanen udgør rammen for udarbejdelse af lokalplaner og er grundlag for
behandling af en række sager, herunder den konkrete administration i det åbne land og ansøgninger om
byggetilladelse. Kommuneplaner har delvis retsvirkning. idet de fastsætter rammebestemmelserne for
delområderne og som hovedregel angiver: - arealets overordnede anvendelse - bebyggelsesprocent -
bebyggelsens største højde - og andre særlige hensyn -fx bygningsbevaringshensyn
Formål
Formålet er at fastlægge de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, både i
byerne og i det åbne land. Baggrund
Kommunegrænser.

Lovgivningsmyndighed:
Erhvervsstyrelsen
Lovgrundlag:
''Planloven'' LBK nr. 1529 af 23/11/2015. Kapitel 4 omhandler kommuneplanlægning. Datakilde:
PlansystemDK
Link til mere info:
https://erhvervsstyrelsen.dk/kommuneplanlaegning
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Langelinie Allé 17, 2100 København Ø
Tlf: 3529 1000
Email: erst@erst.dk
www: https://erhvervsstyrelsen.dk/planlov-og-planlaegning
Kommuneplanramme, forslag
Datakilde:
PlansystemDK
Kontaktoplysninger
Kommuneplanramme, vedtaget
Datakilde:
PlansystemDK
Kontaktoplysninger
Kommuneplanstrategi, forslag
Datakilde:
PlansystemDK
Side 21 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
I
DATA
RAPPORT

Kontaktoplysninger
Kommuneplanstrategi, vedtaget
Datakilde:
PlansystemDK
Kontaktoplysninger
Kommuneplantillæg, forslag
Datakilde:
PlansystemDK
Kontaktoplysninger
Kommuneplantillæg, vedtaget
Datakilde:
PlansystemDK
Kontaktoplysninger
Kommuneplantillæg, vvm, forslag
Datakilde:
PlansystemDK
Kontaktoplysninger
Kommuneplantillæg, vvm, vedtaget
Datakilde:
PlansystemDK
Kontaktoplysninger
Kortlagt jordforurening - V1
Resumé
Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 1, hvis der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på
arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet. Lovgivningsmyndighed:
Miljøstyrelsen
Lovgrundlag:
''Jordforureningsloven,'' LBK nr. 1190 af 27/09/2016 §3. Datakilde:
Den fællesoffentlige jordforureningsdatabase (DKjord)
Link til mere info:
https://www.borger.dk/Sider/Forurenet-jord.aspx
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Regionen (For Bornholm: Bornholms Regionskommune)
Kortlagt jordforurening - V2
Resumé
Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2, hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør,
at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og
koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø.

Side 22 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
I
DATA
RAPPORT

Lovgivningsmyndighed:
Miljøstyrelsen
Lovgrundlag:
''Jordforureningsloven,'' LBK nr. 1190 af 27/09/2016 §3. Datakilde:
Den fællesoffentlige jordforureningsdatabase (DKjord)
Link til mere info:
https://www.borger.dk/Sider/Forurenet-jord.aspx
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Regionen (For Bornholm: Bornholms Regionskommune)
Landbrugspligt
Resumé
Der er som udgangspunkt landbrugspligt på alle ejendomme, der er over 2 ha (20.000 m²). Når en ejendom er
noteret med landbrugspligt, er den omfattet af landbrugslovens regler.

Det betyder, at der gælder særlige
regler for disse ejendomme f.eks. ved køb og salg. Baggrund
Der er ikke noget krav om, at en ejendom med landbrugspligt skal anvendes til landbrug eller lignende. Ved
erhvervelse af en landbrugsejendom er der et bopælskrav, der skal opfyldes i en periode på 10 år efter
erhvervelsen.

Bopælspligten kan opfyldes af erhververen selv eller af en lejer. Lovgivningsmyndighed:
Landbrugsstyrelsen
Lovgrundlag:
''Landbrugsloven” LBK nr 27. af 04/01/2017. Datakilde:
Matrikelregisteret
Link til mere info:
http://lfst.dk/landbrug/arealer-og-ejendomme/landbrugsloven/landbrugspligt/
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Landbrugsstyrelsen
Nyropsgade 30, 1780 København V
Tlf: 33 95 80 00
Email: mail@lfst.dk
www: http://lfst.dk/
Lokalplaner, forslag
Lovgivningsmyndighed:
Erhvervsstyrelsen
Datakilde:
PlansystemDK
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Lokalplaner, vedtagne
Resumé
Lokalplaner indeholder detaljerede og bindende bestemmelser for, hvordan et bestemt, afgrænset område må
benyttes eller et projekt konkret skal udføres.

Side 23 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Formål
Formålet med lokalplaner er at sikre en hensigtsmæssig arealanvendelse af de enkelte områder i kommunen
og i sammenhæng med kommuneplanen at forene de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen samt
medvirke til at værne om landets natur og miljø. Endvidere er det formålet at offentligheden i videst muligt
omfang skal inddrages i arbejdet med den detaljerede udformning af omgivelserne. Derfor kan en lokalplan kun
vedtages efter at have været i offentlig høring.

Lokalplanen er bindende for både borgere og myndigheder. Ejeren af området er ikke forpligtet til at ændre eksisterende lovlige forhold, men hvis der ændres noget skal
det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplaner skal udarbejdes inden for rammerne af
formålsbestemmelsen i planlovens § 1, og der kan alene lokalplanlægges for de emner, som udtømmende er
opremset i det såkaldte lokalplankatalog i lovens § 15, stk. 2.

En lokalplan må ikke være i modstrid med en
overordnet plan, herunder kommuneplanen. Derudover skal lokalplaner altid være båret af en
planlægningsmæssig begrundelse, der kan fremgå direkte eller være afspejlet i lokalplanens formål samt
bestemmelser om anvendelse af det lokalplanlagte areal. Baggrund
Lokalplaner indeholder detaljerede bestemmelser for, hvordan et område må benyttes eller et projekt konkret
skal udføres.

Det er kommunalbestyrelsen og i enkelte tilfælde staten, der udarbejder lokalplaner. I en lokalplan
fastsættes bindende bestemmelser for et (bestemt afgrænset) område. Det kan f.eks. dreje sig om
bestemmelser vedrørende områdets anvendelse, udstykning, veje, stier og parkering, bebyggelsens placering,
udformning og materialer, bevaring af bygninger og landskabstræk, sikring af friarealer, fællesanlæg m.m.

Lovgivningsmyndighed:
Erhvervsstyrelsen
Lovgrundlag:
"Planloven", LBK nr. 587 af 27/05/2013, kapitel 5. Særligt relevant er § 13, der omhandler lokalplaner generelt
og § 15 (lokalplankataloget). Datakilde:
PlansystemDK
Link til mere info:
https://erhvervsstyrelsen.dk/lokalplanen
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Majoratsskov
Resumé
Ifølge skovloven skal majoratsskov bevares under samme ejer.

Naturstyrelsen i form af den lokale enhed kan
give tilladelse til at ophæve majoratsskov noteringen på hele eller dele af skoven. Formål
Formålet med at holde samlede skovstrækninger under samme ejer er at bibeholde så store driftsenheder, at
de kan bære en forstlig ledelse. Baggrund
Da lensafløsningsloven blev vedtaget i 1919 så man en fordel i at holde majoratsskovene i så store
driftsenheder, at de kunne bære en forstlig ledelse.

Disse skove udgjorde dengang, som de gør i dag, meget
store private skovdistrikter. De består ofte af store sammenhængende skovstrækninger, som kan være fordelt
på flere selvstændige ejendomme i udstykningslovens forstand. I lensafløsningsloven blev det derfor bestemt,
at et majorats skovejendom skulle holdes samlet, hvis der var tale om 'samlede skovstrækninger', og at de
ikke samlede skovstrækninger kun kunne deles efter bestemte regler.

Reglerne vedr. majoratsskov i
lensafløsningsloven er i dag ophævet. Lovgivningsmyndighed:
Miljøstyrelsen
Lovgrundlag:
"Skovloven", LBK nr. 122 af 26/01/2017 §7. Side 24 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Datakilde:
Matrikelregisteret
Link til mere info:
http://svana.dk/natur/skovbrug/lovgivning/vejledning-om-skovloven/7/
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Miljøstyrelsen
Tlf: 72 54 40 00
Email: mst@mst.dk
www: http://mst.dk/
Olietanke
Resumé
For enhver olietank på en ejendom, skal der indberettes oplysninger til kommunen. Dette gælder uanset om
tanken/tankene er i brug eller om de er sløjfede. Når en olietank sløjfes, kan den enten forblive på stedet eller
fjernes.

Der er fastsat regler om hvornår en olietank skal sløjfes, herunder sløjfningsterminer for forskellige typer
af tanke samt regler for hvordan en olietank skal sløjfes. Olietankene vil typisk være registreret med oplysning
om fabrikations og etableringsår, en række tekniske data samt oplysning om evt. renovering og/eller sløjfning. Oplysningerne registreres i Bygnings- og boligregisteret (BBR) og stammer typisk fra den af ejer eller bruger
indsendte tankattest.

Det bemærkes at olietankens registrering i BBR ikke i sig selv er en garanti for at tanken
er lovlig. Der vises ikke oplysninger om tanke, der er fjernet fra ejendommen. Formål
Oplysningerne gives fordi det er relevant at få oplyst om kommunen har registreret oplysninger om olietanke på
ejendommen.

Baggrund
Ejer eller bruger af en tank skal i henhold til olietankbekendtgørelsen indberette oplysninger om olietanke til
kommunen i forbindelse med etablering, renovering og sløjfning. Kommunen har haft mulighed for, men ikke
pligt til at registrere olietanke i Bygnings- og Boligregistret (BBR) siden 1970. I 2011 er der gennemført en
systematisk registrering i BBR af kommunernes oplysninger fra 1970-2011 vedr. tanke til opbevaring af
mineralske olieprodukter og fra 1. januar 2012 har kommunen haft pligt til at registrere og ajourføre disse
specifikke minimums oplysninger om olietanke i BBR i takt med, at de indberettes fra ejer eller bruger.

Pligten
gælder såvel overjordiske som nedgravede tanke. Hvis der er uoverensstemmelse mellem olietanksoplysninger
i BBR og de faktiske forhold, har ejeren pligt til at meddele dette til kommunen. Lovgivningsmyndighed:
Miljøstyrelsen
Lovgrundlag:
''Olietankbekendtgørelsen,'' BEK nr. 1611 af 10/12/2015
Datakilde:
Bygnings- og Boligregistret (BBR)
Link til mere info:
http://mst.dk/virksomhed-myndighed/jord/miljoeregler-for-olietanke/
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Område med forsyningsforbud, vedtaget
Resumé
Hvis det skønnes nødvendigt for gennemførelse af varmeplanlægningen, kan kommunen bestemme, at
nærmere angivne opvarmningssystemer ikke må etableres i eksisterende eller ny bebyggelse inden for et
afgrænset geografisk område.

Sådanne forsyningsforbud foretages typisk i områder, der er eller vil blive udlagt
til kollektiv varmeforsyning. Kommunalbestyrelsen kan give dispensation fra forsyningsforbuddet. Evt.
dispensationer fremgår ikke af denne registrering.

Side 25 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Formål
Kommunerne har i henhold til varmeforsyningsloven ansvaret for varmeplanlægningen i kommunen. Planlægningen skal ske i samarbejde med forsyningsselskaberne og i øvrigt inden for rammerne udstukket i
varmeforsyningslovgivningen. Varmeplanlægningen indeholder såvel udarbejdelse af overordnede kommunale
varmeplaner som godkendelse af konkrete projekter, f.eks. til udlægning af områder til kollektiv
varmeforsyning, pålæg af tilslutningspligt eller forbud mod visse opvarmningssystemer.

Lovgivningsmyndighed:
Energistyrelsen
Lovgrundlag:
''Varmeforsyningslovens,'' LBK nr. 1307 af 24/11/2014, § 14 og ''Tilslutningsbekendtgørelsens,'' BEK nr. 904
af 24/06/2016, § 19. Datakilde:
PlansystemDK
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Område med forsyningsforbud, vedtaget. Resumé
Hvis det skønnes nødvendigt for gennemførelse af varmeplanlægningen, kan kommunen bestemme, at
nærmere angivne opvarmningssystemer ikke må etableres i eksisterende eller ny bebyggelse inden for et
afgrænset geografisk område.

Sådanne forsyningsforbud foretages typisk i områder, der er eller vil blive udlagt
til kollektiv varmeforsyning. Kommunalbestyrelsen kan give dispensation fra forsyningsforbuddet. Evt.
dispensationer fremgår ikke af denne registrering.

Formål
Kommunerne har i henhold til varmeforsyningsloven ansvaret for varmeplanlægningen i kommunen. Planlægningen skal ske i samarbejde med forsyningsselskaberne og i øvrigt inden for rammerne udstukket i
varmeforsyningslovgivningen. Varmeplanlægningen indeholder såvel udarbejdelse af overordnede kommunale
varmeplaner som godkendelse af konkrete projekter, f.eks. til udlægning af områder til kollektiv
varmeforsyning, pålæg af tilslutningspligt eller forbud mod visse opvarmningssystemer.

Lovgivningsmyndighed:
Energistyrelsen
Lovgrundlag:
''Varmeforsyningslovens,'' LBK nr. 1184 af 14/12/2011, § 14 og ''Tilslutningsbekendtgørelsens,'' BEK nr. 690
af 21/06/2011, § 19. Datakilde:
Kontakt Kommunen
Link til mere info:
http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/el-naturgas-varmeforsyning/forsyning-varme
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Område med tilslutningspligt, vedtaget
Resumé
Kommunalbestyrelsen kan enten via et tilslutningsprojekt, som er reguleret i varmeforsyningsloven, eller en
lokalplan, som er reguleret i planloven, pålægge tilslutnings- eller forblivelsespligt til den kollektive
varmeforsyning i området. Formål
Kommunerne har i henhold til varmeforsyningsloven ansvaret for varmeplanlægningen i kommunen.

Planlægningen skal ske i samarbejde med forsyningsselskaberne og i øvrigt inden for rammerne udstukket i
Side 26 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

varmeforsyningslovgivningen. Varmeplanlægningen indeholder såvel udarbejdelse af overordnede kommunale
varmeplaner som godkendelse af konkrete projekter, f.eks. til udlægning af områder til kollektiv
varmeforsyning, pålæg af tilslutningspligt eller forbud mod visse opvarmningssystemer. Baggrund
Når kommunalbestyrelsen forpligter bebyggelse i et kollektivt forsynet område til at tilslutte sig den kollektive
forsyning, kaldes det tilslutningspligt, når en bygning ikke er tilsluttet den kollektive varmeforsyning endnu.

Når
en bygning allerede frivilligt er tilsluttet den kollektive varmeforsyning, kan kommunalbestyrelsen forpligte
bygningen til at forblive tilsluttet den kollektive forsyning. Dette kaldes forblivelsespligt. I øvrigt indebærer
tilslutnings‐ eller forblivelsespligt ikke, at bygningen skal være fysisk tilsluttet den kollektive forsyning.

Når en
bygning er pålagt tilslutnings‐ eller forblivelsespligt indebærer dette alene, at ejeren af bygningen skal bidrage
økonomisk til det kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om fritagelse
eller dispensation fra tilslutnings-/forblivelsespligt. Evt. fritagelser eller dispensationer fremgår ikke af denne
registrering.

Lovgivningsmyndighed:
Energistyrelsen
Lovgrundlag:
''Varmeforsyningsloven,'' LBK nr. 1307 af 24/11/2014, §§ 11 og 12. Samt ''Tilslutningsbekendtgørelsen,''
BEK nr. 904 af 24/06/2016 §§ 8 og 10-14 eller ''Planloven'', LBK nr. 1529 af 23/11/2015 § 15, stk. 2, nr. 12. Datakilde:
PlansystemDK
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Område med tilslutningspligt, vedtaget.

Resumé
Kommunalbestyrelsen kan enten via et tilslutningsprojekt, som er reguleret i varmeforsyningsloven, eller en
lokalplan, som er reguleret i planloven, pålægge tilslutnings- eller forblivelsespligt til den kollektive
varmeforsyning i området. Formål
Kommunerne har i henhold til varmeforsyningsloven ansvaret for varmeplanlægningen i kommunen. Planlægningen skal ske i samarbejde med forsyningsselskaberne og i øvrigt inden for rammerne udstukket i
varmeforsyningslovgivningen.

Varmeplanlægningen indeholder såvel udarbejdelse af overordnede kommunale
varmeplaner som godkendelse af konkrete projekter, f.eks. til udlægning af områder til kollektiv
varmeforsyning, pålæg af tilslutningspligt eller forbud mod visse opvarmningssystemer. Baggrund
Når kommunalbestyrelsen forpligter bebyggelse i et kollektivt forsynet område til at tilslutte sig den kollektive
forsyning, kaldes det tilslutningspligt, når en bygning ikke er tilsluttet den kollektive varmeforsyning endnu. Når
en bygning allerede frivilligt er tilsluttet den kollektive varmeforsyning, kan kommunalbestyrelsen forpligte
bygningen til at forblive tilsluttet den kollektive forsyning.

Dette kaldes forblivelsespligt. I øvrigt indebærer
tilslutnings‐ eller forblivelsespligt ikke, at bygningen skal være fysisk tilsluttet den kollektive forsyning. Når en
bygning er pålagt tilslutnings‐ eller forblivelsespligt indebærer dette alene, at ejeren af bygningen skal bidrage
økonomisk til det kollektive varmeforsyningsanlæg.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om fritagelse
eller dispensation fra tilslutnings-/forblivelsespligt. Evt. fritagelser eller dispensationer fremgår ikke af denne
registrering. Lovgivningsmyndighed:
Energistyrelsen
Lovgrundlag:
''Varmeforsyningsloven,'' LBK nr. 1184 af 14/12/2011, §§ 11 og 12 samt ''Tilslutningsbekendtgørelsen,'' BEK
nr 966 af 21/09/2006 §§ 8 og 10-142 eller ''Planloven,'' LBK nr. 587 af 27/05/2013 § 15, stk. 2, nr. 11.

Datakilde:
Kontakt kommunen
Side 27 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Link til mere info:
http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/el-naturgas-varmeforsyning/forsyning-varme
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Områdeklassificering
Resumé
Her oplyses, om ejendommen ligger i et område, hvor jorden antages at være lettere forurenet. Hvis
ejendommen er omfattet af lettere forurening, kan der være anmeldepligt ved større jordflytning. Baggrund
Byzone klassificeres som udgangspunktet som område, hvor jorden antages at være lettere forurenet.

Større,
sammenhængende områder inden for byzone kan ved regulativer udtages af områdeklassificering, når
kommunen har viden om, at jorden ikke er lettere forurenet (jf. § 50a, stk. 2). Større, sammenhængende
områder uden for byzone kan ved regulativer inddrages i områdeklassificering, når kommunen har viden om, at
jorden er lettere forurenet (jf. § 50a, stk. 3). Lovgivningsmyndighed:
Miljøstyrelsen
Lovgrundlag:
''Jordforureningsloven,'' LBK nr. 1190 af 27/09/2016 §50 a.

Datakilde:
Danmarks Miljøportal
Link til mere info:
https://www.borger.dk/Sider/Forurenet-jord.aspx
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Områdeklassificering. Resumé
Her oplyses, om ejendommen ligger i et område, hvor jorden antages at være lettere forurenet. Hvis
ejendommen er omfattet af lettere forurening, kan der være anmeldepligt ved større jordflytning.

Baggrund
Byzone klassificeres som udgangspunktet som område, hvor jorden antages at være lettere forurenet. Større,
sammenhængende områder inden for byzone kan ved regulativer udtages af områdeklassificering, når
kommunen har viden om, at jorden ikke er lettere forurenet (jf. § 50a, stk. 2). Større, sammenhængende
områder uden for byzone kan ved regulativer inddrages i områdeklassificering, når kommunen har viden om, at
jorden er lettere forurenet (jf. § 50a, stk. 3).

Lovgivningsmyndighed:
Miljøstyrelsen
Lovgrundlag:
''Jordforureningsloven,'' LBK nr. 1190 af 27/09/2016 §50 a. Datakilde:
Kontakt kommunen
Link til mere info:
https://www.borger.dk/Sider/Forurenet-jord.aspx
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Side 28 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Påbud iht. jordforureningsloven
Resumé
Her kan du se, om kommunen har udstedt påbud på ejendommen efter reglerne i lov om forurenet jord. Der
oplyses om påbud efter §§ 9(2), 10, 44(2), 48, 72a, jf. § 7, nr. 1 i bekendtgørelse om indberetning af
jordforureningsdata. Formål
Jordforureningsloven skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller
forebygge skadelig virkning fra jordforurening på natur, miljø og menneskers sundhed.

Lovgivningsmyndighed:
Miljøstyrelsen
Lovgrundlag:
''Jordforureningsloven,'' LBK nr. 1190 af 27/09/2016 og bekendtgørelse om indberetning og registrering af
jordforureningsdata, BEK nr. 658 af 18/06/2014. Datakilde:
DAI
Link til mere info:
https://www.borger.dk/Sider/Forurenet-jord.aspx
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Påbud iht. jordforureningsloven. Lovgivningsmyndighed:
Miljøstyrelsen
Datakilde:
Kontakt kommunen
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Påbud/dispensationer/anbefalinger vedr. vandindvindingsanlæg/-boringer
Resumé
Kommunalbestyrelsen indberetter oplysninger af betydning for ejendomshandler med henblik på
offentliggørelse og videregivelse af visse oplysninger på vandforsyningslovens område til den fælles offentlige
database for geologi, grund- og drikkevand, Jupiter: - Påbud meddelt efter lovens § 62, stk. 1 om at det ikke-
almene vandforsyningsanlæg skal ophøre midlertidigt eller for bestandigt eller om andre foranstaltninger,
herunder at forbrugerne skal træffe sikkerhedsforanstaltninger.

Kommunen har desuden mulighed for at
indberette kogeanbefalinger. - Påbud meddelt efter lovens § 62, stk. 1 om dispensation til at fravige de i bilag
1 fastsatte kvalitetskrav for vandkvaliteten for ikke-almene anlæg. - Påbud efter lovens § 36 om at sløjfe en
vandforsyningsbrønd eller en ikke-almen vandforsyningsboring. Formål
Formålet er, at borgere og virksomheder skal have digital adgang til en række nødvendige ejendoms-
oplysninger til brug for køb og salg af ejendomme. Nu indføres regler i relation til DIADEM og
vandforsyningsloven.

Lovgivningsmyndighed:
Naturstyrelsen
Lovgrundlag:
”Drikkevandsbekendtgørelsen” BEK nr. 802 af 01/06/2016. Side 29 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Datakilde:
Jupiter-databasen (GEUS' landsdækkende database for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og
geotekniske data)
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunalbestyrelsen
Påbud/dispensationer/anbefalinger vedr. vandindvindingsanlæg/-boringer. Lovgivningsmyndighed:
Naturstyrelsen
Datakilde:
Kontakt kommunen
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunalbestyrelsen
Email: kl@kl.dk
Ramsarområder
Resumé
Danmark har 27 ramsarområder, der er vådområder med særlig betydning for fugle. Hvis ejendommen er
beliggende indenfor et ramsarområde, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på
ejendommen.

Formål
Formålet med ramsarområderne er at beskytte vådområder, der har international betydning som levested for
vandfugle. Samtidig nyder en lang række andre planter og dyr godt af beskyttelsen. Baggrund
Danmark har udpeget 27 Ramsarområder med et samlet areal på ca. 7.400 km².

Det samlede areal er fordelt
med ca. 6.000 km² som marine områder og ca. 1.400 km² på land, idet de danske Ramsarområder ofte
omfatter strandenge eller andre arealer, der grænser op til vådområderne. Lovgivningsmyndighed:
Miljøstyrelsen
Lovgrundlag:
''Ramsarkonventionen,'' som blev tiltrådt af Danmark i 1977. Bekendtgørelse om konvention om vådområder,
BEK nr. 26 af 04/04/1978
Datakilde:
Danmarks ArealInformation (DAI)
Link til mere info:
http://svana.dk/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Miljøstyrelsen og kommunen
Renseklasse
Resumé
Renseklasse viser, hvilken renseklasser, der gælder i det område ejendommen ligger i og derved, hvilke
rensekrav ejendommens spildevandsanlæg skal opfylde.

Renseklassekravet er kun relevant for ejendomme,
som ikke er tilsluttet det kommunale kloaknet. Formål
Kortlægning af hvilken renseklasse, der gælder i de områder, som ejendommens renseanlæg er beliggende i. Side 30 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Baggrund
Udpegningen af renseklasser sker på baggrund af den faglige viden der findes i Miljøministeriet. Miljøministeriet
er ansvarlig for ajourføring, hvilket sker sammen med udarbejdelse af vandplanen, dvs. hvert 6. år. Lovgivningsmyndighed:
Miljøstyrelsen
Lovgrundlag:
''Miljøbeskyttelsesloven'', LBK nr. 1189 af 27/09/2016
Datakilde:
Kortforsyningen
Link til mere info:
https://www.borger.dk/Sider/Spildevand-og-kloakering.aspx
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Skovbyggelinje
Resumé
Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove.

Skovbyggelinjen gælder for alle offentlige skove og
for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha. Indenfor byggelinjen er der forbud mod at
bygge. Byggelinjen kan enten være registreret som gældende eller ophævet.

Formål
Skovbyggelinjens formål er at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene
som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Lovgivningsmyndighed:
Naturstyrelsen
Lovgrundlag:
''Naturbeskyttelsesloven.'' LBK nr. 121 af 16/01/2017 § 17. Datakilde:
Danmarks ArealInformation (DAI)
Link til mere info:
http://svana.dk/natur/national-naturbeskyttelse/bygge-og-beskyttelseslinjer/skovbyggelinjen/
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Spildevandsforhold for ejendommen
Resumé
Hvis kommunen har givet påbud eller tilladelser vedr. spildevandsforhold for ejendommen, vil de fremgå her.

Formål
Formålet er at oplyse om påbud og tilladelser, der evt. afviger fra spildevandsplanen. Lovgivningsmyndighed:
Miljøstyrelsen
Lovgrundlag:
''Miljøbeskyttelsesloven,'' LBK nr. 1189 27/09/2016, § 32. Samt ''Spildevandsbekendtgørelsen,'' BEK nr. 726
01/06/2016.

Datakilde:
BBR
Side 31 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Spildevandsplan
Resumé
Her oplyses, om der i kommunens spildevandsplan (inkl. tillæg) er vedtagelser, der vil ændre ejendommens
afløbsforhold. Lovgivningsmyndighed:
Miljøstyrelsen
Lovgrundlag:
''Miljøbeskyttelsesloven,'' LBK nr. 879 26/06/2010, § 32
Datakilde:
Kontakt kommunen
Link til mere info:
https://www.borger.dk/Sider/Spildevand-og-kloakering.aspx
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Statstilskud efter stormfald
Resumé
Staten kan efter ansøgning yde tilskud til oprydning (tilskudstype 1) eller gentilplantning (tilskudstype 2) af
private fredskove, der er væltet som følge af storme. Formål
Formålet med statens tilskud er at yde økonomisk hjælp til private med henblik på at få ryddet op og
gentilplantet efter større storme.

Baggrund
Tilskuddet gives kun til skovejere, som har tegnet en basisforsikring mod stormfald. Hvis basisforsikringen
opsiges inden 15 år efter udbetaling af sidste rate af tilskuddet, skal hele tilskuddet tilbagebetales. Der kan ikke
længere søges om tilskud til gentilplantning efter stormene i 1999, 2000 og 2005.

Lovgivningsmyndighed:
Erhvervsministeriet
Lovgrundlag:
''Bekendtgørelse af lov om stormflod og stormfald,'' LBK nr. 1129 af 20/10/2014
Datakilde:
Matrikelregisteret
Link til mere info:
http://www.stormraadet.dk/Stormfald
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Stormrådet
www: http://www.stormraadet.dk/
Strandbeskyttelseslinje
Resumé
I åbne landskaber ligger strandbeskyttelseslinjen typisk 300 m fra kysten. I bebyggede områder typisk 100 m
eller mindre fra kysten. Indenfor en strandbeskyttelseslinje må der blandt andet ikke placeres bebyggelse som
fx bygninger, skure, campingvogne og master eller foretages ændringer i terrænet, tilplantning eller hegning.

Side 32 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
e
RAPPORT

Formål
Formålet med strandbeskyttelseslinjen er at sikre en generel friholdelse af kystområderne imod indgreb, der
ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Baggrund
Strandbeskyttelseslinjens omfang er fastsat af Strandbeskyttelseskommissionen og Miljøministeren efter høring
hos lodsejere, kommuner og amt. Strandbeskyttelseslinjen er noteret i Matrikelregisteret og tingbogen på de
ejendomme, som er helt eller delvist omfattet af bestemmelsen.

Strandbeskyttelseslinjen vises ikke på
umatrikulerede arealer, men de kan være omfattet af bestemmelsen. Lovgivningsmyndighed:
Kystdirektoratet
Lovgrundlag:
''Naturbeskyttelsesloven.'' LBK nr. 121 af 16/01/2017 §15. Datakilde:
Matrikelregisteret
Link til mere info:
http://kysterne.kyst.dk/strandbeskyttelseslinjen.html
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kystdirektoratet
www: http://www.kyst.dk/
Søbeskyttelseslinje
Resumé
Søbeskyttelseslinien har til formål at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og
spredningskorridorer for plante- og dyreliv.

Indenfor beskyttelseslinien er der generelt forbud mod ændringer,
d.v.s. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l. Lovgivningsmyndighed:
Naturstyrelsen
Lovgrundlag:
''Naturbeskyttelsesloven.'' LBK nr. 121 af 16/01/2017 § 16. Datakilde:
Danmarks ArealInformation (DAI)
Link til mere info:
http://svana.dk/natur/national-naturbeskyttelse/bygge-og-beskyttelseslinjer/soe-og-aabeskyttelseslinjen/
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Tilstandsrapport
Resumé
En tilstandsrapport er resultatet af en bygningsgennemgang foretaget af en beskikket bygningssagkyndig.

Tilstandsrapporten er en samlet skriftlig vurdering af en boligs synlige skader og tegn på skader. Den
bygningssagkyndige sammenligner boligen med andre boliger af samme type, alder og stand - ikke et nyt hus. Udover tilstandsrapporten skal sælger for at anvende huseftersynsordningen have en autoriseret
elinstallatørvirksomhed til at udarbejde en elinstallationsrapport med resultatet af en gennemgang af boligens
elinstallationer.

Se punktet Elinstallationsrapport. Huseftersynet er frivilligt, men en forudsætning for, at sælger
kan undgå at hæfte for skjulte skader ved boligen, og at køber kan tegne en ejerskifteforsikring. Side 33 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Formål
Fremlægger sælger en tilstandsrapport, en elinstallationsrapport og oplysning om ejerskifteforsikring forud for
indgåelse af en aftale om salg af fast ejendom frigøres denne for sit almindelige ansvar for bygningsmæssige
fejl og mangler. Endvidere kan køber tegne en ejerskifteforsikring. Lovgivningsmyndighed:
Sikkerhedsstyrelsen
Lovgrundlag:
''Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.,'' LBK nr. 1123 af 22/09/2015 og ''lov om
beskikkede bygningssagkyndige m.v., '' LBK nr. 1532 af 21/12/2010
Datakilde:
Indberetningssystem for tilstandsrapporter (HEweb)
Link til mere info:
http://www.boligejer.dk/huseftersyn
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Sikkerhedsstyrelsen
Nørregade 63, 6700 Esbjerg
Tlf: 33 73 20 00
Email: sik@sik.dk
www: http://www.sik.dk/
Udtræden af spildevandsforsyning, vedtaget
Resumé
Som udgangspunkt er der tilslutningspligt til offentlig spildevandsforsyning.

Denne oplysning svarer på, om
kommunen evt. er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten til spildevandsforsyning helt eller delvist. Formål
Formålet er at kortlægge områder hvor udtræden af fælles spildevandsforsyning er mulig jf.
spildevandsplanlægningen. Lovgivningsmyndighed:
Miljøstyrelsen
Lovgrundlag:
''Miljøbeskyttelsesloven,'' LBK nr. 1189 27/09/2016, § 32.

Samt ''Spildevandsbekendtgørelsen,'' BEK nr. 726
01/06/2016. Datakilde:
PlansystemDK
Link til mere info:
https://www.borger.dk/Sider/Spildevand-og-kloakering.aspx
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Udtræden af Spildevandsforsyningsselskab, forslag
Lovgivningsmyndighed:
Miljøstyrelsen
Datakilde:
PlansystemDK
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Side 34 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Vejforsyning
Resumé
Der leveres kort for området omkring ejendommen. Kortet viser med farvemarkering de veje, som
vejmyndigheden har registreret som værende hhv. offentlige, privat fællesveje eller private/almene veje. Desuden vises en farvemarkering for offentlige veje der overvejes nedklassificeret.

Status for veje uden
farvemarkering er ikke oplyst. Kontakt kommunen for oplysninger om disse. Formål
Kortet kan anvendes til vurdering af, om der påhviler en ejendom udgifter til vedligehold af veje.

Reglerne for,
hvornår der påhviler en ejendom udgifter til vejvedligeholdelse, kan være forholdsvis komplicerede. I
tvivlstilfælde opfordres brugeren til at henvende sig til kommunen. Lovgivningsmyndighed:
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Lovgrundlag:
''Vejloven,'' LOV nr 1520 af 27/12/2014 og ''Privatvejsloven,'' LBK nr 1234 af 04/11/2015.

Datakilde:
Den Centrale Vej- og Stifortegnelse (CVF)
Link til mere info:
http://www.cvf.dk
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Vejmyndigheden (Vejdirektoratet eller kommunen)
Vurderingsmeddelelse
Resumé
Ejendomsvurderingen, som fremgår af vurderingsmeddelelsen, er et skøn, hvor SKAT fastsætter
ejendomsværdi, grundværdi og evt. fradrag for forbedringer. SKAT vurderer alle ejendomme 1. oktober hvert
andet år. Formål
Ejendomsvurderingen har betydning for ejendomsskatter (ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat).

Lovgivningsmyndighed:
SKAT
Lovgrundlag:
''Vurderingsloven,'' LBK 1067 af 30/08/2013
Datakilde:
Vurderingsregisteret (VUR)
Link til mere info:
https://www.borger.dk/Sider/Ejendomsvurdering-og-ejendomsskat.aspx
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Det lokale skattecenter
www: http://www.skat.dk/
Zonestatus
Resumé
Landet er opdelt i 3 zoner: by- og landzoner og sommerhusområder. Der gælder forskellige regler alt afhængig
af hvilken zone, der er tale om. Hvilke arealer, der er by- eller landzone og sommerhusområder fremgår af
planlovens § 34.

Side 35 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT

Formål
Landet er opdelt i 3 zoner: by- og landzoner og sommerhusområder. Hvilke arealer, der er by- eller landzone
og sommerhusområder fremgår af planlovens § 34 og der gælder forskellige regler for de forskellige
områder. Alt hvad der ikke er udlagt til byzone eller sommerhusområde er landzone.

Byzone er bl.a. områder,
der er udlagt til bymæssig bebyggelse, byggeområder eller offentlige formål. I landzone må der som
udgangspunkt ikke opføres anden bebyggelse, end den der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og
fiskeri. Derfor følger det af planloven, at der skal ansøges om landzonetilladelse (planlovens §§ 35 ff.) til at
udstykke, opføre ny bebyggelse og ændre anvendelsen i et bestående byggeri eller i ubebyggede arealer.

Reglerne for sommerhusområder fremgår af planlovens kapitel 8. For sommerhusområder gælder, at disse
områder som udgangspunkt ikke må benyttes til anden anvendelse end boligformål, at der som udgangspunkt
ikke må indrettes mere end én bolig på en ejendom, ligesom en bolig i et sommerhusområde som
udgangspunkt ikke må anvendes til overnatning i perioden 1. oktober - 31. marts bortset fra kortere ophold. Pensionister kan dog under visse betingelser, bl.a. afhængig af hvor længe pensionisten har ejet boligen,
benytte boligen til helårsbeboelse.

Lovgivningsmyndighed:
Erhvervsstyrelsen
Lovgrundlag:
''Planloven,'' LBK nr. 1529 af 23/11/2015. Kapitel 7 omhandler zoneinddelingen af landet i by- og landzone og
sommerhusområder. Kapitel 8 handler om sommerhusområder.

Datakilde:
PlansystemDK
Link til mere info:
https://erhvervsstyrelsen.dk/det-danske-plansystem
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunalbestyrelsen
Åbeskyttelseslinje
Resumé
Åbeskyttelseslinjen har til formål at sikre åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og
spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Der er indenfor beskyttelseslinien tale om et generelt forbud mod
ændringer. Lovgivningsmyndighed:
Naturstyrelsen
Lovgrundlag:
''Naturbeskyttelsesloven.'' LBK nr. 121 af 16/01/2017 § 16.

Datakilde:
Danmarks ArealInformation (DAI)
Link til mere info:
http://svana.dk/natur/national-naturbeskyttelse/bygge-og-beskyttelseslinjer/soe-og-aabeskyttelseslinjen/
Kontaktoplysninger
Administrativ myndighed: Kommunen
Side 36 af 36
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg
Rapport købt 7/3 2018
Rapport færdig 7/3 2018
EJENDOMS
DATA
RAPPORT