Kildens titel: From: ejeren Sent: Saturday, December 26, 2020 10:08 AM To: Allan Schøne Cc: Sønderborg Erhvervsklub medlemmer. Subject: Re: Ekstraor
Registrerede opslagdatoer:
Sådan læses materialet
Navne omtalt i kildeteksten
Personoversigter (6)
- Allan Schøne — Omtalt i den aktuelle arkiverede tekst
- Claus Ewers — Omtalt i den aktuelle arkiverede tekst
- Ellen Trane Nørby — Omtalt i den aktuelle arkiverede tekst
- Erik Damsgaard — Omtalt i den aktuelle arkiverede tekst
- Kjeld Stærk — Omtalt i den aktuelle arkiverede tekst
- Torben Lindvang — Omtalt i den aktuelle arkiverede tekst
Kildens oprindelige tekst
Tekstversion fra 1 okt. 2021
From: ejeren Sent: Saturday, December 26, 2020 10:08 AM To: Allan Schøne Cc: Sønderborg Erhvervsklub medlemmer. Subject: Re: Ekstraordinær generalforsamling den 4. januar 2021 Kære Allan Det var med stor forbløffelse, at jeg læste din indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. En vedtægtsændring af den karakter virker som et meget radikalt skridt.
Jeg har forståelse for, at brud på landets love kan give grund til at overveje eksklusion af et medlem. Jeg formoder dog, at der skal alvorligere lovbrud til end en almindelig fartbøde, før vi overvejer at bruge den paragraf. Til gengæld finder jeg en paragraf, der kan begrænse de enkelte medlemmers ytringsfrihed, bekymrende, og jeg er bange for, at det er et tiltag, der kan sende os ud på en ubehagelig glidebane.
For hvad er upassende adfærd? Alle borgere er underlagt visse begrænsninger i ytringsfriheden og må således ikke fremsætte freds- og ærekrænkende udtalelser. Man må heller ikke ytre sig i en urimeligt grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold.
I Danmark har vi allerede et juridisk system til at tage sig af overskridelser. Hvis man i et forum som vores vil lave yderligere begrænsninger, er det under alle omstændigheder vigtigt at holde sig for øje - at den mulighed ikke skabes for at fremme politiske eller personlige klikedannelser i en ellers upolitisk klub. Jeg har altid følt, at de positive samarbejdsrelationer har kendetegnet Sønderborg Erhvervsklub, og jeg tvivler på, at mindre tolerance er et ønske hos et flertal i klubben.
Jeg kan bruge min egen situation som eksempel. Jeg har gennem de seneste par år selv oplevet en personlig hetz, startet af en lokalpolitiker og siden støttet af hans politiske bagland, hans erhvervsmæssige samarbejdspartnere og et regionalt mediehus. Deres angreb spænder fra falske anklager til pression over for mine samarbejdspartnere og mange andre kreative tiltag.
Hvis jeg i den situation ikke havde haft mulighed for at forsvare mig og afvise disse anklager, ville jeg være blevet kørt over ende på få uger. Mine modreaktioner har naturligvis ikke på nogen måde overskredet de etiske og juridiske regler for ytringsfriheden. Alligevel kan jeg, ganske som ethvert andet medlem af vores klub, blive ekskluderet, hvis en fraktion ud fra politisk betingede motiver eller et ønske om personlig vinding får held til at gennemtrumfe regler, der skal gradbøje den almindelige ytringsfrihed.
Vi kender allerede navnene på de tre initiativtagere. For at fjerne enhver mistanke om politisk farvning eller magtdemonstration vil det være rimeligt, at offentliggøre navnene på alle de 20 personer, der har givet opbakning til den ekstraordinære generalforsamling. Det vil give klubbens øvrige medlemmer bedre mulighed for at vurdere, hvad der er den virkelige grund til ønsket om stramninger.
Ønsket om hemmelig afstemning og om at holde debatten ude af offentligheden får det til at lyde som om, vi har noget at skjule. Jeg opfordrer derfor alle klubbens medlemmer til at møde op og være med til at støtte op om, at Sønderborg Erhvervsklub også fortsat er en åben og demokratisk klub. Det bør være i alles interesse.
Derfor minder jeg også om, at seneste frist for tilmelding til den ekstraordinære generalforsamling er den 30. december 2020. Med venlig hilsen ejeren --------------- Den tor. 17. dec. 2020 kl. 11.57 skrev Allan Schøne <Allan.Schoene@dk.ey.com>: Kære medlemmer af Erhvervsklubben Sønderborg Se vedlagte supplement til den udsendte indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Erhvervsklubben Sønderborg den 4. januar 2021. Med venlig hilsen Allan Schøne | Partner, Statsaut. revisor EY Godkendt Revisionspartnerselskab Nørre Havnegade 43, 6400 Sønderborg, Denmark, CVR 30700228 Cell: +45 25 29 64 17 | allan.schoene@dk.ey.com Website: http://www.ey.com --------- Erhvervsklubben Sønderborg Erhvervsklubben Sønderborg består af 55 medlemmer, som repræsenterer tunge private og offentlige virksomheder, der sikkert alle har en velformuleret politik omkring etik, moral og forholdet til ytringsfriheden.
Virksomheder som eksempelvis: Danske Bank A/S, Sydbank A/S, Jyske Bank A/S, Danfoss A/S, Ramboll Group A/S, Broager Sparekasse, EY Danmark A/S, Larsen Strings A/S, Brdr. Ewers A/S, Danimex A/S, Eegholm A/S, Auto Lindvang A/S, OJ Electronics A/S, Home A/S, Swipbox International A/S, Advokathuset Muurholm og mange flere. Desuden rummer klubben adskillige byrådsmedlemmer, et medlem der privat kommer sammen med Kongehuset og et folketingsmedlem (Ellen Trane Nørby (V)).
Også Venstres nye kandidat til byrådet, Kjeld Stærk er medlem af erhvervsklubben. Da partiet Venstre faktisk tilskrives en stor del af æren for, at vi har ytringsfrihed i Danmark, kan det undre, at ingen af de to Venstrepolitikere har ytret nogle input til debatten. Initiativgruppen, der er ansvarlig for konflikten i Erhvervsklubben, udgøres af Claus Ewers, Torben Lindvang og Erik Damsgaard (OJ Electronics A/S).
Stor tak til dem for at skabe fokus på de nye tendenser i det, der engang var en klub med fokus på samarbejde, positiv synergi og vækst i Sønderborg.
