In den Quellentexten genannte Personen

Personenübersichten (4)

Lokale PDF-Lesefassung

Dokument lesen (PDF)

Durchsuchbarer Dokumenttext

Der Text wurde maschinell erkannt und kann Erkennungsfehler enthalten. Prüfen Sie Formulierungen und Seitenansicht anhand der PDF-Lesefassung.

Durchsuchbarer Dokumenttext

Min oplevelse af generalforsamlingen i Sønderborg Erhvervsklub d. 31. maj 2021

Da ovennævnte begivenhed udviklede langt mere dramatisk, end det officielle referat afspejler - føler jeg
et behov for at nuancere beskrivelsen, mest for de af jer, som ikke deltog i generalforsamlingen.
Dramatikken koncentrerede sig naturligvis om det kontroversielle forslag til ændring/tilføjelse af
vedtægternes §5, nyt punkt 4. Forslaget var fremsat af en initiativgruppe bestående af Torben Lindvang,
Claus Ewers og Erik Damsgaard.

Anklagerne hemmeligholdes
Forslaget viste sig at være fremsat med det formål, at skaffe initiativgruppen de nødvendige magtbeføjelser
til at få mig ekskluderet af Sønderborg Erhvervsklub. Det blev klart, da Torben Lindvang holdt en
velforberedt, nedskrevet og ret følelsesladet 10 - 15 minutter lang enetale, hvor han fremførte en stribe
anklager mod mig. Essensen var, at jeg havde forpestet stemningen og sammenholdet i Erhvervsklubben og forsøgte at begå
karaktermord på Venstrepolitikeren Peter Hansen.

Derfor mente initiativgruppen, at det var vigtigt at få
mig smidt ud af klubben. Den lange enetale var beskrevet således i referatet: ”Det fremsatte forslag blev motiveret af Torben
Lindvang på vegne af initiativgruppen.”
Det undrer mig ikke, at Lindvang og hans venner ikke ønskede at deres anklageskrift kom ud på tryk i
referatet - men det er forbavsende, at klubbens bestyrelse har deltaget i det spil. Derfor opfordrer jeg til, at Lindvangs anklager bør komme frem i lyset, så alle, der ikke var til stede, selv kan
vurdere, hvad han anklager mig for.

Jeg står ved mine udtalelser - gør Torben Lindvang, Claus Ewers og Erik Damsgaard også det?

Hvem kastede den første sten? Jeg er anklaget for at have vovet at tage til genmæle over for en politiker, der havde indledt et stormløb
mod Skansegården og min person - i øvrigt med en mediegigant, der beskæftiger omkring 1000
medarbejdere, i ryggen. Gør det mig til en person, som ikke er ønsket i Sønderborg Erhvervsklub?

Det er vel på sin plads at minde Lindvang, Ewers, Damsgaard (og alle andre, der må have glemt det) om, at
Peter Hansen kørte sin kampagne mod Skansegården og mig personligt i et helt år, før jeg tog til genmæle. Trods det har en klike af Peter Hansens nære allierede brugt alle midler for at begrænse min ytringsfrihed. Nogle af midlerne balancerer lige på kanten af både etiske og juridiske spilleregler.

Alle disse angreb
foregår i det skjulte. Sikkert fordi de implicerede udmærket ved, at de opfører sig uværdigt, og at det ikke
gavner deres omdømme. I dette seneste eksempel blev Sønderborg Erhvervsklub brugt i det spil.

Fra fagligt fællesskab til politisk klub
Er det det den nye vej frem for en klub, der hidtil har tilbudt et bredt fagligt fællesskab. Vi repræsenterer
mange store erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner, der formodentlig alle har en afklaret
holdning til ytringsfrihed, etik og moral. Det faktum, at en stor del af klubbens medlemmer ikke deltog i arrangementet, fortæller vel også, at nogle
på forhånd havde en forventning om, at mødet kunne udvikle sig i en retning, som de ikke havde lyst til at
lægge navn til.

Mange hilsner
ejeren

Quellen und ursprüngliche Verweise

Ursprünglicher historischer Verweis · Bilag1-ES5.Mail 8.CG.pdf