Quellentitel in der Leseübersetzung: Morddrohungen gegen einen Venstre-Politiker lösen einen Mediensturm von JydskeVestkysten aus
Erfasste Veröffentlichungsdaten: ,
Hinweise zum Quellenmaterial
In den Quellentexten genannte Personen
Personenübersichten (3)
- Mads Sandemann — Im aktuellen archivierten Text erwähnt
- Peter Hansen — Im aktuellen archivierten Text erwähnt
- Peter Johannes Orry Jensen — Im aktuellen archivierten Text erwähnt
Automatische Leseübersetzung
Dies ist eine automatische Leseübersetzung. Die Behauptungen und Bewertungen der Quelle wurden durch die Übersetzung nicht unabhängig bestätigt. Prüfen Sie Formulierungen, Vorbehalte und Bedeutung anhand des erhaltenen dänischen Originals.
Textfassung vom 22 Juli 2023
Morddrohungen gegen einen Venstre-Politiker lösen einen Mediensturm von JydskeVestkysten aus. Niemand sollte Morddrohungen ausgesetzt sein. Das ist völlig klar.
Aber… wenn es trotzdem passiert, kann man ja versuchen, das Beste daraus zu machen. Besonders, wenn man einige ungünstige Fälle hinter sich hat und die Aufmerksamkeit auf etwas positivere Presse lenken möchte. Drohungen gegen Leib und Leben gehören für viele Politiker und Medienpersonen zum Alltag.
Es ist viel zu leicht geworden, im Affekt zu handeln. Ein Augenblick der Wut oder Frustration, vielleicht unter Einfluss von Rauschmitteln, kann Sekunden später als Äußerung in sozialen Medien erscheinen. Kurzer Weg vom Gedanken zur Tat.
Vor einigen Jahrzehnten hatte man viel mehr Zeit, sich abzukühlen, bevor man anderen drohte. Erst musste man eine Schreibmaschine oder einen Kugelschreiber finden, einen Brief verfassen, ihn in einen Umschlag stecken, den Absender aufschreiben und eine Briefmarke anlecken. Danach musste man einen Briefkasten finden oder warten, bis die Post öffnete, damit der Brief mit seiner unangenehmen Botschaft auf den Weg kam.
Also reichlich Zeit zum Abkühlen. Heute geht alles schneller, und täglich gehen völlig unverständliche Wutausbrüche über soziale Medien hinaus. Kurz gesagt fliegen täglich Drohungen wie wütende Wespen an einem warmen Spätsommertag umher.
Laut Altingets kommunaler Umfrage von 2021 hatten 31 Prozent der dänischen Politiker im vergangenen Jahr Drohungen und Belästigungen erlebt. 9 Prozent hatten Morddrohungen erlebt. Meist sind es aber leere Drohungen. Trotz des harten Tons liegt Dänemark im Vergleich mit anderen Ländern am friedlichen Ende der Skala.
Tatsächliche Gewalt gegen Politiker ist in Dänemark äußerst selten. Es ist sogar schwer, einen einzigen Fall zu finden, in dem ein dänischer Politiker wegen seines politischen Amtes getötet wurde. Morddrohungen gegen Peter Hansen.
Im Herbst 2020 ärgerte sich ein leicht reizbarer 66-jähriger Mann aus Fünen so sehr über den damaligen Kommunalpolitiker und Skansegården-Gegner Peter Hansen, dass er ihm mit dem Tod drohte. Angeblich geschah dies in einem Kommentar zu einem Beitrag auf dieser Facebook-Seite. Wir haben den Kommentar nie gesehen und wissen deshalb nicht, wie schnell er entfernt wurde.
Selbstverständlich verurteilen wir Morddrohungen scharf, auch gegen Peter Hansen, und hätten den Kommentar entfernt, wenn wir ihn gesehen hätten. Aber… dazu kamen wir nicht. Morddrohungen müssen ernst genommen werden, und das wurden sie hier in höchstem Maße.
Peter Hansen zeigte den Fall bei Syd- & Sønderjyllands Politi an. Nach seinen eigenen Angaben befragte die Polizei ihn mehr als 3 Stunden lang. Ein beeindruckender Eifer der Ordnungskräfte.
Vielleicht, weil er bereits Stammkunde war: Damals erstattete er selbst verschiedene falsche, später zurückgewiesene Anzeigen gegen den Eigentümer von Skansegården. Jedenfalls verlangte die Staatsanwaltschaft eine Gefängnisstrafe… für einen Kommentar, was wohl kaum ganz normal ist? Zumal der 66-Jährige zuvor ein völlig unbelastetes Strafregister hatte.
Große Aufmerksamkeit von JV. Auch die Presse, die solchen Fällen sonst wenig Platz widmet, setzte voll auf die Geschichte. Oder genauer: JydskeVestkysten/Jysk Fynske Medier tat dies.
Es war die Hauptgeschichte auf allen Plattformen: JydskeVestkysten (gedruckte Zeitung, Website und Facebook-Seiten, sowohl regional als auch lokal), und Fyens Stiftstidende folgte genau demselben Rezept. Peter Hansen teilte die Geschichten auch auf der von ihm verwalteten Facebook-Seite Politik i Sønderborg. Nicht einmal die zahlreichen Morddrohungen gegen die Ministerpräsidentin des Landes erhielten eine so umfassende Berichterstattung wie der Facebook-Kommentar eines vermutlich nicht übermäßig ressourcenstarken Mannes von Fünen.
Wenn Sie sich fragen, was JV antrieb, brauchen Sie nur auf die ersten Zeilen sämtlicher Beiträge in den Medien von JydskeVestkysten/Fyens Stiftstidende zu schauen. Noch bevor Sie den Link anklicken, erfahren Sie im kurzen Vorspann, dass die Morddrohung auf der Facebook-Seite Dybbøl Banke Skansegården geäußert wurde. Für JydskeVestkysten/Jysk Fynske Medier war es also wichtiger, diese Facebook-Seite verdächtig zu machen, als die eigentliche Geschichte zu erzählen, die tatsächlich wohl kaum einen Mediensturm getragen hätte – geschweige denn auch nur einen schwachen Sturmwind.
Die gesamte beeindruckende Pressekampagne wurde jedes Mal gefahren, wenn es Neuigkeiten im Fall gab, und jedes Mal wurden der Eigentümer von Skansegården und die Facebook-Seite Dybbøl Banke Skansegården in ein verdächtiges Licht gerückt. Das geschah, als der Mann von Fünen angezeigt wurde, als er vor Gericht stand und als er später eine Bewährungsstrafe erhielt. Peter Hansens eigenes Pressekorps?
Könnte das Interesse an der Verbreitung der obigen Geschichte damit zusammenhängen, dass Peter Hansen und seine Partei Venstre gemeinsam mit JydskeVestkysten eine jahrelange Kampagne führten, um unsere Facebook-Seite schließen zu lassen oder sie zumindest unglaubwürdig erscheinen zu lassen? Spielt es eine Rolle, dass Peter Hansen sowohl bei JydskeVestkysten als auch bei Jysk Fynske Medier Verwaltungsratsvorsitzender ist? Stimmt es wirklich, wenn Chefredakteur Mads Sandemann und verantwortlicher Chefredakteur Peter Orry sagen, Peter Hansen habe keinerlei Einfluss auf JydskeVestkystens Themenauswahl?
Wie kann Dänemarks größtes regionales Medienhaus irgendeine Glaubwürdigkeit bewahren, wenn es immer wieder in einem Spiel eingesetzt wird, das seine Leser so leicht durchschauen? Den sydvestjydske Venstrepresse (DSVP) besitzt 36 Prozent von Jysk Fynske Medier und die Verlagsrechte an JydskeVestkysten, das laut DSVP auf liberaler, politisch unabhängiger Grundlage erscheint. Man könnte fragen, was DSVP über Peter Hansens Nutzung des Mediums denkt.
Da derselbe Peter Hansen auch dort Verwaltungsratsvorsitzender ist, würde das aber wohl keinen Unterschied machen. Es wird für Recht erkannt Der temperamentvolle Mann aus Fünen wurde zu 30 Tagen Gefängnis verurteilt. Zitat aus der Urteilsausfertigung: ‚Der Angeklagte erklärte, er habe den Kommentar geschrieben, weil er darüber empört gewesen sei, dass Peter Erik Hansen, der ein öffentliches Amt mit bestimmten Verpflichtungen innehat, sich so verhalten habe, wie im Facebook-Beitrag beschrieben.‘ Die Freiheitsstrafe musste jedoch nicht verbüßt werden, wenn der Verurteilte folgende Bedingungen einhielt: • Der Angeklagte darf in einer Bewährungszeit von 1 Jahr ab rechtskräftigem Urteil keine Straftat begehen. • Der Angeklagte muss innerhalb einer Höchstfrist von 4 Monaten ab rechtskräftigem Urteil 40 Stunden unbezahlte gemeinnützige Arbeit leisten. • Der Angeklagte muss 1 Jahr unter Aufsicht von Kriminalforsorgen stehen und sich, falls Kriminalforsorgen dies für erforderlich hält, während dieses Zeitraums nach deren näheren Vorgaben wegen des Missbrauchs berauschender Substanzen behandeln lassen.
Er wurde auch dazu verurteilt, die Verfahrenskosten zu zahlen. Peter Erik Hansen, der ja ein tatkräftiger Geschäftsmann ist, hatte zudem verlangt, dass der Angeklagte 10.000 Kronen Schadensersatz zahlen sollte – was das Gericht jedoch ablehnte. Im Rückblick ist es ein relativ banaler Fall, der zeigt, dass man unter dem Einfluss von Rauschmitteln keine sozialen Medien nutzen sollte.
Es ist auch ein Fall, der zeigt, dass es sich lohnen kann, mit Kanonen auf Spatzen zu schießen – wenn der Zweck die Mittel heiligt. Nachdem dies gesagt ist, ist es angebracht zu wiederholen: Wir distanzieren uns entschieden von Morddrohungen. NB: Informationen für mögliche mutige Journalisten, die künftig weiter in diesem Fall recherchieren möchten.
URTEIL des Gerichts in Odense vom 25. April 2022. Gerichtsaktenzeichen 3-8873/2021.
Polizeiliches Aktenzeichen 3300-70308-00193-20 https://www.altinget.dk/kommunal/artikel/haervaerk-stalking-og-doedstrusler-hvert-tredje-byraadsmedlem-oplever-trusler-eller-chikane (Der Beitrag wurde bereits auf unserer Facebook-Seite veröffentlicht)
Originaltext der Quelle
Dänisches Original lesen
Titel der Quelle: Dødstrusler mod Venstrepolitiker udløser mediekuling fra JydskeVestkysten
Textfassung vom 22 Juli 2023
Dødstrusler mod Venstrepolitiker udløser mediekuling fra JydskeVestkysten Ingen burde udsættes for dødstrusler. Det er helt klart. Men… hvis det nu alligevel sker, så kan man da lige så godt forsøge at få det bedste ud af det.
Især hvis man har en del uheldige sager i bagagen og gerne vil flytte fokus over på noget lidt mere positiv presse. Trusler på liv og førlighed er blevet en del af dagligdagen for mange politikere og andre mediepersoner. Det er blevet alt for let at handle i affekt, og et øjebliks vrede eller frustration, måske under indflydelse af rusmidler, kan sekunder senere have udmøntet sig i en udmelding på sociale medier.
Kort fra tanke til handling Går vi nogle årtier tilbage, var der langt bedre tid til at køle af, inden man fremsatte trusler mod andre. Dengang skulle man først finde en skrivemaskine eller en kuglepen, forfatte et brev, putte det i en konvolut, skrive afsender på og slikke på et frimærke. Derefter skulle man finde en postkasse eller vente på at posthuset lukkede op, så brevet kunne komme afsted med sit ubehagelige budskab.
Altså: masser af tid til afkøling. I dag går alting hurtigere, og en del fuldstændig uforståelige raseriudbrud går dagligt ud via sociale medier. Kort sagt så fyger trusler dagligt rundt som arrige hvepse på en varm sensommerdag. 31 procent af de danske politikere havde, ifølge Altingets kommunale rundspørge i 2021 inden for det seneste år oplevet trusler og chikane. 9 procent havde oplevet trusler på livet.
Men det er mest tomme trusler. Trods den hårde tone ligger Danmark i den fredelige ende, set i forhold til andre lande. Det er nemlig yderst sjældent, at der sker konkret vold mod politikere i Danmark.
Faktisk er det svært at finde et eneste tilfælde, hvor en dansk politiker er blevet dræbt på grund af sit politiske hverv. Dødstrusler mod Peter Hansen I efteråret 2020 var en letantændelig 66-årig fynbo blevet så vred på den daværende lokalpolitiker og Skansegårdsmodstander Peter Hansen, at han fremsatte dødstrusler mod ham. Det gjorde han angiveligt i en kommentar til et opslag på denne Facebook side.
Vi har aldrig set opslaget, så vi ved ikke, hvor hurtigt det var blevet fjernet. Vi tager naturligvis skarpt afstand fra dødstrusler, selv mod Peter Hansen - og ville have fjernet opslaget, hvis vi havde set det. Men… det nåede vi ikke.
Dødstrusler skal tages alvorligt, og det blev de i allerhøjeste grad også. Peter Hansen anmeldte sagen til Syd- & Sønderjyllands Politi, som efter hans eget udsagn afhørte ham i mere end 3 timer. En imponerende ildhu fra ordensmagtens side.
Måske fordi Peter Hansen var stamkunde i butikken i forvejen, da han selv på det tidspunkt foretog diverse falske (og siden afviste) anmeldelser mod Skansegårdens ejer. Anklagemyndigheden fremførte under alle omstændigheder krav om fængselsstraf… for en kommentar - hvilket næppe er helt normalt? Især ikke, da den 66-årige havde en hidtil ren og uplettet straffeattest.
Stor pressebevågenhed fra JV Pressen - som ellers normalt ikke bruger megen spalteplads på den slags sager, gik også all-in på historien. Eller mere præcist: JydskeVestkysten/Jysk Fynske Medier gjorde. Den var tophistorie på alle platforme: JydskeVestkysten (trykt avis, website og Facebooksiderne: både de regionale og lokale) og præcist den samme opskrift blev fulgt af Fyens Stiftstidende.
Peter Hansen delte også historierne på Facebooksiden, Politik i Sønderborg, som han administrerer. Ikke engang de talrige dødstrusler mod landets statsminister har fået så omfattende pressedækning som Facebookkommentaren fra en formodentlig ikke overvældende resursestærk fynbo. Hvis du undrer dig over, hvad der var JVs drivkraft, behøver du blot at kaste et blik på de første linjer af samtlige opslag på JydskeVestkysten/Fyens Stiftstidendes medier.
Inden du overhovedet klikker på linket, kan du i den korte manchet se, at dødstruslen er fremsat på Facebooksiden Dybbøl Banke Skansegården. Det var altså vigtigere for JydskeVestkysten/Jysk Fynske Medier at mistænkeliggøre denne Facebookside, end at fortælle kernehistorien, som reelt set nok heller ikke kunne bære en mediestorm - endsige blot en svag kuling. Hele den imponerende pressekampagne blev kørt af hver gang, der skete nyt i sagen, og hver gang blev Skansegårdens ejer og Facebooksiden Dybbøl Banke Skansegården bragt frem i mistænkelighedens lys.
Det skete, da Fynboen blev anmeldt - da han var i retten - og da han senere blev idømt en betinget dom. Peter Hansens eget pressekorps? Kan interessen for at formidle ovennævnte historie hænge sammen med, at Peter Hansen og hans parti Venstre, i fællesskab med JydskeVestkysten, har kørt en årelang kampagne for at få vores Facebookside lukket - eller i det mindste få den til at virke utroværdig?
Har det betydning, at Peter Hansen sidder som bestyrelsesformand i både JydskeVestkysten og Jysk Fynske Medier? Passer det virkelig, når chefredaktør Mads Sandemann og ansvarshavende chefredaktør Peter Orry fortæller, at Peter Hansen ikke har nogen som helst indflydelse på JydskeVestkystens valg af stof? Hvordan kan Danmarks største regionale mediehus bevare nogen form for troværdighed, når de gang på gang bliver brugt i et spil, som er så let gennemskueligt for deres læsere?
Den sydvestjydske Venstrepresse (DSVP) ejer 36 pct. af Jysk Fynske Medier og udgiverrettighederne til JydskeVestkysten, der ifølge DSVP udgives på et liberalt, politisk uafhængigt grundlag. Man kunne spørge, hvad DSVP mener om Peter Hansens brug af mediet, men da samme Peter Hansen også sidder på posten som bestyrelsesformand i det selskab, vil det sikkert ikke gøre nogen forskel. Thi kendes for ret Den temperamentsfulde fynbo blev idømt 30 dages fængsel.
Citat fra domsudskriften: "Tiltalte har forklaret, at han skrev kommentaren, fordi han var forarget over, at Peter Erik Hansen, der er en person i offentligt hverv, som har visse forpligtelser, opførte sig, som det blev beskrevet i Facebookopslaget." Fængselsdommen skulle dog ikke skulle afsones, hvis den dømte overholdt følgende betingelser: • Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. • Tiltalte skal inden for en længstetid på 4 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 40 timer. • Tiltalte skal i 1 år være under tilsyn af Kriminalforsorgen og skal, hvis Kriminalforsorgen finder det fornødent, efter deres nærmere bestemmelse i denne periode undergive sig behandling for misbrug af euforiserende stoffer. Han blev også dømt til at skulle betale sagens omkostninger. Peter Erik Hansen, som jo er en driftig forretningsmand, havde desuden krævet, at tiltalte skulle betale 10.000 kr. i erstatning - hvilket retten dog afviste.
Set i bakspejlet er det en relativ banal sag, der viser, at man ikke skal gå på sociale medier, mens man er påvirket af rusmidler. Det er også en sag, der viser, at det kan betale sig at skyde gråspurve med kanoner - hvis formålet helliger midlet. Når det er sagt, er det på sin plads at gentage.
Vi tager skarpt afstand fra dødstrusler. NB: Info til de eventuelle modige journalister der i fremtiden får lyst til at grave mere i denne sag. DOM afsagt i retten i Odense den 25. april 2022.
Rettens nr. 3-8873/2021. Politiets nr. 3300-70308-00193-20 https://www.altinget.dk/kommunal/artikel/haervaerk-stalking-og-doedstrusler-hvert-tredje-byraadsmedlem-oplever-trusler-eller-chikane (Opslaget har tidligere været bragt på vores Facebook side)
Bilder und Dokumentbilder
Weitere Textfassungen
Textfassung vom Quellen ohne gesichertes Beitragsdatum
Dies ist eine automatische Leseübersetzung. Die Behauptungen und Bewertungen der Quelle wurden durch die Übersetzung nicht unabhängig bestätigt. Prüfen Sie Formulierungen, Vorbehalte und Bedeutung anhand des erhaltenen dänischen Originals.
Morddrohungen gegen einen Venstre-Politiker lösen einen Mediensturm von JydskeVestkysten aus
Niemand sollte Todesdrohungen ausgesetzt sein. Das ist völlig klar. Aber … wenn es dennoch geschieht, kann man doch versuchen, das Beste daraus zu machen. Besonders wenn man einige unglückliche Fälle im Gepäck hat und den Fokus auf etwas positivere Presse lenken möchte.
Drohungen gegen Leib und Leben sind für viele Politiker und andere Medienpersonen zum Alltag geworden. Es ist viel zu leicht geworden, im Affekt zu handeln, und ein Moment der Wut oder Frustration, vielleicht unter dem Einfluss von Rauschmitteln, kann sich Sekunden später in einer Äußerung in sozialen Medien niederschlagen.
Ein kurzer Weg vom Gedanken zur Tat
Vor einigen Jahrzehnten gab es viel mehr Zeit, sich abzukühlen, bevor man anderen drohte. Damals musste man zunächst eine Schreibmaschine oder einen Kugelschreiber finden, einen Brief verfassen, ihn in einen Umschlag stecken, den Absender darauf schreiben und eine Briefmarke anlecken. Danach musste man einen Briefkasten finden oder warten, bis die Post öffnete, damit der Brief mit seiner unangenehmen Botschaft auf den Weg kam.
Also reichlich Zeit zum Abkühlen. Heute geht alles schneller, und täglich werden zahlreiche völlig unverständliche Wutausbrüche über soziale Medien verbreitet. Kurz gesagt schwirren jeden Tag Drohungen herum wie wütende Wespen an einem heißen Spätsommertag.
Laut Altingets kommunaler Umfrage von 2021 hatten 31 Prozent der dänischen Politiker im vergangenen Jahr Drohungen und Schikanen erlebt. 9 Prozent hatten Morddrohungen erlebt. Meist handelt es sich jedoch um leere Drohungen. Trotz des harten Tons liegt Dänemark im Vergleich zu anderen Ländern am friedlichen Ende.
Konkrete Gewalt gegen Politiker ist in Dänemark nämlich äußerst selten. Tatsächlich ist es schwierig, auch nur einen Fall zu finden, in dem ein dänischer Politiker wegen seines politischen Amtes getötet wurde.
Morddrohungen gegen Peter Hansen
Im Herbst 2020 wurde ein leicht reizbarer 66-jähriger Mann von Fünen so wütend auf den damaligen Lokalpolitiker und Skansegården-Gegner Peter Hansen, dass er Morddrohungen gegen ihn aussprach. Das tat er angeblich in einem Kommentar zu einem Beitrag auf dieser Facebook-Seite. Wir haben den Beitrag nie gesehen und wissen deshalb nicht, wie schnell er entfernt wurde.
Selbstverständlich verurteilen wir Morddrohungen scharf, auch gegen Peter Hansen, und hätten den Kommentar entfernt, wenn wir ihn gesehen hätten. Aber… dazu kamen wir nicht. Todesdrohungen müssen ernst genommen werden, und das wurden sie in allerhöchstem Maße.
Peter Hansen meldete den Fall bei Syd- & Sønderjyllands Politi, die ihn nach eigener Aussage mehr als 3 Stunden lang befragte. Ein beeindruckender Eifer der Ordnungskräfte. Vielleicht, weil Peter Hansen bereits Stammkunde war, da er damals selbst verschiedene falsche, später zurückgewiesene Anzeigen gegen Skansegårdens Eigentümer erstattete.
Die Staatsanwaltschaft forderte jedenfalls eine Freiheitsstrafe… für einen Kommentar – was wohl kaum ganz normal ist? Besonders, da der 66-Jährige bisher ein sauberes und makelloses Vorstrafenregister hatte.
Große Presseaufmerksamkeit von JV
Die Presse, die solchen Fällen normalerweise nicht viel Platz widmet, setzte ebenfalls voll auf die Geschichte. Oder genauer: JydskeVestkysten/Jysk Fynske Medier tat dies. Es war die Hauptgeschichte auf allen Plattformen: JydskeVestkysten (gedruckte Zeitung, Website und Facebook-Seiten, sowohl regional als auch lokal), und Fyens Stiftstidende folgte genau demselben Rezept.
Peter Hansen teilte die Geschichten auch auf der von ihm verwalteten Facebook-Seite Politik i Sønderborg. Nicht einmal die zahlreichen Morddrohungen gegen den Ministerpräsidenten des Landes erhielten so umfangreiche Presseberichterstattung wie der Facebook-Kommentar eines vermutlich nicht besonders ressourcenstarken Mannes aus Fünen. Wenn Sie sich fragen, was JV antrieb, brauchen Sie nur die ersten Zeilen sämtlicher Beiträge in den Medien von JydskeVestkysten/Fyens Stiftstidende anzusehen.
Schon bevor Sie den Link anklicken, können Sie im kurzen Vorspann sehen, dass die Todesdrohung auf der Facebook-Seite Dybbøl Banke Skansegården geäußert wurde. Für JydskeVestkysten/Jysk Fynske Medier war es also wichtiger, diese Facebook-Seite verdächtig erscheinen zu lassen, als die eigentliche Geschichte zu erzählen, die wohl kaum einen Mediensturm, geschweige denn eine schwache Böe, hätte tragen können. Die gesamte beeindruckende Pressekampagne wurde jedes Mal wieder abgespult, sobald es etwas Neues im Fall gab.
Dabei erschienen der Eigentümer von Skansegården und die Facebook-Seite Dybbøl Banke Skansegården jedes Mal in verdächtigem Licht: als der Mann aus Fünen angezeigt wurde, als er vor Gericht stand und als er später eine Bewährungsstrafe erhielt.
Peter Hansens eigenes Pressekorps? Könnte das Interesse an der Verbreitung der obigen Geschichte damit zusammenhängen, dass Peter Hansen und seine Partei Venstre gemeinsam mit JydskeVestkysten eine jahrelange Kampagne führten, um unsere Facebook-Seite schließen zu lassen oder sie zumindest unglaubwürdig erscheinen zu lassen? Spielt es eine Rolle, dass Peter Hansen Vorstandsvorsitzender sowohl von JydskeVestkysten als auch von Jysk Fynske Medier ist?
Stimmt es wirklich, wenn Chefredakteur Mads Sandemann und der verantwortliche Chefredakteur Peter Orry sagen, dass Peter Hansen keinerlei Einfluss auf die Themenwahl von JydskeVestkysten hat? Wie kann Dänemarks größtes regionales Medienhaus irgendeine Glaubwürdigkeit bewahren, wenn es immer wieder für ein Spiel benutzt wird, das seine Leser so leicht durchschauen können? Den sydvestjydske Venstrepresse (DSVP) besitzt 36 Prozent von Jysk Fynske Medier und die Herausgeberrechte an JydskeVestkysten, die laut DSVP auf liberaler, politisch unabhängiger Grundlage erscheint.
Man könnte fragen, was DSVP von Peter Hansens Nutzung des Mediums hält, aber da derselbe Peter Hansen auch den Posten des Verwaltungsratsvorsitzenden dieser Gesellschaft innehat, würde das vermutlich keinen Unterschied machen.
Hiermit wird für Recht erkannt
Der temperamentvolle Mann aus Fünen wurde zu 30 Tagen Gefängnis verurteilt. Zitat aus der Urteilsabschrift: „Der Angeklagte erklärte, er habe den Kommentar geschrieben, weil er empört gewesen sei, dass Peter Erik Hansen als Person in einem öffentlichen Amt mit bestimmten Verpflichtungen sich so verhalten habe, wie im Facebook-Beitrag beschrieben.“
Die Gefängnisstrafe musste jedoch nicht verbüßt werden, sofern der Verurteilte folgende Bedingungen einhielt:
• Der Angeklagte darf während einer Bewährungszeit von 1 Jahr ab rechtskräftigem Urteil keine Straftat begehen.
• Der Angeklagte muss innerhalb einer Höchstfrist von 4 Monaten ab rechtskräftigem Urteil 40 Stunden unbezahlte gemeinnützige Arbeit leisten.
• Der Angeklagte muss 1 Jahr unter Aufsicht von Kriminalforsorgen stehen und sich, falls Kriminalforsorgen dies für notwendig hält, während dieses Zeitraums nach deren näheren Vorgaben einer Behandlung wegen Missbrauchs von Betäubungsmitteln unterziehen. Er wurde außerdem zur Zahlung der Verfahrenskosten verurteilt.
Peter Erik Hansen, der ja ein geschäftstüchtiger Unternehmer ist, hatte zusätzlich gefordert, dass der Angeklagte 10.000 kr. Entschädigung zahlt – was das Gericht jedoch zurückwies.
Im Rückblick ist es ein relativ banaler Fall, der zeigt, dass man unter dem Einfluss von Rauschmitteln keine sozialen Medien nutzen sollte. Es ist auch ein Fall, der zeigt, dass es sich lohnen kann, mit Kanonen auf Spatzen zu schießen – wenn der Zweck die Mittel heiligt. Dennoch sollte es wiederholt werden: Wir verurteilen Morddrohungen scharf.
NB: Informationen für mögliche mutige Journalisten, die diesen Fall künftig weiter untersuchen möchten. URTEIL des Gerichts in Odense vom 25. April 2022.
Gerichtliches Aktenzeichen 3-8873/2021. Polizeiliches Aktenzeichen 3300-70308-00193-20
Hier mehr lesen
Dänisches Original lesen
Dødstrusler mod Venstrepolitiker udløser mediekuling fra JydskeVestkysten
Ingen burde udsættes for dødstrusler. Det er helt klart. Men… hvis det nu alligevel sker, så kan man da lige så godt forsøge at få det bedste ud af det. Især hvis man har en del uheldige sager i bagagen og gerne vil flytte fokus over på noget lidt mere positiv presse.
Trusler på liv og førlighed er blevet en del af dagligdagen for mange politikere og andre mediepersoner. Det er blevet alt for let at handle i affekt, og et øjebliks vrede eller frustration, måske under indflydelse af rusmidler, kan sekunder senere have udmøntet sig i en udmelding på sociale medier.
Kort fra tanke til handling
Går vi nogle årtier tilbage, var der langt bedre tid til at køle af, inden man fremsatte trusler mod andre. Dengang skulle man først finde en skrivemaskine eller en kuglepen, forfatte et brev, putte det i en konvolut, skrive afsender på og slikke på et frimærke. Derefter skulle man finde en postkasse eller vente på at posthuset lukkede op, så brevet kunne komme afsted med sit ubehagelige budskab.
Altså: masser af tid til afkøling. I dag går alting hurtigere, og en del fuldstændig uforståelige raseriudbrud går dagligt ud via sociale medier. Kort sagt så fyger trusler dagligt rundt som arrige hvepse på en varm sensommerdag.
31 procent af de danske politikere havde, ifølge Altingets kommunale rundspørge i 2021 inden for det seneste år oplevet trusler og chikane. 9 procent havde oplevet trusler på livet.
Men det er mest tomme trusler. Trods den hårde tone ligger Danmark i den fredelige ende, set i forhold til andre lande. Det er nemlig yderst sjældent, at der sker konkret vold mod politikere i Danmark.
Faktisk er det svært at finde et eneste tilfælde, hvor en dansk politiker er blevet dræbt på grund af sit politiske hverv.
Dødstrusler mod Peter Hansen
I efteråret 2020 var en letantændelig 66-årig fynbo blevet så vred på den daværende lokalpolitiker og Skansegårdsmodstander Peter Hansen, at han fremsatte dødstrusler mod ham. Det gjorde han angiveligt i en kommentar til et opslag på denne Facebook side. Vi har aldrig set opslaget, så vi ved ikke, hvor hurtigt det var blevet fjernet.
Vi tager naturligvis skarpt afstand fra dødstrusler, selv mod Peter Hansen - og ville have fjernet opslaget, hvis vi havde set det. Men… det nåede vi ikke. Dødstrusler skal tages alvorligt, og det blev de i allerhøjeste grad også.
Peter Hansen anmeldte sagen til Syd- & Sønderjyllands Politi, som efter hans eget udsagn afhørte ham i mere end 3 timer. En imponerende ildhu fra ordensmagtens side. Måske fordi Peter Hansen var stamkunde i butikken i forvejen, da han selv på det tidspunkt foretog diverse falske (og siden afviste) anmeldelser mod Skansegårdens ejer.
Anklagemyndigheden fremførte under alle omstændigheder krav om fængselsstraf… for en kommentar - hvilket næppe er helt normalt? Især ikke, da den 66-årige havde en hidtil ren og uplettet straffeattest.
Stor pressebevågenhed fra JV
Pressen - som ellers normalt ikke bruger megen spalteplads på den slags sager, gik også all-in på historien. Eller mere præcist: JydskeVestkysten/Jysk Fynske Medier gjorde. Den var tophistorie på alle platforme: JydskeVestkysten (trykt avis, website og Facebooksiderne: både de regionale og lokale) og præcist den samme opskrift blev fulgt af Fyens Stiftstidende.
Peter Hansen delte også historierne på Facebooksiden, Politik i Sønderborg, som han administrerer. Ikke engang de talrige dødstrusler mod landets statsminister har fået så omfattende pressedækning som Facebookkommentaren fra en formodentlig ikke overvældende resursestærk fynbo. Hvis du undrer dig over, hvad der var JVs drivkraft, behøver du blot at kaste et blik på de første linjer af samtlige opslag på JydskeVestkysten/Fyens Stiftstidendes medier.
Inden du overhovedet klikker på linket, kan du i den korte manchet se, at dødstruslen er fremsat på Facebooksiden Dybbøl Banke Skansegården. Det var altså vigtigere for JydskeVestkysten/Jysk Fynske Medier at mistænkeliggøre denne Facebookside, end at fortælle kernehistorien, som reelt set nok heller ikke kunne bære en mediestorm - endsige blot en svag kuling. Hele den imponerende pressekampagne blev kørt af hver gang, der skete nyt i sagen, og hver gang blev Skansegårdens ejer og Facebooksiden Dybbøl Banke Skansegården bragt frem i mistænkelighedens lys.
Det skete, da Fynboen blev anmeldt - da han var i retten - og da han senere blev idømt en betinget dom.
Peter Hansens eget pressekorps? Kan interessen for at formidle ovennævnte historie hænge sammen med, at Peter Hansen og hans parti Venstre, i fællesskab med JydskeVestkysten, har kørt en årelang kampagne for at få vores Facebookside lukket - eller i det mindste få den til at virke utroværdig? Har det betydning, at Peter Hansen sidder som bestyrelsesformand i både JydskeVestkysten og Jysk Fynske Medier?
Passer det virkelig, når chefredaktør Mads Sandemann og ansvarshavende chefredaktør Peter Orry fortæller, at Peter Hansen ikke har nogen som helst indflydelse på JydskeVestkystens valg af stof? Hvordan kan Danmarks største regionale mediehus bevare nogen form for troværdighed, når de gang på gang bliver brugt i et spil, som er så let gennemskueligt for deres læsere? Den sydvestjydske Venstrepresse (DSVP) ejer 36 pct. af Jysk Fynske Medier og udgiverrettighederne til JydskeVestkysten, der ifølge DSVP udgives på et liberalt, politisk uafhængigt grundlag.
Man kunne spørge, hvad DSVP mener om Peter Hansens brug af mediet, men da samme Peter Hansen også sidder på posten som bestyrelsesformand i det selskab, vil det sikkert ikke gøre nogen forskel.
Thi kendes for ret
Den temperamentsfulde fynbo blev idømt 30 dages fængsel. Citat fra domsudskriften: "Tiltalte har forklaret, at han skrev kommentaren, fordi han var forarget over, at Peter Erik Hansen, der er en person i offentligt hverv, som har visse forpligtelser, opførte sig, som det blev beskrevet i Facebookopslaget."
Fængselsdommen skulle dog ikke skulle afsones, hvis den dømte overholdt følgende betingelser:
• Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
• Tiltalte skal inden for en længstetid på 4 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 40 timer.
• Tiltalte skal i 1 år være under tilsyn af Kriminalforsorgen og skal, hvis Kriminalforsorgen finder det fornødent, efter deres nærmere bestemmelse i denne periode undergive sig behandling for misbrug af euforiserende stoffer. Han blev også dømt til at skulle betale sagens omkostninger.
Peter Erik Hansen, som jo er en driftig forretningsmand, havde desuden krævet, at tiltalte skulle betale 10.000 kr. i erstatning - hvilket retten dog afviste.
Set i bakspejlet er det en relativ banal sag, der viser, at man ikke skal gå på sociale medier, mens man er påvirket af rusmidler. Det er også en sag, der viser, at det kan betale sig at skyde gråspurve med kanoner - hvis formålet helliger midlet. Når det er sagt, er det på sin plads at gentage.
Vi tager skarpt afstand fra dødstrusler. NB: Info til de eventuelle modige journalister der i fremtiden får lyst til at grave mere i denne sag. DOM afsagt i retten i Odense den 25. april 2022.
Rettens nr. 3-8873/2021. Politiets nr. 3300-70308-00193-20
Læs mere her
Quellen und ursprüngliche Verweise
- Facebook · 30 Juni 2022
- Facebook · 22 Juli 2023
- Skansegården · Quellen und ursprüngliche Verweise
- https://www.altinget.dk/kommunal/artikel/haervaerk-stalking-og-doedstrusler-hvert-tredje-byraadsmedlem-oplever-trusler-eller-chikane
- https://site.dybbolbanke.dk/dødstrusler-mod-venstrepolitiker-udløser-mediekuling-fra-jydskevestkysten#h.1ma634q1fa84
- https://site.dybbolbanke.dk/dødstrusler-mod-venstrepolitiker-udløser-mediekuling-fra-jydskevestkysten#h.8k0l3ox0ok6d
- https://www.altinget.dk/kommunal/artikel/haervaerk-stalking-og-doedstrusler-hvert-tredje-byraadsmedlem-oplever-trusler-eller-chikane?fbclid=IwAR13YfwmixI9TONNwsGnUd-DTwyzHXMvlmdPCdbiwP_Iy6g8PHMFeFXmDfA
