Dokument: Grønnekærvej 1.pdf

DMR Skimmel

Din rådgiver gør en forskel…
Ry
86 95 06 55
Slagelse
58 52 24 11
Jerslev J
70 22 06 55
Hvidovre
48 22 24 00
Kolding
76 32 65 00
Karup
97 43 06 55
Nyborg
40 76 06 61
Vordingborg
25 50 55 05
Aabenraa
30 96 19 68
Randers
40 76 06 09
Esbjerg
76 32 65 00

BYGNINGSUNDERSØGELSE
Grønnekærvej 1, 6400 Sønderborg

Rekvirent:
ejeren Holding Aps
Nygade 17
6300 Gråsten

Dato:
26. juni 2019
DMR-sagsnr.:
2019-800-112 2019-06-26

3
AVANCERT
SE
SAT ANNE PN oO
EHR wo fi)"
Dø
NRE
N
REEF ORE
1 Mi
2
or
Tha
Lo
eV
SE. SEN
GG SN I FOR
FÆ
em
ig)
jø ud

Grønnekærvej 1, 6400 Sønderborg
Side 1
2019-800-112 2019-06-26
DMR Skimmel
Fugt- og skimmelundersøgelse, Grønnekærvej 1, 6400 Sønderborg

ejeren har kontaktet DMR Skimmel for at få foretaget en vurdering af ejendommen
på ovenstående adresse.

Undersøgelsen er gennemført den 5. og 18. juni 2019.

Baggrund
Ifølge det oplyste, var Miljø- og Fødevareministeriet – Naturstyrelsen, seneste ejer og bruger
af ejendommen.

Bygningen har siden henstået i en årrække uden brug og opvarmning.

Efter ejerskiftet har ejeren gennemgået ejendommen og skønnet, at den ikke kan
istandsættes i henhold til Sønderborg Kommunes krav om ”Projekt Zero”-energioptimering,
hvilket ifølge det oplyste betyder, at bygningen skal opfylde lavenergiklasse 2020, iht. Byg-
ningsreglementet 2018.

Formål
Formålet med DMR’s undersøgelser har været at klarlægge konstruktionernes opbygning og
tilstand, set i relation til kommunens krav om ”Projekt Zero” energioptimering (lavenergiklasse
2020).

Resume af DMR’s undersøgelser
Ejendommen er udtjent, forfaldet er accelererende, og sundhedsmæssig uforsvarlig. Renove-
ring af ejendommen vurderes at være teknisk uforenelig med lavenergiklasse 2020 i BR18.

Undersøgelser
Bygningsbeskrivelse
Der er tale om et hus beliggende i skanseområdet, og ifølge det oplyste genopbygget i 1872,
efter den blev ødelagt i krigen i 1864.

Ejendommen er bevaringsværdig (SAVE-værdi 3).

Undersøgelserne og rapporten er ordnet efter konstruktionstype, og der henvises generelt til
bilag 1 (fotos) og bilag 2 (planskitse).

Tagkonstruktion (foto 3-4)
Taget har tidligere være stråtækt, men er nu med asbestholdige bølgeplader. Taget er utæt,
og inddækninger omkring skorsten og kvist er defekte.

Sydfacaden (foto 5-10)
Vinduerne er nyere termoruder (1984) og isat med elastisk fuge. Vinduerne og karm/ramme er
i varierende grad nedbrudte. Sålbænke er udført i armeret beton, og er ligeledes overvejende
nedbrudte.

Facadens murværk er med revnedannelser og nedbrudt mørtel. Pudsede gesimsbånd- og hus-
hjørner er afskallende, og viser at underliggende murværk er revet, krakelerende og nedslidt.

Vestgavl (foto 11-12)
Trævinduer- og sålbænke er nedbrudte. Vinduer er med ældre etlagsruder med forsats og isat
med mørtelfuger.

Vestgavlens tilstand svarer til sydfacadens.

Nordfacaden (13-20)
Trævinduer- og sålbænke er nedbrudte. Vinduer er med ældre etlagsruder med forsats og isat
med mørtelfuger.

Grønnekærvej 1, 6400 Sønderborg
Side 2
2019-800-112 2019-06-26
DMR Skimmel
Murværket og fuger er nedslidte og misligholdte.
Som eksempel på ejendommens skadesniveau, kan nævnes at tagnedløb, efter alt at dømme,
har manglet ved husets nordøstlige hjørne i en længere årrække, hvilket har medført nedbryd-
ning (frostskade mv) af murværk og fuger (foto 17-18).

Nordfacaden er ikke udført med pudsede hushjørner og gesims som sydfacaden.

Terrænet hælder ind mod bygningen fra nord, og gulv er beliggende omtrent i samme niveau
som terræn.

Østgavl (foto 21-23)
Trævinduer- og sålbænke er nedbrudte. Vinduer er med ældre etlagsruder og isat med mørtel-
fuger.

Østgavlen er flere gange renoveret/ombygget uden gængs håndværksmæssig kvalitet, da der
er anvendt tre forskellige murstenstyper.

Bagbygning (foto 24-25)
Bygningen har utæt tag samt revnet og nedslidt murvært. Bygningen er desuden overgroet,
hvilket perspektiverer den manglende vedligehold.

Beplantninger på bygninger har en generel nedbrydende karakter.

Bygningen indvendigt (foto 26-43)
Fotos 26-43 viser hvert af husets lokaler i sin nuværende tilstand. Placeringerne er gengivet på
bilag 2.

Undersøgelser af vægge (foto 44-59)
Systematisk fugtmåling af tilgængeligt vægge viser, at ydervægge såvel som skillevægge, er
opfugtede fra gulvniveau og op til ca. 0,5 m over gulvet (varierer lokalt).

Ydervæggenes opbygninger varierer fra ubeklædte til forskellige pladebeklædninger. Variatio-
nerne indikerer, at pladebeklædningerne er udført som forsøg på at imødegå fugt.

Opfugtningerne giver sig visuelt til kende som bl.a. fugtskjolder på vægge med løstsiddende
tapeter og rådnende, våde fodpaneler.

For undersøgelse af om opfugtningerne har medført skimmelvækst på konstruktionerne er føl-
gende prøver udtaget til laboratorieanalyse (bilag 3):

•
P/M1 - misfarvet tapet mellem fodpanel og væg.
•
P/M2 - våd træfiberplade i forsatsvæg.
•
P/M3 – tapet på fugtig væg.
•
P/M4 – vådt tapet i forsatsvæg.
•
P/M5 – vådt fodpanel på skillevæg.
For undersøgelse af ydervæggenes opbygning, er der udtaget sten i ydervæg mod syd, i pej-
sestuen (foto 56-59).

Det registreres, at ydervæggene er massivt muret og med stærkt nedbrudt mørtel (ingen bin-
ding). Der er formentligt tale om lermørtel uden ophærdende bindemiddel (kalk).

Undersøgelser af gulve (foto 60-72)
Undersøgelserne af gulvene afslører, at disse er med flere forskellige konstruktionsopbygnin-
ger:
•
Fliser udlagt på beton (sandsynligvis direkte i sand).
•
Trægulve udlagt på strøer på teglsten udlagt direkte i sand.
•
Opklodsede strøgulve på betondæk udlagt direkte i sand.

Grønnekærvej 1, 6400 Sønderborg
Side 3
2019-800-112 2019-06-26
DMR Skimmel
Alle undersøgte konstruktioner er opfugtede, og trægulvene er med forskellig grad af træned-
brydning (råd).

Flere steder i ejendommen ses tegn på skadedyr (gnavere) jf. eksempel på foto 62-63.

Udvendig undersøgelse af funderingsforholdene viser, at huset tidstypisk er funderet på syld-
sten.

Undersøgelse af lofter (foto 73-74)
Lofterne viser lokalt skader fra det utætte tag, jf. foto 30.

Lofterne er generelt misfarvede, uens og af lav byggeteknisk og historisk værdi. For undersø-
gelse af om misfarvningerne kan tilskrives skimmelvækst, er følgende prøver udtaget til labo-
ratorieanalyse (bilag 3):

•
P/T7 - misfarvet, malet loft.
•
P/T8 – visuelt ubeskadiget rustikloft.
Øvrige forhold
De konstaterede konstruktioner vurderes at yde ingen eller ringe radonbeskyttelse. Det har
ikke være muligt at måle radonniveauet i bygningen, da radon bør måles over en periode på
mindst 60 dage, i perioden mellem oktober og april, og bygningen skal være i drift i måleperi-
oden.

Elinstallationerne er af varierende kvalitet, og stedvis med stofledninger, som kan udgøre en
brandfare. Elinstallationerne skønnes at være ulovlige.

VVS og kloak er ikke undersøgt nærmere. Det må ud fra bygningens alder og generelle stand
forventes at vandførende rør er nedbrudte (rustne), og at kloakrør er udført af teglrør, som
forventeligt også er defekte.

Eksisterende vinduer opfylder ikke gældende krav til redningsåbninger i tilfælde af brand.

Konklusion
Nedenstående generelle forhold gør det økonomisk urentabelt at renovere ejendommen – og
det er, efter vores opfattelse, reelt ikke er muligt at forandre huset til et lavenergi klasse 2020-
hus.

Forudsætninger ved Energiklasse 2020
Energiklasse 2020 indebærer blandt andet en energiramme på maksimalt 20 kWh/m2 pr. år og
skærpede krav til bygningens tæthed, hvilket øger kravet til luftskifte. Der vil derfor typisk
skulle installeres et ventilationsanlæg med varmegenvinding i et 2020-hus, ligesom klimaskær-
men skal være højisoleret, typisk med mindst 320 mm isolering i gulve, mindst 190 mm isole-
ring i vægge og ca. 500 mm isolering i loftet. Isoleringsmængder som disse stiller i sagens
natur store krav til konstruktionernes damp- og lufttæthed, ligesom så store isoleringsmængder
fordrer en egnet og velvedligeholdt klimaskærm, fri for fugt.

Bevaringsværdi
Ejendommen er klassificeret som bevaringsværdig med en SAVE-værdi på 3. Bevaringsværdien
medfører mulige restriktioner for ejendommens ydre udtryk, hvilket f.eks. forhindrer udvendig
isolering og kan vanskeliggøre anvendelsen af lav-energivinduer.

Taget
Taget er utæt, med defekte inddækninger og udført med asbestholdige tagplader. Tagkonstruk-
tionen skal derfor udskiftes i sin helhed.

Der må forventes omfattende fugt- og skimmelskader i lofter under utætheder.

Grønnekærvej 1, 6400 Sønderborg
Side 4
2019-800-112 2019-06-26
DMR Skimmel
Vinduer og døre
Vinduer og døre er i ringe stand og af forskellig oprindelse og udtryk. Vinduerne skal udskiftes
til moderne 3-lags ruder for at opfylde 2020-kravene, ligesom vinduerne skal ændres iht. krav
om redningsåbninger.

Facader og vægge
Teglstensmurene er udført massive (~37cm), er revnede og med medslidte sten – som endvi-
dere er af forskellige typer (Flensborgsten blandet med moderne sten).

Fugerne mellem teglstenen er svage og fugtsugende.

Alle undersøgte vægge er opfugtede og med skimmelvækst, primært pga. opstigende grundfugt
og indtrængende regnvand.

Opfyldelse af 2020-krav nødvendiggør indvendig efterisolering af ydervægge. Indvendig efter-
isolering kræver imidlertid, jf. teknisk fælleseje som f.eks. BygErfa erfaringsblad (31) 15 11 15
omhandlende indvendig efterisolering af ældre murværk, at murværket ikke må lide af:

•
opstigende grundfugt,
•
fugtindtrængning fra terræn,
•
opfugtet eller defekt ydervæg.
Tørholdelse af det nedslidte, forskelligartede murværk med svage og fugtsugende fuger er i
praksis uforeneligt med den nødvendige indvendig isolering på minimum ca. 180 mm.

Det bemærkes endvidere, at en indvendig isolering på mindst 180 mm, med dertilhørende af-
sluttende beklædnig (f.eks. 2 lag gips) medfører en samlet vægtykkelse på knapt 60 cm, hvilket
i sagens natur reducerer det anvendelige areal betragteligt, ligesom lysindfald reduceres be-
tragteligt, og dermed kan kravet i klasse 2020 til lysindfald sandsynligvis ikke opfyldes.

Gulve
Gulve er fugtige, nedbrudte og skimmelangrebne og udskiftning er påkrævet grundet sund-
hedsfare.

Imødekommelse af 2020-kravene medfører, at det ubetinget er nødvendigt at udskifte gulvene
og terrændæk med et moderne højisoleret terrændæk. I denne forbindelse vil der være stor
risiko for underminering af både indvendige og udvendige fundamenter, idet syldsten kan falde
ud og idet fundamenterne erfaringsmæssigt kun er ført ned til 0,5 á 0,7 m under terræn langs
facader og endnu mindre for skillevægge. Hidtil har den manglende isolering af gulve medført, at fundamenterne har været holdt ”frost-
frie” uagtet at de ikke er ført til frostfri dybde 0,9 m under terræn.

Isolering af gulvet vil medføre
risiko for frostbetingede sætninger, idet fundamentsunderkant ikke kan holdes frostfri mere af
husets varme. Det vil derfor være ubetinget nødvendigt at efterfundere fundamenterne ved sektionsvis un-
derstøbning forud for udgravning i gulve. I denne forbindelse kan der opstå revneskader på
væggene, idet huset så at sige skal sætte sig på ny.

Lofter
Lofterne skal efterisoleres i forbindelse med opfyldelse af 2020-krav. Efterisoleringen kræver
jf. teknisk fælleseje som /3/ etablering af dampspærre – og nedtagning af samtlige lofter.

Sundhedsfare
Alle laboratorieundersøgte materialer er jf. bilag 3 skimmelangrebne, og det vurderes at der i
såvel gulve, vægge og lofter er omfattende og behandlingskrævende skimmelsvamp.

Det er vores vurdering at omfanget af konstaterede opfugtede og skimmelangrebne konstruk-
tioner overstiger Sundhedsstyrelsens anbefalinger /5/, samt kapitel 9 i Byfornyelsesloven – og
at det er forbundet med nærliggende sundhedsfare at opholde sig i bygningen.

Grønnekærvej 1, 6400 Sønderborg
Side 5
2019-800-112 2019-06-26
DMR Skimmel
Sammenfatning
Med baggrund i ovenstående kan vi fastslå, at ejendommen er stærkt nedslidt og beskadiget,
og at det er forbundet med nærliggende sundhedsfare at opholde sig i ejendommen.

Renovering af ejendommen er teknisk vanskelig og økonomisk urentabelt. Imødekommelse af
kravene for lavenergi klasse 2020, er i praksis umulig. Det vurderes at ejendommen er ned-
rivningsmoden.

Såfremt der er spørgsmål til nærværende, kan undertegnede kontaktes på 4076 0723 eller
rdj@dmr.dk.

Med venlig hilsen
Dansk Miljørådgivning A/S

Projektleder
Kvalitetskontrol

Ronni Dreier Jørgensen
Rune T. Høgh
Diplomingeniør
Afdelingsleder, biolog

Bilag:
Bilag 1: Fotodokumentation.
Bilag 2: Tegningsbilag.
Bilag 3: Laboratorieresultat.
Bilag 4: Asbest analyse.
Bilag 5: Generelt om måleforhold.
Bilag 6: Generelt om skimmelsvamp.

Referencer og baggrundslitteratur:
/1/
Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger.
By og Byg Anvisning 204. Statens Byggeforskningsinstitut.

1. udgave, 2003.

/2/
Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst.
By og Byg Anvisning 205. Statens Byggeforskningsinstitut.
1. udgave, 2003.

/3/
Fugt i bygninger.

SBi-anvisning 224, 2013.

/4/
Free Professional Online Humidity Calculator.

http://www.humidity-calculator.com

/5/
Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp –

Anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning.

Sundhedsstyrelsen, 2009.

y
AV

Fotodokumentation
Bilag 1
Sagsnr.: 2019-800-112 2019-06-26

DMR Skimmel

Sagsnr.:
2019-800-112 2019-06-26
Adresse:
Grønnekærvej 1, 6400 Sønderborg

#1 Luftfoto fra skraafoto.dk.

#2 Ejendom set fra sydøst.

Understående fotos omhandler tagkonstruktionen – set udefra.

#3
Taget
er
udført
af
asbestholdigt
bølgeeternit. Vinduerne i kvist er nedbrudt,
med knust rude og løs inddækninger. Taget
er utæt.

#4 Skorstenene har defekt inddækning.

Understående fotos omhandler sydfacaden.

#5 Sålbænke er udført i beton, og er i
varierende grad nedbrudt.

#6 Vinduer nedbrudte af råd og er udtjente.

FE pe"
re
-
i
A
1
=
1

Fotodokumentation
Bilag 1
Sagsnr.: 2019-800-112 2019-06-26

DMR Skimmel

#7 Pudsede gesimsbånd er afskallende og
porøse.

#8 Pudsede hjørner er afskallende og med
defekte teglsten.

#9 Fuger er nedslidte og uden bindemiddel
(karakter
af
sand).
Skruetrækker
kan
presses ind tilfældige steder.

#10 Teglsten er nedslidte, afskallende og
med gennemgående revner.

Understående fotos omhandler vestgavlen.

#11 Vestgavlen er som sydfacaden med
nedbrudte vinduer og murværk.

#12 Eksempel på nedbrudte vinduer, karm
og sålbænk.

Tut
5 FE
+ > Er
i
Se
3
BK
ye
CB SS
pe
BP

Fotodokumentation
Bilag 1
Sagsnr.: 2019-800-112 2019-06-26

DMR Skimmel

Understående fotos omhandler nordvest facaden.

#13 Nordøstfacade. Terrænet hælder mod
bygningen, og gulv er i samme niveau som
terrænet.

#14 Fuger er mange steder nedslidte og
uden bindemiddel (karakter af sand).

#15 Træbundstykker er nedbrudte af råd.

#16 Nordfacade er uden pudsede gesimser
som sydfacaden.

Understående fotos omhandler nordøst facaden.

#17 Nordvestfacade. Terrænet hælder ned
mod bygningen. Murværk er med revner og
nedslidte fuger.

#18 Fuger er mange steder nedslidte og
uden bindemiddel (karakter af sand). Ved
hushjørne har nedløbsrør manglet i mange
år, hvilket har medført nedbrydning af
murværket.

?
| HON NG
|
—
|
tN
v
a a
A
-
x
a iL
5 5 ft

Fotodokumentation
Bilag 1
Sagsnr.: 2019-800-112 2019-06-26

DMR Skimmel

#19 Vinduer er nedbrudte af råd og udtjente.
Sålbænk er rådnet bort.

#20 Murværket er udført massivt. Fuger er
nedslidte (karakter af sand)

Understående fotos omhandler østgavlen.

#21 Østgavlen.

#22 Østgavlen er med 3 forskellige typer
teglsten. Flensborgsten nederst. Rød-gul mix
øverst, og gule sten ved taget (skråtstillede).

#23 Der ses revnedannelse i murede stik
over vinduer.

BE
Sima.
©."
Saar,
wt
gata
|
er
PSme
E
:
5 )
—
—
a
omen BA

Fotodokumentation
Bilag 1
Sagsnr.: 2019-800-112 2019-06-26

DMR Skimmel

Understående fotos omhandler bagbygningen.

#24 Bagbygning set fra vest. Bygningen er
med mange revner og nedslidte fuger og
tagsten.

#25 Bagbygning set fra øst. Bygningen er
overgroet grundet mange års manglende
vedligehold. Beplantninger nær/på murværk
er medvirkende til nedbrydning.

Understående fotos er generelle oversigtsfotos fra bygningen. (jf. bilag 2)

#26 Rum 1 – WC.

#27 Rum 2 – Bagindgang.

#28 Rum 3 – Bryggers.

#29 Rum 4 – Værelse.

Fo
he
BE
x
ar
ÆRE TA Ne GI ID
ra
SN
7
Få
Fo
DDR
3
SN
3
i
4
Sør 46 WN AE
SÆR BNI
pr
CALS eb a RANT
ER NE
pt
-
68
4 rans TAARANNPN DN,
'N
Sogn
ONE. 7
4
DO
pl
AT
NRE
I
Fee
beh GRE
få
på
7%
F
BNG
22
id
I
Bø
FAN
/|
=
|
=
år
LI

Fotodokumentation
Bilag 1
Sagsnr.: 2019-800-112 2019-06-26

DMR Skimmel

#30 Rum 5 – Stue.

#31 Rum 6 – Stue.

#32 Rum 7 – Entre.

#33 Rum 8 – Værelse.

#34 Rum 9 – Værelse.

#35 Rum 10 – Badeværelse.

|
|
Li

Fotodokumentation
Bilag 1
Sagsnr.: 2019-800-112 2019-06-26

DMR Skimmel

#36 Rum 11 – WC.

#37 Rum 12 – Pejsestue.

#38 Rum 13 – Stue.

#39 Rum 14 – Køkken.

#40 Rum 15 – Gang.

#41 Rum 16 – Værelse.

AJ

Fotodokumentation
Bilag 1
Sagsnr.: 2019-800-112 2019-06-26

DMR Skimmel

#42 Rum 17 – Værelse.

#43 18 – Bagbygning.

Understående fotos omhandler undersøgelse for fugt og skimmelsvampe omkring
væggene.

#44 Rum 5 - Skillevæg mellem stue og
bryggers. Væg er meget fugtig…

#45 … og fodpanel er vådt og misfarvet på
bagsiden. Prøve P/M1 er udtaget af tapet
mellem fodpanel og væg.

#46 Rum 4 – Ydervægge beklædt indvendig.

#47 Væggen er opbygget som (set indefra):
- Tapet
- Træfiberplade.
- Bitumenpap (asfaltpap).
- Endnu en træfiberplade (våd).
- Murværk (fugtig).
Prøve P/M2 er udtaget af våd træfiberplade.

pm
(JL I
go
SE
iyI
'
i 'W
H je | |
\ R\.= i
F

Fotodokumentation
Bilag 1
Sagsnr.: 2019-800-112 2019-06-26

DMR Skimmel

#48 Rum 7 – Entre.

#49 Væg er fugtig. Fodpanel er vådt med
misfarvninger og råd.

#50 Prøve P/M 3 er udtaget af tapet på fugtig
væg.

#51 Tapet buler og er fugtskjoldet. Fodpanel
er misfarvet og rådnet.

#52 Rum 13 – Stue.

#53 Ydervæg er her opbygget som (set
indefra)
- Tapet.
- Krydsfinerplade (våd).
- Træfiberplade med tapet (våd).
- Bagmur med tapet (meget fugtig).
Prøve P/M4 er udtaget af tapet på
bagmuren.

Nm
sd
Fr
rr
Ra
ph
4
vr
gw. “BS

Fotodokumentation
Bilag 1
Sagsnr.: 2019-800-112 2019-06-26

DMR Skimmel

#54 Rum 12 – Pejsestue. Demontering af
fodpanel.

#55 Fodpanel er vådt og med misfarvninger.
Prøve P/T5 er udtaget på bagside af det våde
fodpanel.

#56 Rum 12 – Pejsestue. Område for
etablering af åbning til murværket.

#57 Væggene er massivt murede.

#58 Mørtel…

#59 … pulveriseres ved let påvirkning.

F
. i
,
viela
+
AN
EF

Fotodokumentation
Bilag 1
Sagsnr.: 2019-800-112 2019-06-26

DMR Skimmel

Understående fotos omhandler undersøgelse af gulvene.

#60 Rum 12 – Pejsestue. Yderligere åbning
af gulv (jf. foto 56).

#61 Parketgulvet er opfugtet og misfarvet på
bagsiden. Prøve P/T6 er udtaget på bagside
parketgulv.

#62 Terrændæk er opbygget med ca. 10 cm
betonklaplag (vådt) direkte mod sand.

#63 Over betonklaplag er uventileret og
uisoleret strøgulv.

#64 Rum 16 – Undersøgelse af trægulv med
synlig råd og nedbrydning.

#65 Trægulvet er lagt på strøer direkte på
teglsten i sandjord. Teglsten og trægulve er
våde.

a
å
T
$e
0
2
IT:
EY ape?
2
vo
i AJ
j
|
um
FE æg
i
i
te &
ron ba

Fotodokumentation
Bilag 1
Sagsnr.: 2019-800-112 2019-06-26

DMR Skimmel

#66 Rum 9 – Værelse.

#67 Gulv er beskadiget af gnavere.

#68 Rum 9 – Værelse. Åbning af trægulvet
midt i rummet. Betondækket er med sort lag
– sandsynligvis bitumen (tjære). Prøve for
asbest er udtaget af bitumen-laget.

#69 Trægulvet er vådt, og med misfarv-
ninger.

#70 Vestfacade, undersøgelse af funderings-
forhold.

#71 Ca. 30 cm støbt sokkel på syldsten
(kampesten.) Indvendige gulve er i niveau
med overkant støbt sokkel.

i
i
"
Se Lo|
== ; Jie
Sr
==
£
a
|
|
g
;
Se .
Ja
/

Fotodokumentation
Bilag 1
Sagsnr.: 2019-800-112 2019-06-26

DMR Skimmel

#72
Nordøst-hjørne.
Undersøgelse
af
funderingsforhold. Syldsten er anvendt indtil
ca. 20 cm over terræn. Indvendige gulve er
ca. i niveau med overkant syldsten, stedvist
under.

Understående fotos omhandler undersøgelse af lofterne.

#73 Rum 6 – Stue. Loft er med misfarv-
ninger. Prøve P/T7 er udtaget i misfarv-
ningerne på loftet.

#74 Rum 13 – Stue – Visuelt ubeskadiget
rustikloft. Prøve P/T8 er udtaget på loftet.

z
-
DE

Planskitse

Bilag 2

DMR Skimmel

Signaturforklaring:

P(nr)
Prøveudtagning (løbenummer)

F

Foto (løbenummer iht. Bilag 1)

Inspektionsåbning

Forsatsvæg

Pladebeklædning på væg (træfiber)

Sagsnr.:
2019-800-112 2019-06-26
Adresse:
Grønnekærvej 1

6400 Sønderborg

Målestok:
Ej målfast
Rev.:
-
P/M1
F25
4 - Værelse
5 - Stue
3 - Bryggers
2
Bagindgang
1 - WC
12 - Pejsestue
10
Badeværelse

8
Værelse
7 - Entre
6 - Stue
9
Værelse
11
WC
13 - Stue
14 - Køkken
15 - Gang
16 - Værelse
17 - Værelse
18 - Bagbygning
F6
F5
F2-F4
F72
F9
F8+F10
F7
F13
F12
F15
F14
F11
F24
F21
F19-20
F18
F17
F16
F22
F54-55
F52-53
F48-51
F26
F23
F46-47
F29
F28
F28
F36
F35
F34
F33
F32
F31
F30
F39
F38
F37
F44-45
F43
F42
F41
F40
F70-71
F66-69
F64-65
F60-63
F56-59
F73
F74
P/M4
P/M3
P/M2
P/T8
P/T7
P/T6
P/T5 EE
”
g
B- —
<A
L
V J
>
N
N
N
A
N
ZN
™
>
8
8>
.
—
Vv
\/
of
’
<
>
V
|
i
. SI]
>
A
hd
®
_
|
i
’ V
™
<
L
&
<
A
V
A
<
N
V
A
4
|
®
>
V
m-
|_|
ge)
-
CLLLLmmser
Litt
BS
N
N
V
V
A
D

Laboratorieresultat
Bilag 3

DMR Skimmel

Sagsnr.:
2019-800-112 2019-06-26
Kunde:
ejeren Holding Aps
Sagsnavn:
Grønnekærvej 1
6400 Sønderborg

Prøveudtager:
Dato:
RDJ
5. juni 2019

Metoder og materialer

Materialeprøverne M1-M4 er analyseret for vækst af skimmel (hyfer, mycelium og/eller spo-
restande) ved direkte mikroskopi. Evt. vækst på materialeprøverne er efterfølgende fremdyr-
ket på vækstmedie (V8) til dyrkningsanalyse P1-P4.

Tapeaftryk T5-T8 er efter indfarvning analyseret ved direkte mikroskopi for vækst af skim-
melsvampe (hyfer, mycelium og/eller sporestande). For typebestemmelse af evt. skimmel-
svampevækst, er tapeaftrykkene suppleret af dyrkningsprøverne P5-P8.

Dyrkningsprøverne P1-P8 (V8-substrat i Rodac-plade) er analyseret ved mikroskopi efter 4-6
dages inkubation. Hvor det er muligt og relevant er antallet af kolonier optalt og angivet.

Analyseresultater

Materialeprøver og tapeaftryk suppleret med dyrkningsprøver
Prøve nr. Prøve udtaget
Dyrkningssvar (antal kolonier)
Vækst på
prøvested*
M1
Stue (6) – Tapet bag
fordpanel
Aspergillus versicolor(~110)
Monocillium spp.(~100)
Chaetomium globosum(>25)
Cladosporium spp.(~10)
Vækst
M2
Værelse (4) – Maso-
nitplade fra forsats-
væg
Penicillium spp.(~50)
Cladosporium spp.(~20)
Stachybotrys chartarum(~3)
Grotrichum sp. Acremonium sp.

Absidia corymbifera
Vækst
M3
Entre (7) – Tapet på
opfugtet væg
Penicillium spp.(~125)
Tritirachium oryzae(~100)
Aspergillus versicolor(~80)
Cladosporium spp.(4)
Aspergillus ochraceus(3)
Absidia corymbifera
Vækst
M4
Stue (13) – Tapet fra
forsatsvæg
Penicillium spp.(~65)
Aspergillus versicolor(~40)
Ulocladium lign.(7)
Aspergillus spp.(2)
Cladosporium sp.(1)
Geomyces sp. Gær
Tritirachium oryzae
Acremonium sp. Absidia corymbifera
Vækst

P/T5
Pejsestue (12) – Bag-
side opfugtet fodpanel
Paecilomyces spp.(~100)
Aspergillus versicolor(~65)
Penicillium spp.(~35)
Cladosporium spp.(3)
Aspergillus spp.(2)
Geomyces sp. Absidia corymbifera
Aegerita sp. Vækst
P/T6
Pejsestue (12) – Un-
derside trægulv
Aspergillus versicolor(>125)
Geomyces spp.(>125)
Penicillium spp.(~65)
Cladosporium spp.(17)
Alternaria spp.(2)
Botrytis spp.(2)
Paecilomyces sp.

Vækst
P/T7
Stue (6) – Misfarvet
loft
Cladosporium spp.(>150)
Penicillium spp.(8)
Aspergillus versicolor(1)
Fungi imperfectum(1)
Vækst
P/T8
Stue (13) – Visuelt
ubeskadiget loft
Geomyces spp.(~50)
Cladosporium spp.(8)
Penicillium spp.(2)
Fungi imperfectum(2)
Aspergillus versicolor(1)
Vækst
*Konstateret ved direkte mikroskopi af materialeprøver og tapeaftryk

Konklusion og vurderinger
Der er skimmelsvampevækst på M1-M4 og T5-T8. De supplerende dyrkningsprøver P1-P8
domineres af Aspergillus versicolor, Monocillium, Chaetomium globosum, Penicillium,
Cladosporium, Tritirachium oryzae, Ulocladium, Paecilomyces og Geomyces. Aspergillus versicolor er blandt de hyppigst forekommende skimmelsvampe på fugtige byg-
ningsdele og er ikke ret fugtkrævende – arten kan påbegynde vækst ved blot 75 % relativ
luftfugtighed på materialeoverfladen.

Aspergillus-arterne kan pga. deres store udbredelse,
stærke muglugt og store sporeproduktion have negativ betydning for indeklimaet. Aspergillus
versicolor betragtes som en særligt biologisk aktiv skimmelsvamp (SBAS) der kan producere
giftstoffer – se desuden bilag 6. Chaetomium globosum er en skimmel-lignende Sæksporesvamp og ses ofte på meget fugtigt
træ, gips-plader og tapet.

Svampen er cellulosenedbrydende og kan forårsage overfladeråd. Chaetomium kan med det blotte øje ofte ses som små sorte prikker på materialeoverfladen. Chaetomium danner mange og små partikler.

Chaetomium globosum betragtes som en sær-
ligt biologisk aktiv skimmelsvamp (SBAS) der kan producere giftstoffer – se desuden bilag 6. Cladosporium er mørk pigmenterede skimmelsvampe, og angriber ofte materialer der opfug-
tes med jævne intervaller – f.eks. fuger i baderum eller kondensplagede konstruktioner som
tagrum. Skimmelsvampens ses derfor ofte ved kuldebroer på ydermurer, omkring døre, vin-
duer etc.

Vækst af Cladosporium ses også ofte på ydervægge i ældre boliger med ringe ud-
luftning og opvarmning – typisk i hjørner eller bag tunge møbler placeret op af ydervæggen. Mindre angreb af Cladosporium har sjældent videre indflydelse på indeklimaet. Da Cladospori-
um er den mest almindelige skimmeltype i udeluften om sommeren, er store sporeforekom-
ster i husstøv i sommerperioden uundgåelig.

Paecilomyces sp. er almindelig forekommende i støv samt i øverste jordlag. Ligeledes fore-
kommer svampen også i kompost, idet den vokser optimalt ved de her høje temperaturer. På
fugtige bygningskonstruktioner ses den oftest på træ, papir og isolering omkring vandrør.

Penicillium spp. er en stor og meget omfattende skimmelsvampeslægt og er blandt de hyp-
pigst forekommende skimmelsvampe i både inde- og udeluft i årets kolde perioder, og som
vækst på fugtige bygningsdele. Penicillium kan angribe næsten alle organiske bygningsmate-
rialer og er ofte grønne i udseende. Svampene danner mange og små sporer. Da Penicillium
er den mest almindelige skimmeltype i udeluften om vinteren, er store sporeforekomster i
husstøv i vinterperioden uundgåeligt.

Tritirachium sp. observeres oftest på tapeter, puds, papir, tekstiler og gipsplader. Svampen er
kun svagt pigmenteret, hvorfor den sjældent er synlig for det blotte øje.

Tritirachium må som mange andre skimmelsvampe formodes at kunne udløse allergiske reak-
tioner hos overfølsomme mennesker. Produktion af giftige eller afgasning af generende stoffer
er ikke velbeskrevet.
Ulocladium sp. er mørk pigmenterede skimmelsvampe og angriber ofte fugtige celluloseholdi-
ge materiale (tapet, træ etc.) og forekommer ofte i vådrum.

Analyseansvarlig

Rune T. Høgh

Afdelingsleder, biolog

DMR Bygningsundersøgelse

Laboratorieresultat - asbestanalyse

Sagsnr.:
2019-800-112
Adresse:
Prøvetager:
Prøvetagningsdato:
Grønnekærvej 1, 6400 Sønderborg
RDJ
05-06-2019

Metoder og materialer
Materialeprøverne er analyseret ved lysmikroskopi (40-1000x forstørrelse) med polarisator,
hvorved indholdet af asbestfibre i materialeprøven be- eller afkræftes. Asbestholdigt delmate-
riale er markeret med fed skrift. DMRs kvalitetsstyringssystem er ISO 9001:2008 certificeret.

Resultat
Prøve nr.
Prøve udtaget:
Asbestholdigt
materiale
P1
Asfaltpap fra gulv i værelse (9)
Ikke påvist
P2
Fibercement tagplader
Påvist

#1 Asbestfiber i P2 (100x forstørrelse).

Konklusion:
Der kan ved lysmikroskopi med polarisator påvises asbestfibre i P2.

Analyse udført af:

Dato:
Rune T. Høgh

11. juni 2018, Ry

£
MW
RAY
|
ad

Generelt om måle- og analyseforhold
Bilag 5

DMR Skimmel

Fugtmålinger i træ og murværk:
Fugtmålinger på murværk/beton er udført med en kapacitiv fugtmåler af typen Gann Hydro-
mette Uni 1 med B50-sonde. Måleværdierne repræsenterer i beton/tegl en materialedybde på
5-8 cm, og for gips typisk yderste gipslag. Kapacitive fugtmålinger er behæftet med en vis
usikkerhed, men er velegnede til hurtige, relative og ikke-destruktive undersøgelser i bygnin-
ger.

Måleværdiernes betydning er afhængig af materialernes vægtfylde, og sammenhængen
fremgår af tabel 1 herunder.

Tabel 1

Tørt
Halvtørt
Fugtigt
Meget fugtigt
Vådt
Træ/gasbeton
10-40
40-60
60-90
90-110
>110
Gips/letklinker
20-50
50-70
70-100
100-120
>120
Tegl/beton
30-70
70-90
90-120
120-140
>140

Bemærk at betegnelsen ”fugtigt” ikke nødvendigvis er et udtryk for, at der er risiko for skim-
melvækst på overfladen, men alene en relativ betegnelse for fugtindholdet i materialet. Såle-
des vil et Gann-niveau på f.eks. 110 typisk ikke være tilstrækkeligt til at understøtte nyvækst
af skimmel på blank tegl eller beton.

Målinger i gips kan endvidere være udført med indstiksmåler/træfugtmåler af typen Gann
Blueline Compact. Disse målinger kan ikke opfattes som eksakte målinger (da måleren er
kalibreret til træ), men kan bruges referencemæssigt. Tør gips vil oftest måles til <10 %,
mens opfugtet gips måles til >20 %.

Fugtmålinger i gips, tegl, beton eller træ kan være udført med kapacitiv måler af typen
Tramex Moisture Encounter Plus. Kapacitive fugtmålinger er behæftet med en vis usikkerhed,
men er velegnede til hurtige, relative og ikke-destruktive undersøgelser i bygninger. Måle-
værdiernes betydning er afhængig af materialernes vægtfylde og angives med direkte visende
viser.

Fugtmålinger af træfugt er udført med en resistiv fugtmåler (indstiksmåler/træfugtmåler) af
typen Gann Compact Blueline.

Fugtmålinger af træfugt i dybden er udført med en resistiv fugtmåler (indstiksmå-
ler/træfugtmåler) med 45 mm isolerede hammerelektroder tilkoblet Trotec T3000 målein-
strument.

Fugtmålinger i træ med indstiksmålinger er relativt nøjagtige med en usikkerhed på under 10
%. I indeklimaet (ved ca. 20 °C) indikerer måleværdier over ~16 %, at træet er uhensigts-
mæssigt opfugtet. Måleværdier over 20 % påviser, at træet er kraftigt opfugtet og ved ca. 28
% er træets celler vandmættet.

Ved træfugt på over 16 % er der risiko for skimmelsvampe-
vækst, mens værdier på over 20 % medfører risiko for trænedbrydende svampe og/eller råd. I udeluftsventilerede og uopvarmede konstruktioner som tagrum og krybekældere kan fugtni-
veauer være meget svingende.

Generelt om fugt og skimmelsvampeangreb
Bilag 6

DMR Skimmel

Årsager til skimmelsvampeproblemer
Skimmelsvampe er naturligt forekommende alle steder og omgiver os både i naturen og i
bygninger. Skimmelsvampe har afgørende betydning for naturens kredsløb, da de nedbryder
døde plantedele og andet organisk materiale, men hvis der er fugt i vores bygninger kan der
her ske skadelige angreb. I bygninger skyldes skimmelsvampeangreb oftest én eller flere af
følgende årsager:
•
Konstruktionsmæssige fejl eller uhensigtsmæssigt udførte konstruktioner.
•
Uhensigtsmæssig brug af bygningen - f.eks. manglende udluftning/opvarmning,
tørring af tøj indvendigt m.v.
•
Egentlige vandskader eller andre pludseligt opstående opfugtninger - f.eks. lækage på
vandførende rør.
•
Byggefugt og manglende afdækning i opførelsesperioden.

Af hensyn til korrekt udbedring, sanering og evt. fremtidig skadeforebyggelse er det af afgø-
rende betydning at årsagen til og omfanget af skimmelsvampeproblemet afdækkes til fulde –
herunder om indeklimaet er negativt påvirket af skimmelsvampesporer og -fragmenter fra
skaden.

Helbredsgener ved skimmelsvampeproblemer
Skimmelsvampeangreb kan medføre indeklimaproblemer i bygningen, og bør som udgangs-
punkt undgås. Personer der er disponeret for allergi, eller på anden måde er særligt følsom-
me, er i særlig grad i risikogruppen. Skimmelsvampesporer og -fragmenter indeholder både
allergifremkaldende og irritative stoffer, ligesom mange skimmelsvampe udskiller generende
lugtstoffer (muglugt).

Nogle skimmelsvampe - de såkaldte Særligt Biologisk Aktive Skimmel-
svampe (SBAS) - kan endvidere danne giftstoffer (mykotoksiner), og i visse tilfælde kan
skimmelsvampeangreb medføre svære helbredsmæssige reaktioner. Mykotoksiners selvstæn-
dige betydning på helbredet er endnu ikke fuldt ud belyst.

Typisk forekommende symptomer indebærer hovedpine, træthed, slimhindegener, luftvejsin-
fektioner, kvalme m.m. Hvis nogle af ovenstående symptomer kun opleves under ophold i
boligen, på kontoret eller andre steder hvor man færdes ofte, men ikke når man kommer væk
fra det pågældende sted, kan dette underbygge mistanken om, at der er fugt- og skimmel-
svampeproblemer i den pågældende bygning. I de tilfælde bør der foretages en nærmere
bygnings- og indeklimaundersøgelse.

Skadesudbedring og -sanering
Hvis det viser sig, at der er skimmelsvampeangreb i en bygning vil der typisk være behov for
en række tiltag til sikring af indeklimaet i bygningen. Udbedringen afhænger af problemets
omfang, men som udgangspunkt bør der altid foretages:
•
Afklaring af skadesårsag til opfugtning/skimmelsvampeangreb samt omfangs-
bestemmelse.
•
Eliminering af skadesårsag og evt. udtørring.
•
Skimmelsvampesanering – mekanisk og/eller kemisk – eller forsegling.
•
Slutrengøring – f.eks. ved grundig støvsugning og aftørring med rengøringsmiddel.

Kvalitetssikring
Efter gennemførelse af nødvendige tiltag bør der foretages kontrol af, at den skimmelsvam-
pene er fjernet på tilfredsstillende vis, typisk 1-2 dage efter afsluttet afrensning. Kvalitetssik-
ring bør i større sager (typisk med mere end 3 m2 skimmelvækst) udføres af uvildig rådgiver.
DMR Skimmel er gerne behjælpelig med kvalitetssikring efter skimmelsvampesanering.